»Det er åbenbart i orden, at uddannede forsøger at hapse de studerendes jobs.«

BIJOB. Efter 14 ansøgninger, ni samtaler og otte afslag takkede jeg – som studerende på SDU – i efteråret ja til et job som studentermedhjælper i en kommunikationsafdeling i en større dansk virksomhed.

En af de første dage på jobbet fandt jeg ud af, at flere færdiguddannede freelancejournalister også havde søgt stillingen. De så 20 ugentlige timers studiearbejde som et perfekt supplement til deres freelance-aktiviteter, fortalte de i deres ansøgninger.

Lignende historier kan flere af mine medstuderende, der har studierelevant arbejde, fortælle. Så når jeg hører FreelanceGruppen under DJ beklage sig over studerende, der bijobber, kan jeg ikke lade være med at tænke – undskyld mig – sikke nogle hyklere.

Det er åbenbart i orden, at uddannede forsøger at hapse de studerendes jobs. Men den anden vej rundt – niks pille. Det koster jo arbejdspladser, argumenterer FreelanceGruppen.

Indrømmet. Vi studerende bijobber. Vi indgår i vagtskemaer på medierne, laver bestillingsarbejde og andre helt forfærdelige ting. Stik imod bijobreglen, der skal sikre solidariteten med de ledige og de freelance-arbejdende kolleger ved blandt andet at forbyde studerende at tage arbejde, som færdiguddannede journalister kunne lave.

Men er det rimeligt at forvente andet af os, når vores kommende kolleger gladelig forsøger at udkonkurrere os i kampen om de få studierelevante jobs, der udbydes?
Det koster også arbejdspladser.

Igen og igen bliver argumentet fremført, at studerende arbejder for billigt for medierne og dermed presser priserne på freelance-markedet ned. Selvfølgelig er det et problem. Det vinder kun arbejdsgiverne ved.

Men argumentet lyder i mine ører lige så tomt som min SU-afhængige konto sidst på måneden, når jeg finder ud af, at freelancere og arbejdsløse gerne tager 20 timers lavtlønnet studiearbejde.
125 kroner i timen er åbenbart ikke så slemt, så længe de er fast indtjening.

Kommunikationsjobbet fik jeg, fordi det er min arbejdsgivers firmapolitik ikke at hyre færdiguddannede til studenterjob. Sådan tvivler jeg på, det forholder sig alle steder. Og det er da meget forståeligt, at det frister firmaer at ansætte uddannede til studenterjobs.

Det må vel være omtrent lige så attraktivt, som det kan være at hyre studerende til freelanceopgaver.
Jeg ved, at mange studerende kæmper for at finde job, der giver dem mere relevante kompetencer end at banke en club sandwich sammen. Og når konkurrenterne til jobbene er færdiguddannede journalister, undrer det ikke, at det er svært. Min beskedne bøn til freelance-folket er derfor: Hold op med at pudse glorien. Den bliver alligevel ikke ren, før I selv stopper med at fedte den ind.

Det kan godt være, I principielt har reglerne på jeres side. Og selvfølgelig skal vi studerende overholde bijobreglen. Der er jo en grund til, at den eksisterer. I det her tilfælde en, synes jeg, sund og fornuftig tanke om solidaritet. Men bør solidariteten ikke gå begge veje? Alt andet er i min verden hykleri.

– Jonas Haugegaard, journaliststuderende, SDU