Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:57 03.10.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Støjberg løber med næstmest medieomtale i ny måling

Støjberg løber med næstmest medieomtale i ny måling

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen og regeringen har domineret mediebilledet de seneste 14 dage.

Det viser Roskilde Universitets valgbarometer, som sætter fokus på mediedækningen i forbindelse med folketingsvalgkampen, der uofficielt allerede er i gang.

Ifølge målingen fører rød blok lige nu med 57,7 procent af den samlede medieomtale, mens blå blok står med 39,3 procent. Lilla blok, Moderaterne, står med 3 procent.

Mens Mette Frederiksen altså er den partileder, der løber med langt mest medieomtale, så er det hverken statsministerkandidaterne Søren Pape Poulsen eller Jakob Elleman-Jensen, der indtager andenpladsen, men derimod Inger Støjberg.

”Dette kunne være et mønster, der kan gentage sig gennem valgkampen, da Inger Støjberg tydeligvis er dygtig til at sætte sig på dagsordenen,” udtaler studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst.

SENESTE NYT

Flere nyheder