Imens de største danske dagblade får en ekstra pose penge fra staten, er der markant færre kroner til mange af de små aviser i dagbladspuljen, der netop er fordelt. Det dræber nærdemokratiet, lyder kritikken.

Staten har netop fordelt den årlige dagbladspulje. Selvom det er 321 millioner kroner, der bliver foræret til de danske aviser, er det langt fra alle, der er tilfredse.

Der tegner sig nemlig et tydeligt billede af, at de mindre aviser får færre penge, imens de tungeste i branchen får flere.

»Jeg er umiddelbart rasende! Det betyder utrolig meget for et lille dagblad som vores. Jeg er simpelthen skuffet, for selvfølgelig må det her få konsekvenser for os,« siger chefredaktør Klaus Dalgas fra Helsingør Dagblad. Det er en af de hårdest ramte aviser med en nedgang på 11 % i årets statsstøtte.

Den nedgang betyder, at Helsingør Dagblad kommer til at mangle knap en halv million kroner. Til sammenligning kan blandt andre Berlingske Tidende, Politiken, B.T., Jyllands-Posten og Børsen se frem til en markant stigning på 7 % hver, hvilket formentlig kommer til at hjælpe dem i en tid med pressede oplagstal.

»Hvis man tager penge fra de små aviser og giver til de store, så er man med til at dræbe lokaldemokratiet. Jeg vil nødigt skyde på nogen, men som journalist kan jeg sagtens have en mistanke om, at det her er et resultat af lobbyisme fra de store dagblades side,« siger han.

JP/Politikens Hus, der står bag Jyllands-Posten og Politiken, får sammenlagt 46 millioner kroner. Her afviser man at have ansvar for fordelingen af pengene.

»Jeg forstår selvfølgelig godt kritikken, når der er nogen, der får mere end andre. Men det er ikke os, der har besluttet, hvordan pengene skal fordeles,« siger administrerende direktør Lars Munch.

Tidligere har den danske medieforsker Preben Sepstrup kritiseret den danske mediestøtte for at være et kludetæppe af hovsaløsninger i et interview med Journalisten.dk. Læs interviewet her.