Nye medier har en særlig fascination, det gælder også Karen Jespersen og Ralf Pittelkows netprojekt Den korte Avis.

Lad så flere af skribenterne være gengangere fra Trykkefrihedsselskabet, CEPOS og andre højreenklaver med enkelte undtagelser som alibi: De, der glædes ved lyden af kværnens gentagelser, kan her finde bekræftelse og inspiration til at drage i leding på deres kæphest mod tidens slaphed og samfundets forfald.

Generelt er netforsøget interessant i én bestemt sammenhæng: Den igangværende revision af mediestøtten med Dyremose-udvalgets inddragelse af netmedierne som støtteberettigede.

Ikke sådan, at ægteparret har ytret ønske om offentlig støtte, tværtimod har Jespersen sagt, at den slags stiler man ikke imod. Så det skal nok passe, også selv om vi kender Venstre-folks glubende appetit på skatteydernes penge, når det blandt meget andet gælder hospitaler, banker, landbrug og såkaldte liberale aviser, hvis snabler årligt suger en lille milliard kroner op af borgernes lommer, samtidig med at deres redaktører sidder ved skærmene og raser mod statens ødselhed.

Parrets initiativ er ét blandt flere eksempler på, hvor svært det i lovteksten må være at afgrænse de netmedier, der er berettigede til offentlig bistand. Vil ethvert ægtepar plus venner og meningsfæller med skrivekløe og behov for daglige ytringer på nettet kunne komme i betragtning, hvad enten det kaldes blog, avis, radio, tv eller noget femte?

Vil for eksempel de mange journalistkollektiver kunne lægge deres daglige artikler, lyd og billede på nettet og derved få betalt en del af lønnen og huslejen? Vil interne foreningsblade med lidt påklistret alment stof kunne konverteres til åbne medier med statsstøtte? Eksemplerne er legio.

Initiativet til revision af mediestøtten er en naturlig konsekvens af nye produktionsforhold og nye distributionsformer, som er billigere og lettere tilgængelige og dermed kan være med til at bryde det overvejende borgerlige pressemonopol. Så langt så godt for demokratiet, hvis lovforslaget, som formentlig fremsættes i næste måned, trækker klare grænser, så nye tekniske muligheder for mangfoldighed ikke ender i et nyt skævt og kaotisk mediebillede.

– Lars Weiss (S), medlem af Københavns Borgerrepræsentation