Om en uges tid er vi meget klogere på, hvem der kommer til at lægge den politiske linje i dette land. Og dermed også klogere på, hvordan de arbejdsmarkedspolitiske vinde kommer til at blæse fremover. Det vil folk, der er ledige af den ene eller den anden grund, være særligt interesserede i.

Med eller uden Anders Fogh Rasmussen og hans beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er der hårdt brug for en ændring af den nedværdigende behandling af de arbejdsløse, der er i dette land, også selvom et af valgkampens hovedtemaer er manglen på arbejdskraft.

Hvis valget den 13. november skulle udvikle sig sådan, at der kommer nye hoveder og tanker til, vil jeg stærkt opfordre til at overveje, om ikke den ulidelige klapjagt på de ledige, som landets beskæftigelsesminister igennem de seneste seks år har sat i scene, omsider skal stoppes.

Jeg skal ikke trætte med at beskrive hele det kontrol- og administrationsapparat, som beskæftigelsesministeren har sat op for at presse ledige ud af dagpengesystemet, men der er som bekendt elementer af kontrol og umyndiggørelse i det.

Måske fordi Hjort Frederiksen opfatter arbejdsløse danskere som dovne borgere, der har sat sig for at ligge samfundet til last. Men måske også fordi han af rent ideologiske grunde ønsker, at arbejdsløshedskasserne bliver adskilt fra de faglige organisationer.