"Den ensidige og dramatiske dækning kan være en medvirkende faktor bag de mere og mere restriktive tiltag, alle fans rammes af."

GENERALISERING. Langt de fleste danske fodboldfans er stille og rolige mennesker. Men det kan være svært at tro på, hvis man har set programmer, hvor politiets vinkel er i højsædet. Det er grove generaliseringer, som når der tales om "borgerkrigslignende tilstande", som en ledende betjent sagde til flere medier efter forrige kamp mellem Brøndby og FCK.

Det er for det første en hån mod folk, der har oplevet borgerkrig. For det andet er det forkert.
Sandheden er snarere, at danske fodboldtilskuere bliver roligere og roligere. Antallet af anholdte i forbindelse med fodbold er faldet til en tredjedel fra 714 i 2008/09 til 406 i 2009/2010-sæsonen og helt ned til 255 i sæsonen 2010/2011. Eller til sammenligning: På J-dag anholdes flere mennesker end i hele sidste superligasæson.

Min harme fik senest næring af "Krimi5"s indslag om "vanvittige fodboldfans" efter en kamp mellem Brøndby og FCK. Ordet hooligans bruges hele tiden. Også når der er omkring 600 FCK-fans, hvoraf langt hovedparten bestemt ikke er hooligans, i billedet.

Man bruger i starten af programmet tilmed det samme billede af en mand to gange – spejlvendt – for at vise, at hooligans ringer sammen for at aftale slagsmål. I hele programmet ser jeg kun et par enkelte slagudvekslinger mellem et par fans. Alligevel lyder det i speaken: "I 20 minutter slås de to holds hooligans med hinanden."

Men hvis de tæsker løs på hinanden i 20 minutter, og "Krimi5" har kameraer på gaden, hvorfor ser vi så stort set ingen billeder af det? Til gengæld er der masser af billeder af politi, der slår løs på fans. En ung mand fortæller, at han har fået tæsk af politiet. Og hænges efterfølgende – uden andet bevis, end at han er sigtet af politiet – nærmest ud som hooligan af programmet med ordene: "Helt uskyldig er han dog ikke – han har svaret igen, da politiet slog ham."

Københavns Vestegns Politi vil ikke stille op, og det kan "Krimi5" jo ikke gøre for. Men man kunne have valgt at have mere fokus på den kritik, der er af politiet.
Tidligere har jeg taget mig til hovedet, når jeg har set eksempelvis dækning af fodboldmiljøet i "LPS" på TV 2. Som billeddækning til et indslag om hooligans brugte tilrettelæggerne billeder af fodboldfans, der gik på en vej og lagde tændte nødblus. På den måde satte man lighedstegn mellem nødblus og hooligans. Men massevis af fans, der ikke er hooligans, er glade for brugen af pyroteknik på stadions.

Også den skrevne presse kan være med. Der er en del eksempler på generaliseringer – både i national og regional presse. Fyens Stiftstidende hængte eksempelvis for et par år siden en masse fredelige fans ud som ballademagere. OB's fans havde arrangeret en stor march fra midtbyen mod stadion. 35 blev anholdt rundt omkring i byen. På forsiden af avisens anden sektion var der et stort billede fra marchen til artiklen "Kampen i kulisserne". Artiklen blev indledt: "Skulle der sidde en forsker et eller andet sted og lede efter The Missing Link, altså det der endegyldige bevis på, at vi nedstammer fra aberne, burde han eller hun overveje at tage til superligafodbold."

Den ensidige og dramatiske dækning kan være en medvirkende faktor bag de mere og mere restriktive tiltag, alle fans rammes af. At der så i dagene efter ofte kommer mere nuancerede historier frem, hjælper lidt – men ikke meget. Skaden er sket, og den er nærmest umulig at gøre god igen. Det er brændt fast: Fodboldfansene hærger igen.

– Tom Carstensen, journalist, "Deadline" og "Orientering", DR