Støtte

Støtteordning fik Mette med ADHD igennem journalistuddannelsen

Et stigende antal studerende på DMJX får såkaldt specialpædagogisk støtte. Uden den var Mette Berg Olesen nok ikke kommet så pænt igennem sin uddannelse

Det er ikke et problem for Mette Berg Olesen at passe sit arbejde i dag.

Hun er kommunikationskonsulent i Region Hovedstaden og er med egne ord ”et helt andet sted”, end da hun læste journalistik på DMJX, hvor hun under sin praktiktid i 2018 fik stress.

Stress, der viste sig at være udløst af, at Mette Berg Olesen gik med udiagnosticeret ADHD.

ADHD’en gjorde det svært for hende at danne overblik, vurdere hvor lang tid forskellige opgaver tager, og hvor en opgave skal starte og slutte.

”Det var rigtig svært at gå i gang med opgaver. Det var også enormt svært at afslutte dem. Jeg havde intet overblik og tog alt for mange ting ind, og så kunne jeg ikke levere på de ting, jeg havde lovet,” husker hun.

Mange husker nok de første år på deres uddannelse som nogle gode år. Det gør Mette Berg Olesen ikke.

”Min første tid på DMJX var ikke fed fagligt for mig, fordi jeg var så presset. Jeg husker ikke tilbage på det som en fed tid. Det kunne have set anderledes ud med hjælp før,” fortæller hun.

Markant flere får hjælp

Det var først efter sin praktik, at Mette Berg Olesen vidste, hun havde ADHD. Og det var først et halvt semester efter det, at hun tilfældigt hørte fra en anden studerende med ADHD, at DMJX faktisk har et tilbud, der kan hjælpe studerende med de udfordringer, som f.eks. kan følge med ADHD.

Tilbuddet hedder specialpædagogisk støtteordning – forkortet SPS. Og antallet af studerende på DMJX, der gør brug at det tilbud, er nærmest eksploderet de seneste år. I 2019 var der 32 studerende, der gjorde brug af ordningen. Sidste år var tallet helt oppe på 120 blandt de 2.000 studerende på DMJX i Aarhus og København.

”Jeg tror godt, man kan tale om et boom,” siger Hanne Bjerg Andersen, der er en af fire studie- og karrierevejledere på DMJX.

Et boom, der blandt andet er udløst af, at DMJX gør langt mere ud af at reklamere for ordningen, forklarer hun.

Fagligheden har jeg jo selv, men hun var inde og hjælpe mig med de ting, min hjerne har haft svært ved.
Mette Berg Olesen, kommunikationskonsulent

SPS-ordningen er et tilbud til studerende med psykiske lidelser eller funktionsnedsættelser såvel som fysiske. Det kan være alt fra studerende med bipolare lidelser, skizofreni eller angst. Og der er også en del iblandt med ADD, ADHD eller autisme. Det kan også være studerende, som har følger efter en hjernerystelse.

Helt lavpraktisk kunne Mette Berg Olesen få hjælp til at få alle de ting, der flagrede rundt i hendes hjerne, ned i et system. En mentor bad hende liste alle de ting op, hun skulle nå i løbet af en uge, og få lagt dem ind i et skema på en tavle.

”Det hjalp mig med at få visualiseret det, så jeg nemmere kunne gå til det og komme i gang. Når man ikke har overblikket, er det svært at vide, hvad man skal gå i gang med.”

Kunne komme ordentligt igennem

Ordningen gjorde også, at der var en til at hjælpe med at strukturere processen, da Mette Berg Olesen skulle skrive sit bachelorprojekt.

”Det betød, at jeg kunne komme ordentligt igennem det sidste år på studiet og min bacheloropgave. Fagligheden har jeg jo selv, men hun var inde og hjælpe mig med de ting, min hjerne har haft svært ved,” siger hun.

”Hvis jeg ikke havde fået hjælp til at strukturere mine arbejdsdage og arbejdsopgaver, havde jeg ikke kunnet lande der, for så havde jeg været overvældet,” siger hun.

Nogle af de ting, Mette Berg Olesen fik hjælp til i forløbet, har hun taget med sig videre: At bide opgaver over og få skrevet ting ned for at få dem ud af hovedet.

At have brug for specialpædagogisk støtte kan for nogen signalere, at man ikke er særlig klog eller dygtig. Og det er ikke altid tilfældet.
Mette Berg Olesen, kommunikationskonsulent

Hun understreger, at SPS-ordningen ikke er en løsning på alle problemer. Selv har hun været i medicinsk behandling, hos psykoterapeut, kropsterapeut og arbejdet på søvn, kost og motion. Samlet betyder det, at hun nu har så få symptomer, at hun formentlig ikke ville kunne blive diagnosticeret med ADHD i dag.

Hun ville have ønsket, at hun var diagnosticeret med ADHD noget tidligere. Men også, at hun vidste, at SPS-ordningen fandtes. Og hendes råd til andre i samme båd som hende selv er:

”Spørg om hjælp. Tag fat i nogen, for det er ikke noget, du behøver at klare alene. Der er ingen skam i at få hjælp eller at have det, som du har det. Du kan få det meget bedre, hvis du lader nogen hjælpe dig.”

Ikke udtryk for problem

Mette Berg Olesen har været nervøs for at skulle fortælle, at hun har haft stress og fået hjælp med specialpædagogisk støtte.

”Det føles skræmmende, fordi man tit taler om ADHD på en bestemt måde, og det at have brug for specialpædagogisk støtte kan for nogen signalere, at man ikke er særlig klog eller dygtig. Og det er ikke altid tilfældet,” siger hun.

På DMJX ser Hanne Bjerg Andersen heller ikke den eksplosive stigning i antallet af elever, der får støtte med ordningen, som et problem. Tværtimod:

”Det er jo fantastisk, at man kan få hjælpen. Det er jo tit studerende i starten af 20’erne, der både skal i gang med en faglig uddannelse og også lære sig selv at kende og skabe strukturer, der ikke er der på samme måde, som når man går i gymnasiet og bor hjemme,” siger hun.

Ligesom Mette Berg Olesen ikke havde faglige problemer, er det også tilfældet for langt de fleste andre studerende, siger Hanne Bjerg Andersen.

”Der bliver talt meget om diversitet i forhold til etnicitet. Men det her er hjerner, der kan tænke anderledes, og det gør de i høj grad brug af ude på redaktionerne.”

0 Kommentarer