Stiften: 11 fyret, en fratrådt

Her til formiddag er fyringsrunden på Århus Stiftstidende blevet gennemført. 11 er fyret, en er fratrådt frivilligt

Her til formiddag er fyringsrunden på Århus Stiftstidende blevet gennemført. 11 er fyret, en er fratrådt frivilligt

Den fyringsrunde på Århus Stiftstidende, der blev annonceret for to uger siden, er nu blevet gennemført, skriver Mediawatch.dk.

11 medarbejdere er blevet fyret. En enkelt medarbejder fik frivillig fratrædelse.

Avisens ledelse meldte oprindeligt ud, at 18 skulle afskediges – heraf 16 redaktionelle medarbejdere.

»Det er pisse trist at skulle sige farvel til så mange gode kolleger, som man har kendt i mange år. Om en uge kan jeg måske sige, at det er et fornuftigt forhandlingsresultat, vi har nået, men det kan jeg ikke i dag,« siger Morten Svith til mediawatch.dk.

Den redaktionelle medarbejdergruppe er nu reduceret til 44.

Fyringsrunden har udløst stor frustration blandt medarbejderne, der bl.a. protesterede i et åbent brev til Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen.

0 Kommentarer