search

Stop klynkeriet

Vi bestemmer jo selv, om vi tager med Carlsberg til Asien. Og vi bestemmer selv vinklerne. Ganske som vi bestemmer vinklen efter en tur til Afghanistan med forsvaret. Eller når vi græder med Danida, fordi vi slæbes med til en udørk, hvor børnene dør i usle teltlejre  

Carlsberg fik omtale efter en rejse med journalister til Asien. Politikere bruger Facebook til at melde ud til offentligheden til skade for den åbne demokratiske debat. Spindoktorer og PR-bureauer manipulerer med pressen. Når forsvaret ”embedder” journalister, dør sandheden.

Det er godt nok en trist verden, vi lever i, ikke sandt venner? Herre Jemini hvor er jeg træt af klynkeriet. Det er ganske enkelt noget sludder. Præmissen er simpelthen forkert. Never mind at Waterfront har kvajet sig, og at en Venstre-spindoktor tilsyneladende har forsynet BT med private informationer om oppositionens formodede leder.

De to sidste eksempler er noget svineri, noget klamphuggeri. Og lur mig om ikke disse amatør-lignende og stupide forsøg ender som en boomerang. Men det interessante er ikke, at der findes slette mennesker. De er jo tilstede i alle brancher.

Det interessante for os er klynkeriet fra pressens bannerførere. Vi bestemmer jo selv, om vi tager med Carlsberg til Asien. Og vi bestemmer selv vinklerne. Ganske som vi bestemmer vinklen efter en tur til Afghanistan med forsvaret. Eller når vi græder med Danida, fordi vi slæbes med til en udørk, hvor børnene dør i usle teltlejre.

Og Facebook som politisk kanal, eller assistance fra spindoktorer er overhovedet ikke en ulempe, det er en fordel for journalistikken. Hvorfor? Fordi det blot er et udtryk for at verden har flyttet sig. Der er kommet flere kanaler og værktøjer til, og det bør vi være taknemmelige for.

Vi skal bare bruge dem rigtigt. Vi vælger selv, om vi citerer fra Facebook, at Ida Auken ikke længere er formandskandidat, mens hun i øvrigt er taget til Grønland. Hvis en spindoktor giver os en udtalelse fra en minister, vælger vi selv, om vi bringer den med den rette kildeangivelse.

Når ministerierne slicer rapporter op i skræddersyede portioner til 5-6 tunge medier, vælger de selv, om de ”køber” salamien. Det samme gælder, hvis en kilde kræver citater til gennemsyn, før vedkommende vil medvirke. Vil vi deltage? Eller vil vi ikke deltage, that’s the question.

Glem klynkeriet. Det giver nemlig ingen mening, og det ændrer sig aldrig, uanset hvor mange gange Lisbeth Knudsen, Poul Madsen og Bo Lidegaard græder ud i TV2 News. I bekender reelt blot jeres afmagt, hvis I græder over de moderne kommunikations-vilkår. Brug hellere jeres ressourcer på at uddanne kulierne til at se igennem skramlet.

Det var Albert Einstein, der mente, at fantasiens gave betød mere for ham end evnen til at tilegne sig ny viden. De nye kanaler, herunder Facebook og spindoktorer, er blot ny viden. Noget af det er rigtigt, noget af det er forkert. Einstein klynkede ikke over processen, han brugte værktøjerne i kraft af sin indstilling og fantasi. Det samme burde vi skrive os bag øret. Naturligvis er en udmelding på Facebook værdifuld, når vi selv skaber konteksten. En spindoktor forventes at servere sin herres synspunkt, og det kan vi bruge. Er han løgnagtig, glemmer vi ham aldrig. Jeg gør i hvert fald ikke.

Det er godt, at vi har de ekstra kanaler og værktøjer, fordi vi så kan bruge ressourcerne på noget mere relevant. Langt de fleste PR-bureauer og spindoktorer er hæderlige, ordentlige og hårdtarbejdende mennesker.

De har en mission, javist, men det har vi andre jo også. Og langt de fleste PR-bureauer og spindoktorer forsøger at ”sælge” sandheden. Deres eksistens afhænger af det.

Tænk et kort øjeblik på, hvordan Poul Madsen kan se på de andre redaktører og sige ”vi laver tabloid”, hvorefter alle nikker indforstået. Han siger dermed, at der eksisterer en anden etisk standard for tabloid-journalistikken, end på morgenaviserne.

Det er vinklingen og stramningen, han taler om. Altså er han spindoktor for sine egne medarbejdere, ikke sandt? Men vi andre ved godt, om udsagnet holder vand. Det er den konkrete stramning, der er lakmusprøven, ikke stramningen som sådan.

Fuldstændig det samme gælder for PR og spin. Holder det vand? Eller er det manipulation? Det er efter min mening godt og sundt, at politikere, organisationer, virksomheder og NGO’er har fået flere kanaler mellem hænderne.

Det er stadig din og min forbandede pligt at holde dem i ørerne. Og heldigvis er de fleste læsere, lyttere og seere klogere end journalisterne, så de kan udmærket gennemskue spin og andre former for mediemanipulation.

 

Stop klynkeriet!

Vi bestemmer jo selv, om vi tager med Carlsberg til Asien. Og vi bestemmer selv vinklerne. Ganske som vi bestemmer vinklen efter en tur til Afghanistan med forsvaret. Eller når vi græder med Danida, fordi vi slæbes med til en udørk, hvor børnene dør i usle teltlejre  

Der er helt almindeligt og lovligt at efterligne konkurrenternes blade, lyder vurderingen fra medieeksperter.

Konkurrence. Det er fuldt ud lovligt for Aller at lade sig inspirere af konkurrenten Bonniers blad Spis Bedre og sende bladet Mad! på gaden, selv om de to blade ligner hinanden i både idé, emne og stil, oplyser jurist og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen. »Det er udtryk for, at der kan være konkurrence, og det kan jo være en god ting, særligt for prisen. Det kan så undre, at prisen på Mad! er landet på præcis det samme som Spis Bedre,« siger han og roser samtidig begge blade for at være meget appetitvækkende.

Både han og lektor i medievidenskab fra Århus Universitet Karen Klitgaard Povlsen synes, at Spis Bedres udgivere klynker, når de brokker sig over Mad!.

Det er nemlig helt almindeligt, at konkurrenterne forsøger at følge trop, når en af de tre store udgivere på det danske magasinmarked Bonnier, Aller eller Egmont udgiver et nyt blad, fortæller Karen Klitgaard Povlsen.

»Det samme skete i 1946, hvor Femina blev lanceret efter ALT for damerne,« siger Karen Klitgaard Povlsen. Hun vurderer endda, at der er plads til endnu flere blade om mad på det danske marked.

»Spis Bedre viste, at der var et marked, som ingen havde set før. Hidtil har der kun været blade til middelklassen med interesse for god mad. Spis Bedre og Mad! er skrevet til yngre mennesker, der ikke har lært at lave mad,« siger hun. /

Først udkom Spis Bedre – nemt og hurtigt hver dag – og så udkom Mad! – nemt og lækkert hver dag. Bonnier mener, at konceptet bag Mad! er en ren kopi. Aller afviser beskyldningen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen