Når TV 2 News til efteråret opruster på kulturområdet, bliver det med en Politiken-journalisten Stephanie Surrugue i front.
Ifølge Pol.dk tiltræder hun den 1. september som både redaktionschef og studievært på tv-kanalen, som fremover vil bruge langt flere kræfter på at dække kulturlivet. Og en af dem, som skal stå for satsningen, bliver altså den 33-årige dansk-franske kulturskribent.
Surrugue har tidligere været på skærmen. I 2009 havde hun således orlov fra Politiken for at være studievært på DR 2-programmet Kulturguiden.
Stephanie Surrugue er desuden debattør, foredragsholder og forfatter til flere bøger, senest den anmelderroste 'Enegænger – portræt af en prins' om den danske prinsgemal.
Og så har hun modtaget flere journalistpriser – heriblandt De Berlingske Journalisters Pris i 2005 for sin og kollegaen Lea Korsgaards dækning af 'Det store bogtyveri', som de siden udgav i bogform.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har ikke på nogen systematisk vis fulgt programmet – det har de lejlighedsvise besøg slet ikke indbudt til. Selvfølgelig er det ikke sådan her, det foregår: Men som tilskuer virker det, som om der er en centralkommite, som sætter dagsordenen – ingen tør afvige eller foretage sig noget selvstændigt uden for den ramme.Nogen i den fødekæde kunne måske berette a la Pontoppidan engang i ‘Mands himmerig’. Spørgsmålet er om man kan se det ramme – før man er røget ud. Og i den situation er man i følge sagens natur i den position, som de mange andre – ikke at blive hørt. Selvom vedkommende så et sted her på nettet ytrer sig, er det ikke sikkert, vi får øje på det, fordi mængen er så stor, og fordi vi let i den situation får en lidt skinger stemmeføring. Men betænk: Det kan godt være sandt alligevel!
Jeg er sikker på, at man i Stephanie Surrugue har fundet en meget kompetent og alsidig vært. Men jeg er ligeså sikker på, at intet magasinprogram, selv med et nok så rummeligt kulturbegreb, har en chance for at overleve TV2s panikagtige stræben efter høje seertal.
Jeg giver programmet et halvt år maks inden det bliver flået af plakaten. Seriøse magasinprogrammer og TV2 er et skidt miks i disse år. Og nej, jeg regner ikke udrykningsprogrammer og krimikrimskrams som seriøse i dén kontekst.
@Nels Sørensen - hvad jeg mindes at have set af Brunch har fulgt de gængse spor i udvalget af personer med stjernestatus - mine forventninger til Surrugue kan jo for så vidt gælder hele 'kulturformidlingen' - men nu er hun altså den, der har udfordringen...
På svensk tv – svt1 – formår man dagligt, på blot et kvarter 19-19.15, at informere bredt, kompetent og informativt om, hvad der rør sig i det svenske kulturliv.
Jeg har mine tvivl om hvorvidt lige netop TV2 skulle kunne – eller overhovedet ønsker at – leve op til dén standard, men hvorfor vælger de i det mindste ikke to af "deres egne", Nanna Andreasen og Jesper Vorre Rasmussen, som i formiddagsprogrammet Brunch gang på gang beviser, at det er muligt at formidle stof og interviewe mennesker kompetent, ukrukket, i øjenhøjde og uden at forfalde til unødig kælenhed eller talen ned til hverken gæster i studiet eller seeren?
Med andre ord: Hvorfor gå over åen efter vand?
Jeg skrev til Politiken om mine store forventninger til Surrugue - men de modtager jo så meget osv, men deres nej tak kom dog relativt hurtigt. I mange år har jeg drevet den trafik at sætte afviste indlæg på min hjemmeside, og da blog-sfæren opstod - i min blog. Det er jo paradoksalt, at antallet af potentielle læsere er større på Internettet end i en trykt avis - men at jeg som skribent alligevel gerne vil have mit indlæg trykt. for nok er det potentielle antal læsere større på Internet - men det virker som om det vejer tungere at være trykt - det mener medierne da vist.
Problemet med Internettet er så at ramme læsere. Jeg bruger overskrift.dk, jeg bruger facebook, jeg mailer til de personer i min adressesamling, som kan formodes at være interesserede i dagens emne, og måske finder jeg også anledning til at annoncere indlægget et andet sted på egne hjemmesider. Jeg prøver også at finde de steder på nettet, som i forvejen skriver om emnet og bidrager der med en kommentar og et link.
Det er så derfor, jeg er her nu. Jeg synes jo selv at emnet er aktuelt, selvom der er lang tid til at Surrugue tiltræder stillingen. Der kan formentlig være mange i kulturlivet, som på linje med mig kunne have forventninger til hendes ansættelse. Det ville vel være meget godt, hvis sådanne forventnnger blev præsenteret før hun tiltræder. Så hvorfor jeg bliver afvist, forstår jeg selvfølgelig ikke. Jeg har deltaget i offentlig debat i mange år og paranoia er jo en klar erhvervsrisiko for skribenter ude i marginalen. Erkendelsen af vanskelighederne med bevisets stilling har for mig altdi afgjort sagen, jeg gider ikke beskæftige med spørgsmålet for alvor, herregud her er Internet! http://perolofdk.wordpress.com/2011/06/06/forventninger-til-surrugue/ eller som pdf http://per-olof.dk/surrugue.pdf
Flere