Inger Støjberg har igen og igen fået spørgsmålet om, om hun ville stifte et nyt parti – uden at svare.

Kronprinsparret har igen og igen fået spørgsmålet, om det fortsat er planen at lade deres børn gå på Herlufsholm – uden at svare.

Og så sent som mandag denne uge skrev Kristian Thulesen Dahl et Facebook-opslag om, hvorvidt han vil forlade Dansk Folkeparti, eller om han bliver i partiet – igen, uden at svare.

I alle tre sager er kommunikationen blevet trukket i langdrag. En risikabel strategi, siger Winni Johansen, professor i strategisk kommunikation ved Aarhus Universitet.

”Når du trækker en sag i langdrag – eller forsøger at vinde dig tid – åbner du for en arena, hvor folk giver deres egen fortolkning og spekulerer. Og dermed får du mange flere af de kritiske røster på banen,” siger hun.

Hvorvidt det alligevel kan være en klog strategi at trække kommunikationen i langdrag, afhænger af konteksten og af, hvad man ønsker at opnå med sin kommunikation.

”Der kan være situationer, hvor det er klogere at holde sin mund. Også selv om du får smæk,” siger Winni Johansen.

Spekulationer er ren foræring

Det er tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og hendes lange tilløb til stiftelsen af et nyt parti et godt eksempel på, mener professoren.

Den rigsretsdømte politiker havde en direkte interesse i hvert eneste øjeblik, hvor hun er blevet spurgt til muligheden for et nyt parti, men undlod at svare. Som hun for eksempel gjorde, da hun fejrede at have afsonet sin straf med en takkefest på Visborggaard Slot og igen på Folkemødet.

”Hun skaber gisninger og spekulationer og får skabt uro i de andre partier, som hun skal ind og hente vælgere fra. Hun får lavet noget uro i andedammen, som gør, at hun kan lave de første analyser af, ’hvordan ser det ud, hvad er mine chancer’?” siger Winni Johansen.

De spekulationer er lig med værdifuld opmærksomhed. Derfor var det i professorens optik en klog strategi at lade det være en særskilt nyhed og begivenhed, da Støjberg i sidste uge præsenterede sit nye parti på Hvidsten Kro.

”Hun skaber en ny event, hvor hun igen kan få opmærksomhed. På den måde får hun mest muligt ud af sin melding om et nyt parti,” siger Winni Johansen.

Kongehusets nøl har kostet

Mere tvivlsomt er det, hvad Kongehuset og kronprinsparret har fået ud af at vente med at meddele, at hverken prins Christian eller prinsesse Isabella skal gå på Herlufsholm efter sommerferien.

Netop fordi de ventede, blev det til en decideret ’dobbeltkrise’ for Kongehuset, mener Winni Johansen: Ud over at håndtere selve sagen, skulle de også håndtere kritikken af deres kommunikation.

”Havde de kunnet afklare deres position noget tidligere, så havde det klart gjort det nemmere for dem,” siger Winni Johansen.

Syv en halv uge skulle der gå, fra TV 2 sendte sin skelsættende dokumentar om vold og mobning på Danmarks ældste kostskole, og til Kongehuset i søndags kom med deres beslutning.

I den mellemliggende periode har Kongehuset fået massiv kritik for ikke at melde klart ud, blandt andet da Kronprinsesse Mary gav et ’statement’ efter et besøg på Haslev Idrætsefterskole, men ikke ville svare på spørgsmål fra pressen.

Winni Johansen opererer med begrebet ’stealing thunder’: Det fænomen, at en aktør tager luften ud af en kritik ved at komme så meget som muligt af omtalen, især i pressen, i forkøbet. For eksempel ved at undskylde eller vise handling. Det kunne Kongehuset efter hendes vurdering også med fordel have gjort.

”Jeg sad længe og tænkte, at de kommer til at krybe til korset anyway og trække børnene ud, så hvorfor ikke gøre det nu, i stedet for at trække pinen i langdrag,” siger Winni Johansen.

Som andre har hun undret sig over, at Kongehuset ved flere anledninger har optrådt offentligt uden en klar melding om Herlufsholm.

”Det er naivt, for når man er i en krise og en skandale, så er alle, både presse og borgere, optaget af, hvordan rollemodellerne agerer.”

Hun hæfter sig ved, at Kongehusets meddelelse om at trække børnene ud af Herlufsholm er koblet sammen med en ny undersøgelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som retter hård kritik mod skolen.

”På den måde kan de sige, at ’her har vi en upartisk dommer, som har været inde og kigge på sagen, og de peger på det og det’. De kan derfor melde ud, at de har truffet deres beslutning på et oplyst grundlag, og at de ikke har svigtet nogen,” siger Winni Johansen.

Men strategien har kostet.

”Konsekvenserne er, at de bliver anklaget for ikke at tage stilling og dermed indirekte at bakke op om Herlufsholm. De negative stemmer overdøver de positive, og det giver skår i glæden. Men til gengæld viser kriseforskning, at hvis du har en god krisehistorik, og altså ikke har været indblandet i større kriser før, sætter det sig ikke nødvendigvis i omdømmet,” siger hun.

”Og Kongehuset har en stort set krisefri historik.”

Tvetydighed for alle pengene

I Kristian Thulesen Dahls tilfælde handler drøvtygger-kommunikationen om, hvorvidt han bliver i det 26 år gamle Dansk Folkeparti, han selv var med til at stifte. Mandag skrev han på Facebook, at han stadig overvejer sin stilling, hvilket fik politisk kommentator Hans Engell til at tale om et muligt ’selvmål’.

Winni Johansen bemærker, at han som Støjberg formår at fastholde opmærksomhed om sig selv, og på den måde opnår indflydelse på debatten om Dansk Folkeparti.

Og så kalder hun Thulesen Dahls kommunikation for ’strategisk tvetydighed’. En strategi, man kan bruge i situationer, hvor to interessenter er så uenige, at deres synspunkter er uforenelige.

”Her har du to positioner, som ikke kan mødes på midten. Og ved at han udtaler sig uden at beslutte sig, åbner han for tvetydighed, og dermed at alle positioner i debatten kan fortolke og udlægge det, der sker, på hver deres måde,” siger hun.

For Kristian Thulesen Dahl gælder det om både at favne en position, hvor han ’ikke lader DF i stikken’. Og samtidig en position, hvor han er uenig med partiets ledelse og dermed nødvendigvis må forlade det.

For indeværende en klog strategi, vurderer Winni Johansen. Også selv om der bliver lagt pres på den tidligere partiformand, og han eksempelvis bliver kaldt ’tøsedreng’.

”Det kan også være, strategien er at lurepasse og se, hvad der sker med DF,” siger hun og understreger, at der er grænser for, hvor længe det er klogt for ham at trække kommunikationen ud.

Men hvis intentionen er, som de fleste politiske kommentatorer gætter på, at forlade DF – hvad er så den gode timing for ham?

”Jeg vil sige, at det bør være inden sommerferien. For hvad kan han bruge sommerferietiden til?” siger Winni Johansen.

Hun tilføjer, at der er en mulig plan B for Kristian Thulesen Dahl.

”Et andet træk kan netop være at trække beslutningen ud til efter sommerferien og dermed igen skabe fornyet blæst om partiet og hans person til efteråret.”