Den 18. juni er, hvad politikere, journalister og meningsdannere betegner som ”demokratiets festdag”. Vi skal stemme til Folketinget, og festen står på hele dagen, når der skal vælges nye parlamentarikere og dannes ny regering.

Men i de seneste år har demokratiet i stigende grad været en lukket fest. Ikke alene har vi oplevet stramninger i høringsfaser og lukkede forløb i forbindelse med lovgivningen. Ikke alene har vi set, at politikerne i stigende grad lukker sig inde og ikke vil svare på mediernes spørgsmål.

Vi har set, hvordan Folketingets flertal i 2013 vedtog en stramning af offentlighedsloven, som effektivt sænker gardinerne i de rum, hvor lovgivningen bliver til.

På trods af en hidtil uset folkelig mobilisering, hvor flere hundrede tusinde underskrev protesten mod den ny offentlighedslov, valgte regeringen bestående af SF, Socialdemokraterne og de radikale at vedtage den ny offentlighedslov. Det skete med opbakning fra Venstre og de konservative.

Der er med loven slået en jernring rundt om Slotsholmen. Der kom en række mindre forbedringer.

Men forringelserne i offentlighedsloven har været årsagen til, at Danmark ikke længere er foregangsland på åbenheden. Vi sakker bagud i forhold til for eksempel vore nordiske nabolande, når det gælder den helt fundamentale åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen.

Det er et centralt pejlemærke i demokratiet, at borgeren – og dermed medierne – er i stand til at kigge med. I det lovforberedende arbejde. I forvaltningen af offentlige og halvoffentlige selskaber. I kommunikationen mellem styrelser, direktorater, departement og ministerium. Den mulighed har det politiske flertal i den forgangne Folketings-periode valgt at fjerne eller beskære kraftigt.

Det er, når magten er værst, at den lukker sig om sig selv. Og det er, hvad vi har set med beslutningen fra 2013. 

Således valgte justitsminister Mette Frederiksen (S) at anvende lovens paragraf 27 til ikke blot at undlade åbenhed over for befolkningen, da konsekvenserne af folkeafstemning om EU-retsforbeholdet blev forhandlet i Folketinget.

Hun udelukkede sågar de EU-kritiske partier i Folketinget fra indsigt i forhandlingerne. Lovgivningen bliver på den måde en lukket klub for de allerede omvendte.

Det klæder ikke det danske demokrati. Og på demokratiets festdag vil jeg gerne opfordre til, at du tager bestik af dette, før du sætter dit kryds.

Dansk Journalistforbund sætter i dag en kampagne i gang for at gøre vore medlemmer, befolkningen og – ikke mindst – de hundredvis af kandidater, der er på valg, opmærksom på den demokratiske fodfejl fra 2013.

Vi har sendt en mail med nogle spørgsmål til alle kandidaterne, hvor vi beder dem tage stilling til – for eller imod – offentlighedsloven. Og vi vil gerne have en markering fra dem af, om de vil arbejde for en ændring af offentlighedsloven, senest når den efter planen skal evalueres med udgangen af 2017.

Og vi ruller også et 11 meter langt banner ud over facaden på Journalisternes Hus med budskabet ”Stem for åbenhed”.

Banneret skal kunne ses fra Slotsholmen og en række ministerier, der jo har adresse i nabolaget til Gl. Strand 46. Vores genbo er i øvrigt Statsministeriet – og jeg håber, at både den nuværende og den kommende statsminister kaster et blik på banneret og vores mail og tænker, at det bør kunne gøres bedre.

Min opfordring er entydig: Stem for åbenhed!