Stiften-tillidsmand: Sikkert godt andre steder – men ikke her

På Århus Stiftstidende er de kede af, at ugeavisen Århus Onsdag er solgt til konkurrenten. ”Nu er vi jo et folkefærd her i Aarhus, som er vant til at få en hegnspæl i hovedet. Men det her er da en af de store,” siger tillidsmand. De to Aarhus-medier arbejder normalt tæt sammen
  • Jan Dagø/Polfoto
    Hidtil har Århus Stiftstidende og ugeavisen Århus Onsdag haft samme ejere og delt adresse her på Banegårdspladsen i Århus. Nu er ugeavisen solgt til konkurrenten.
16.06.2017 · 15:50

”Med vanlig underdrivelse vil jeg sige, at det ikke er optimalt for os her i Aarhus. Det er formentlig godt andre steder i koncernen, men her er det ikke godt.”

Sådan lyder reaktionen fra journalist og tillidsmand på Århus Stiftstidende Morten Svith efter dagens nyhed om, at Politikens Lokalaviser og Jysk Fynske Medier hver har solgt syv titler til hinanden.

Byttehandelen betyder nemlig, at Jysk Fynske Medier, som Århus Stiftstidende er en del af, blandt andet sælger ugeavisen Århus Onsdag til konkurrenten.

Og det er et tab, mener Morten Svith.

”Det er skidt af to grunde: Århus Onsdag er en indtægtskilde for os, og samtidig arbejder vi ekstremt integreret både redaktionelt, og hvad angår annoncesalg,” siger han.

”Nu er vi jo et folkefærd her i Aarhus, som er vant til at få en hegnspæl i hovedet. Men det her er da en af de store. Det skal der ikke herske tvivl om,” fortsætter Morten Svith.

Han henviser til, at avisen alene i hans tid har været igennem 15 sparerunder og desuden har levet en omtumlet tilværelse med flere køb og salg. I 2015 blev Århus Stiftstidende og resten af Midtjyske Medier solgt til Jysk Fynske Medier.

Har brugt hinanden 

Morten Svith forklarer, at samarbejdet mellem Århus Stiftstidende og Århus Onsdag konkret har betydet, at de to medier har brugt stof på tværs og arbejdet sammen.

”Selv om jeg er på Århus Stiftstidende, kan det, jeg skriver, også komme i Århus Onsdag. Og omvendt. Det betyder, at hvis man for eksempel skal lave et stort interview, kan man gøre vedkommende ekstra interesseret i at medvirke ved at sige, at det ikke kun kommer i Århus Stiftstidende, men også i Århus Onsdag. Hvis du laver historier, som kalder på reaktioner, er der også fandens til forskel på, om den kommer i avisen eller i avisen OG Århus Onsdag, fordi ugeavisen er husstandsomdelt,” forklarer han.

Dansk Journalistforbunds forhandlingschef, Claus Iwersen, gav tidligere i dag udtryk for, at byttehandelen mellem Jysk Fynske Medier og Politikens Lokalaviser også bekymrer DJ. Han frygter, at manøvren bliver brugt som en spareøvelse. Morten Svith deler hans bekymring.

”Det er svært ikke at tænke den tanke. Det er da klart, at på den lange bane giver det ikke meget synergi at have en masse forskellige titler i det samme område. Jeg kan ikke overskue konsekvenserne lige nu, men det er nok sikkert, at det i hvert fald ikke giver flere jobs,” siger Morten Svith.

Jysk Fynske Medier står svagere i Aarhus 

Adm. direktør for Politikens Lokalaviser Søren Riis udtalte tidligere i dag til Journalisten, at koncernen vælger at fokusere på Aarhus for at sikre en fast indtjening. Udsigten til konkurrence i området er dog ikke ny for Århus Stiftstidende, siger Morten Svith.

”Nu har først Jyllands-Posten og siden JP/Politikens Hus jo længe betragtet Aarhus som et interessant område. Men det er klart, at det her betyder, at Politikens Lokalaviser står stærkere i det her område, og Jysk Fynske Medier står svagere,” siger han.

Svækker det her alt i alt Århus Stiftstidende?

”Det stiller i hvert fald Århus Stiftstidende i en anderledes situation, end vi er vant til. Om det svækker os, kommer vel an på, hvilke planer der lægges for Århus Stiftstidende, og hvilken vilje der er bag. Men nu skal vi kigge på ny måde at lave avis på. Så gør vi det,” siger Morten Svith.

Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra Jysk Fynske Mediers adm. direktør Jesper Rosener. Vi forsøger fortsat.

Journalisten bragte for nylig et større portræt af Morten Svith. Det kan du læse her.

 

Kommentar

17/06/2017 - 09:37

Jan Hillers

Selvfølgelig er det også en spareøvelse. Koncernen har underskud. Og den slipper for en kompetent og tiltrængt konkurrent i "hovedstaden" Odense.

Seneste jobopslag

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

Kommunikatør til A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 22.03

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Magasinlayouter til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 22.03

Udviklingsorienteret Financial controller

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Udviklingsorienteret økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Ansvarshavende redaktør til Uniavisen på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 19.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03