search

Stiften kørt i stilling

Århus-skraldedirektøren blev truet med at blive hængt ud i pressen, hvis han ikke gik selv. Skraldefirmaets bestyrelsesformand og informationschef havde kørt Århus Stiftstidende i stilling og inddraget avisen i detaljer af planlægningen af direktørens fald. Det har avisens læsere aldrig fået noget at vide om.

Århus-skraldedirektøren blev truet med at blive hængt ud i pressen, hvis han ikke gik selv. Skraldefirmaets bestyrelsesformand og informationschef havde kørt Århus Stiftstidende i stilling og inddraget avisen i detaljer af planlægningen af direktørens fald. Det har avisens læsere aldrig fået noget at vide om.

Klokken er 21.30 torsdag den 5. februar. Århus Stiftstidendes reporter forlader skraldeselskabet på Bautavej 1 A i Århus. Det er på denne adresse, historien brager løs næste morgen. Men reporteren har allerede den gode historie med i tasken. Han ved, hvad der skal ske næste morgen klokken 8.
Hovedpersonen – direktøren for skraldeselskabet Miljøteam Århus, Svend Erik Broch Nielsen – ved blot, at der er ekstraordinært bestyrelsesmøde.
Det er anden gang i den uge, at journalisten har holdt møde med bestyrelsesformanden og informationschefen fra Miljøteam Århus. Og dette sidste aftenmøde har i den grad rykket reporteren tæt på. Han kender nu indholdet af to pressemeddelelser – den ene vil firmaet bruge, hvis direktøren vælger at gå selv – den anden skal bruges, hvis han vælger at blive fyret.
Den første er ‘den pæne' udgave. Den anden udgave er ‘den skrappe', som udpensler intime eskapader – som i formiddagsaviserne to dage senere fører til rubrikkerne ‘Skraldeboss fyret efter sex på gulvet' og ‘Direktør fyret for kontorsex'.
Den første løsning er den billige løsning for firmaet, for hvis han går selv, skal direktøren kun have tre måneders løn. Den anden løsning vil udløse et års løn til direktøren. Bestyrelsen ønsker at slippe så billigt som muligt og satser derfor på, at direktøren ikke tør vælge ‘den skrappe', da den vil medføre, at han bliver hængt ud i pressen.
Det er denne strategi, Århus Stiftstidendes reporter Bjarne Jensen kender, da han forlader Miljøteam Århus torsdag aften.
»Aftalen er, at han går hjem og skriver den, jeg havde nær sagt, pæne historie – altså den om, at Broch er gået selv. Den vil han sende til sit redaktionssekretariat, så den ligger klar om morgenen. Så vil han derudover skrive den anden vinkel, om at Broch er blevet fyret. Den vil han beholde på sin egen maskine – og den vil han kun bruge, hvis han får besked fra os om, at det er den, der skal køre. Og så laver han en baggrundshistorie, som kan bruges i begge situationer. Altså én om at Broch har været der så og så lang tid,« fortæller Carsten Warnich, som på det tidspunkt var Miljøteams informationschef.
JOURNALISTEN har af andre kilder fået bekræftet, at Århus Stiftstidende før bestyrelsesmødet har skrevet flere versioner af historien.

Hensyn til deadline
»Vi giver ham det ni timer før det går løs, for at han kan nå det til morgendagens avis. Jeg ved godt, det er kynisk at tale om deadlines, men det er vilkårene. Stiftidende har deadline tidligt om morgenen fredag,« siger Carsten Warnich.
Og avisen har tidlig deadline om fredagen – de fleste sider lukkes allerede klokken 8.15. Forsiden kan skydes en halv time.
Den fyrede direktør, Svend Erik Broch Nielsen, fortæller til JOURNALISTEN, at han fik et kvarter til at vælge mellem de to pressemeddelelser. Han blev stillet over for en tidsplan, der hed et kvarter til fremlæggelse og et kvarter til beslutning.
En tidsplan, der gør, at Stiftstidendes deadline kan nås.
Klokken 8.35 fredag morgen ringer Warnich som aftalt til Bjarne Jensen på Århus Stiftstidende. Den overraskende melding er, at det er ‘den skrappe' version, der skal køre. Og Århus Stiftstidende bliver på denne måde det første medie, der bringer historien.
»I sådan en sag der har de skrevne medier trods alt en større dybde og en større seriøsitet end de æterbårne. Hvis ikke Stiftstidende havde haft den historie, så var den braget ud første gang på Østjyllands Radio – de har en nyhed i 10 minutter, og så skal den brændes af i æteren. Der er jo fanden til forskel på det og så på, at en Bjarne Jensen kan sidde i tre timer og redigere i de ting her. Og det er jo også et hensyn, man må tage som informationsjournalist,« forklarer Carsten Warnich.
»Jeg ville ikke have stolet på hvilken som helst journalist. Det er mig magtpåliggende at understrege, at både jeg og bestyrelsesformanden kender Bjarne Jensen meget godt gennem to år, hvor han har dækket skraldesagen godt og grundigt,« siger Carsten Warnich, som stoler 100 procent på, at hvis Svend Erik Broch Nielsen havde valgt at gå selv, så havde Bjarne Jensen glemt alt om ordlyden i ‘den skrappe' version af pressemeddelelsen.
»Han kunne ikke have været andet bekendt over for sig selv eller over for os.«
Torben Svensson er direktør for Broch Nielsens faglige organisation, Foreningen for ledende ingeniører. Han kalder fyringsforløbet uanstændigt:
»Hvis Århus Stiftstidende har lavet en deal med Miljøteam, så er det presseetisk dybt uartigt.«

Følsom sag
Da JOURNALISTEN ringer til Bjarne Jensen for et interview om forløbet, er han i mellem tiden blevet far og er på barselsorlov. Og han har ikke lyst til at tale om forløbet op til direktør-fyringen:
»Det her er jeg ikke meget for, det er sådan noget med at sidde og fortælle om nogle samtaler med forskellige kilder, og hvor man har tingene fra,« siger Bjarne Jensen.
I har fået pressemeddelelserne før fyringen?
»Vi har ikke fået noget tilsendt. Men jeg talt meget tæt med Aage Lundgaard (Århus Stiftstidendes chefredaktør) om, hvad der er foregået, fordi det var følsomt meget af det. Jeg synes, du skal spørge ham – han er på arbejde og er ikke på barsel,« siger Bjarne Jensen.
Derudover når han blot at sige:
»Vi ved noget om, at en mand bliver fyret, før han selv ved det. Vi var på sporet af historien, før de henvendte sig til os.«
Hvordan er det at stå i en situation og vide det, før han selv ved det?
»Nu fisker du – snak med Aage,« siger Bjarne Jensen.

Beskytter sine kilder
Chefredaktør Aage Lundgaard vil ikke kommentere, om avisen havde fået de to pressemeddelelser.
»Vi beskytter vores kilder. Og det vil som tilforn være Århus Stiftstidendes opgave at være først med det sidste, og til det arbejder vi intenst med vores kilder. Derfor vil det også være vores opgave at sørge for, at hvis der er fyringer i vente i et stort offentligt firma, så er vi på forkant med udviklingen.«
»Vi arbejder på den måde, at vi sørger for, at nyhederne kommer hurtigst muligt ud. Det har vi også gjort i den konkrete situation, således at det stod først i Århus Stiftstidende.«
Men det er jo ikke mærkeligt, hvis den er blevet serveret på forhånd, at den stod først hos jer?
»Næh, men jeg ved ikke, hvad du mener med serveret på forhånd. Vi arbejder med vore kilder, og vi er en dybdeborende kritisk avis, som ikke bare afskriver pressemeddelelser,« siger Aage Lundgaard.
Det er vel meget specielt, at pressen bliver en del af truslen?
»Der vil jeg gerne sige, at det er vildt overdrevet. Pressen spiller da altid en rolle i sådanne situationer. Det er da ikke første gang, pressen er blevet brugt. Det, der er vigtigt, er, at pressen ikke lader sig spænde for nogen vogn, men graver de sandfærdige historier frem.

Tacklet korrekt
Det, jeg ikke kan forstå, er, at hele planlægningen af direktørens fald ikke er en væsentlig del af historien. Det afslører da meget om bestyrelsens metoder. Hvorfor kommer der ikke til at stå noget om det i avisen?
»Jeg har ikke kendskab til, at der er lavet en større planlægning af det. Denne sag er tacklet fuldstændig korrekt. Vi har bragt nyheden først, og det har været den rigtige historie – og vi har fortsat med meget dybdeborende reportager. De historier har du ved at have et godt kildenet, som trygt kan henvende sig til redaktionen og få den kildebeskyttelse, de har krav på,« siger Lundgaard, som i interviewet mange gange understreger, at avisen, inden det brager løs, er på sporet af historien.

JP siger nej
JP Østjylland (Jyllands-Postens regionale tillæg) har også klart på fornemmelsen, at en stor historie er på vej i skraldesagen.
Redaktøren har nemlig om tirsdagen før fyringen fået besøg af Miljøteams informationschef, Carsten Warnich. Han har flere ærinder. Primært at tale om at få optaget et længere læserindlæg, fordi avisen efter informationschefens mening har haft tre ledere om Miljøteam med flere alvorlige fejl. Derudover vil han gerne meddele avisen, at det nu er ham, der har kontakten til pressen. Den opgave havde han fået overdraget af bestyrelsen en uge i forvejen. Hidtil havde det været direktøren, der udtalte sig. Direktøren havde kørt en tillukket linie over for pressen, hvor informationschefen ville være mere åben. Og det budskab vil han have fortalt JP Østjylland.
På mødet på JP Østjylland tilbyder han – for at demonstrere sin åbne linie og for at avisen ikke om fredagen kunne beskylde ham for at køre en lukket linie – en klausuleret nyhed til klokken 10.30 fredag. Han fortæller intet om, hvad den handler om, for han vil først have accepten af, at den er klausuleret først.
Og det får han ikke.
»Vi siger principielt nej til klausulerede historier. Vi vil ikke sovses ind i aftaler. Vi vil ikke planlægge nyheder sammen med kilder. Det giver uheldige bindinger mellem avisen og kilderne,« siger redaktøren for JP Østjylland Torben Jakobsen.
»Hvis man siger ja, så er man pludselig en brik i spillet. Jeg er simpelthen bange for at gå nogens ærinde,« udtaler Torben Jakobsen.

Slem kattepine
»Den holdning har jeg fuld respekt for,« siger Carsten Warnich, hvilket han også fortæller Torben Jakobsen.
»Jeg kan godt se, at man i forhold til klausulerede nyheder kunne komme i en slem kattepine, hvor man ville være en del af nyhederne på en eller anden måde. Jeg går også hjem til mine kolleger i huset og siger, det må jeg da tage hatten af for. Det var en redaktør med nosser. Torben Jakobsen må jo vide, at det er et eller andet vigtigt, når det er en klausuleret nyhed. En brandgod historie, og så siger han nej – det, synes jeg, er flot,« fortæller Carsten Warnich, som understreger, at JP Østjylland, hvis de havde sagt ja, kun havde fået at vide, at der om fredagen var et bestyrelsesmøde, som skulle handle om den daglige ledelse.
Det er i øvrigt med samme ærinde – at fortælle om den nye åbne linie – at bestyrelsesformanden, Knud Frank Pedersen, og Carsten Warnich dagen efter, altså om onsdagen holder møde med Århus Stiftstidende. Direktøren har nemlig haft et belastet forhold til avisen. Direktøren skulle blandt andet, ifølge Carsten Warnich, have sagt til en journalist på Århus Stiftstidende, at han ikke havde nogen kommentarer til ‘Aage Lundgaards fiskeindpaknings-papir'. Og derfor er det bestyrelsesformanden og informationschefen magtpåliggende at forbedre forholdet.
Det er Bjarne Jensen og Aage Lundgaard, der holder mødet med de to. Og det er på dette møde kimen bliver lagt til, at Århus Stiftstidende om fredagen kan få en ‘knaldgod historie'.
Og man må sige, at den kim vokser sig stor. Så stor, at bestyrelsesformanden (der måske nu er eks-bestyrelsesformand) i et interview i Århus Stiftstidende 14 dage senere siger:
»Jeg fatter ikke, at den sag om direktør Broch Nielsen og hans affærer skal have lige så meget opmærksomhed som mordet på Kennedy og atombomberne over Japan.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen