search

Stiftens journalister afviser PR-aftale

Journalisterne på Århus Stiftstidende nægter at bringe artikler skrevet af kommunikationsmedarbejder i Aarhus Kommune. Redaktøren kan ikke se problemet.

Journalisterne på Århus Stiftstidende nægter at bringe artikler skrevet af kommunikationsmedarbejder i Aarhus Kommune. Redaktøren kan ikke se problemet.

PR-JOURNALISTIK. Nu er det nok. Sådan lød beskeden fra medarbejderne på Århus Stiftstidende, da de før sommerferien erfarede, at avisen skulle bringe artikler skrevet af Aarhus Kommunes kommunikationsfolk om fordelene ved, at Aarhus bliver europæisk kulturhovedstad i 2017.

Journalisterne på Århus Stiftstidende opdagede aftalen, der er lavet af chefredaktør Flemming Hvidtfeldt, da den første af tre artikler allerede var på vej i 1. sektion. Det var et interview med en bankdirektør, der fortalte om sine forventninger til kulturbyprojektet. Men det fremgik ikke af artiklen, at journalisten bag artiklen er ansat som kommunikationsmedarbejder i kommunens kulturforvaltning.

Århus Stiftstidende bringer regelmæssigt artikler leveret af eksterne leverandører som Videnskab.dk. Men denne gang trådte avisen over grænsen, siger tillidsmand Karsten Bjørno.
»Kommunen er både afsender og entreprenør på projektet om at blive kulturhovedstad. Der er forskel på at sælge sit eget projekt og formidle forskningsresultater, der gør læserne klogere,« forklarer Karsten Bjørno, der af medarbejderbestyrelsen blev pålagt at forelægge kritikken for ledelsen.

Chefredaktør Flemming Hvidtfeldt kan godt forstå bekymringen. Men de tre artikler adskiller sig ikke fra andre eksterne bidrag til avisen, mener han.
»Jeg har sikret mig, at der er rene linjer. Vi har fuld redigeringsret over artiklerne, og jeg mener ikke, det er for meget pr. Det er jo skrevet af en journalist, og de journalistiske standarder er de samme, uanset hvor man er ansat. Det håber jeg da i hvert fald,« forklarer Flemming Hvidtfeldt.

Men journalisten er jo ansat til at pleje kommunens interesser?
»Netop derfor er der sikret fuld redigeringsret, hvilket vi altid gør, når der er tale om eksterne leverancer. Vi fortæller også, hvem der leverer indholdet, så brugeren ikke vil være i tvivl om, at indholdet er leveret af en journalist, der ikke er ansat på Århus Stiftstidende.«

Ifølge Karsten Bjørno ville man som læser imidlertid få det indtryk, at artiklen var skrevet af avisens egne folk.
»Der stod, at artiklen var lavet "i samarbejde med kommunen", men det var med Stiftens mailadresse i bylinen. Derfor kunne man foranlediges til at tro, at det var "en journalist fra avisen", der havde lavet interviewet,« påpeger Karsten Bjørno, der på vegne af medarbejderne har foreslået, at journalisterne på avisen selv laver artiklerne.
»Serien, som kommunikationsfolkene har fundet på, er en god ide. Men vi ville selv lave den, i stedet for at journalisterne ved Kulturforvaltningen gjorde det,« siger Karsten Bjørno.

Det er ifølge Flemming Hvidtfeldt endnu ikke afgjort, om Århus Stifts-tidende bringer artiklerne eller ej. Men spørgsmålet er, om en medarbejder allerede har betalt prisen for kritikken:
Ønsket om at bringe kommunens artikler faldt sammen med en ændring af ledelsesstrukturen på Århus Stiftstidende. Blandt andet havde kulturredaktør Peter Nørskov af Flemming Hvidtfeldt fået at vide, at han skulle fortsætte som kulturredaktør – dog med lidt færre beføjelser.

Men da redaktionen opdagede, at kommunens artikler var på vej i avisen, sagde kulturredaktør Peter Nørskov i flere journalisters påhør til chefredaktør Flemming Hvidtfeldt, at det ville skade avisens renomme at bringe en artikel, der var forklædt reklame. Og kort tid efter fik Peter Nørskov besked om, at han alligevel ikke skulle fortsætte som kulturredaktør – det ville skabe forvirring om ledelsesansvaret på avisen, lød forklaringen.

Flemming Hvidtfeldt afviser, at der er sammenhæng mellem sagen om kommunens artikler og Peter Nørskovs ansvarsområde.
»Vi blev klogere og fandt ud af, at det ikke ville være hensigtsmæssigt med to ledere på samme redaktion. Desuden var det jo ikke Peter Nørskov, der startede diskussionen om artiklerne.«

Tillidsmand Karsten Bjørno kan ikke finde belæg for at sige, at de to ting – artiklen og degraderingen – hænger direkte sammen.
»Udpegning af chefer er en ledelsesmæssig beslutning, mens artiklen fra kommunen er en diskussion om journalistisk integritet. Og hvis ledelsen ombestemmer sig og nedlægger stillingen som kulturredaktør, er den i sin gode ret til at gøre det. Men medarbejderforeningens bestyrelse har kritiseret forløbet,« siger Karsten Bjørno.

Faglig konsulent i DJ Claus Iwersen har rådgivet Århus Stiftstidendes medarbejderbestyrelse i sagen. Han understreger, at ledelsen har håndteret stillingssagen efter reglerne. Hans erfaring er, at ledelserne på mediearbejdspladserne har meget forskellige tolerancetærskler for, hvad de kan acceptere af kritik.
»Nogle steder er der meget højt til loftet, og man kan lufte sin utilfredshed på en måde, som man andre steder ville miste jobbet på,« siger Claus Iwersen.

Peter Nørskov har ikke ønsket at kommentere forløbet.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen