Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:47 11.03.2022 Sandra Kaarsgaard

Størstedelen af mennesker på dansk tv er mænd

Størstedelen af mennesker på dansk tv er mænd

SDU, Danskerne ser på langt flest mænd i deres fjernsyn

Kun en tredjedel af alle ansigter på DR1, DR2, TV 2 og TV 2 News er kvinder.

Det er en af konklusionerne i en ny analyse fra Syddansk Universitet.

Analysen dækker over mere end 1200 timers fjernsyn fra kanalerne, som er blevet overvåget af en kunstig intelligens fra virksomheden MediaCatch døgnet rundt i en længere periode.

Blandt andet har forskerne sammenlignet Nyhederne på TV 2 og TV Avisen på DR1. Analysen viser, at TV Avisen kl. 18.30 er den mindst repræsentative med kun 28 procent kvindelige medvirkende. TV 2’s Nyhederne kl. 21.30 er den mest repræsentative nyhedsudsendelse. Her er 37 procent af de medvirkende kvinder.

Også i de blødere formater går det lidt bedre på TV 2 end på DR1. ’Go’ aften LIVE’ har nemlig et gennemsnit på 43 procent kvindelige medvirkende, mens DR’s ’Aftenshowet’ har bare 34 procent. Udregningerne er uden værter. Dog svinger ratioen i begge programmer. På ’Go’ Aften LIVE’ ligger andelen mellem 6 procent og 82 procent, mens ’Aftenshowet’ ligger mellem 9 procent og 64 procent kvinder.

SENESTE NYT

Flere nyheder