”Stemningen er, at alt er i spil” – mød fire tillidsfolk i DR

Journalisten har talt med fire tillidsrepræsentanter fra forskellige dele af DR om stemningen i huset forud for den største sparerunde i DR's historie. Mød de fire kolleger her
  • Jacob Nielsen
    ”Der er bekymring, og så er der en følelse af absurditet,” siger klipper og tillidsrepræsentant i DR Produktion, Heidi Vadmand Hjørne.
13.09.2018 · 15:04

DR skal spare knap 20 procent over de kommende fem år på grund af medieforliget. Onsdag åbnede DR for, at medarbejderne kan søge om frivillige fratrædelser, og dermed er den største sparerunde i DR’s historie officielt i gang.

Dansk Journalistforbund holdt torsdag seminar for DR's tillidsrepræsentanter. Journalisten har talt med fire af dem.

 


Peter Frandsen Siggaard, journalist og tillidsrepræsentant for journalisterne på P4 Trekanten. Foto: Jacob Nielsen

 

Hvordan er stemningen lige nu?

”Der har været sådan en afventende stemning. Nu kan jeg godt mærke både på mig selv og mine kolleger, at det begynder at stramme til. At nu nærmer vi os noget, der ikke er fedt – noget, der er skidt for virksomheden.”

Det står direkte i medieforliget, at den regionale dækning skal styrkes. Giver det en form for tryghed hos jer?

”Der har nok været en fornemmelse af, at man har kunnet trække vejret nogenlunde roligt. Men vi ved jo ikke, hvad vores opgaver bliver. Det kan være, der er noget, vi ikke skal lave, og det kan være, vi skal lave noget, som vi ikke laver i dag. Dermed har man også sagt, at det ikke nødvendigvis er de folk, der er her i dag, som skal lave det, vi laver i morgen.”

”Da Dansk Folkeparti gik ud forrige uge og sagde, at der ikke skal spares på regionerne, så kunne vi selvfølgelig sige ”puha, vi er reddet”. Men omvendt synes jeg også, at politikerne kommer ud af det helikopterperspektiv, som jeg mener, man som politiker bør have på det her. Det er et eller andet sted en meget utidig udmelding.”

 


Heidi Vadmand Hjørne, klipper og tillidsrepræsentant i DR Produktion, Aarhus. Foto: Jacob Nielsen

Hvordan er stemningen lige nu?

”Stemningen er ret intens lige nu, hvor vi er så tæt på. Der er bekymring, og så er der en følelse af absurditet. Vi har så travlt som aldrig før, fordi vi har rigtig mange produktioner, vi skal lave i stort set alle producerende afdelinger. Jeg har hørt, at de skal bruge ekstra freelancere i nogle områder.”

Politikerne har bl.a. talt om at skabe en bedre fordeling af journalistiske arbejdspladser ud over hele landet. Giver det en form for tryghed hos jer?

”Ja, på den ene side er der politisk en holdning til, at DR skal afspejle mere af hele landet, og at flere af produktionerne skal foregå ude i landet. Men mange af de produktioner, vi laver i DR Aarhus, er jo livsstilsprogrammer. Så jeg tror mere, de taler om distrikterne.”

”Stemningen er, at alt er i spil. Når snakken går i kantinen, kan jeg nogle gange høre både mig selv og andre prøve at tegne scenarier. Og hver gang bliver vi alligevel enige om, at det har vi ikke fantasi til at forestille os. For det her er ikke noget, vi har prøvet før. Til forskel fra tidligere, hvor jeg har haft en fornemmelse og har tænkt, at der var områder, man ikke ville røre så meget. Men her har jeg tænkt, at alt er i spil.”

 


Thomas Lemke, journalist på 'Kontant' og tillidsrepræsentant for 'Kontant' og Dokumentar i DR Aarhus. Foto: Jacob Nielsen

Hvordan er stemningen lige nu?

”Den er afventende. Folk har fokus på deres arbejde og på at løse deres daglige opgaver. Det er måske det eneste, du kan gøre i en situation, du alligevel ikke rigtig har herredømmet over. Men det rykker selvfølgelig tættere og tættere på.”

Politikerne har i forbindelse med medieforliget talt om, at DR skal fokusere mere på kerneopgaverne. Giver det en form for tryghed f.eks. på 'Kontants' redaktion?

”Det kommer meget an på, hvem man spørger, hvad kerneopgaverne er. Jeg er stolt af at være på 'Kontant' og på Dokumentar og synes, vi laver nogle gode ting. Men jeg synes også, at mine kolleger alle mulige andre steder laver nogle rigtigt gode ting, som også favner Danmark.”

”Det er jo at stikke blår i øjnene på sig selv at forestille sig, at alle danskere vil se Dokumentar og 'Kontant'. Der skal også være plads til de bredere programmer. Det synes jeg, der ligger rigtig meget arbejde i, som man måske overser. I 'Den Store Bagedyst' ligger for eksempel rigtig meget arbejde i at caste folk, så de afspejler det samfund, som vi er i. Det er ikke bare et show om en kage.”

 


Mathias Bay Lynggaard, vært på 'P1 Orientering' og tillidsrepræsentant i DR Danmark, København. Foto: Jacob Nielsen

Hvordan er stemningen lige nu?

”Den er meget afventende, og så varierer det meget fra medarbejder til medarbejder. Der er selvfølgelig stor usikkerhed, men jeg synes samtidig, der er en generel indstilling om, at: ”Hvis ikke vi ved, om vi er her om få måneder, så kan vi lige så godt lave noget af det bedste radio og tv, vi nogensinde har lavet, så kan vi lige så godt gå ud med et brag”.”

”Det er tit hen over frokosten, at snakken falder på de her runder. Men derudover, når vi går ud og passer vores arbejde, så er vi mindst lige så professionelle, som vi altid har været.”

Hvordan blev beskeden modtaget om, at man nu kan ønske en frivillig fratrædelse?

”Interessen lige nu er ikke særlig stor, fordi public service-kontrakten ikke er kendt.”

Politikerne har i forbindelse med medieforliget talt om at ”fokusere” mere på kerneopgaverne. Giver det tryghed for jer på 'P1 Orientering'?

”Der er jo stort set ikke nogen i DR, som ikke har den selvopfattelse, at de er kernen af public service. Så det skal man passe på med at tænke. For det er ikke sikkert, man har samme opfattelse som dem, der skriver public service-kontrakten eller lægger planen for, hvordan der skal spares.”

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

Kommunikationsdirektør

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 24.09

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10