BLÅ. Selvfølgelig har jeg overvejet, om mine jævnaldrende og jeg har taget skade på sjælen i opvæksten med Kylling og Bamse og andre fra de røde stalde i DR's B&U-afdeling. Og om kroppen er blevet forgiftet af radiokokken Kjeld Koplev.

Konklusionen er, at de røde lejesvende ikke interesserer min generation som andet end en historisk parentes, selv om nogle af dem utvivlsomt har tyranniseret deres omgivelser og programmer, ligesom de blå gendarmer gør i dag.
I stedet for navlepilleri 30 år tilbage skulle man snarere se på de tiltagende skævheder i mediebilledet, som i disse år finansieres af offentlige midler, medregnet licenspenge.

Over 90 procent af den skrevne presse er af borgerlig-liberal observans, som på dansk-liberalistisk vis holdes oppe af statssubsidier gennem direkte og indirekte tilskud i form af momsfritagelse, distributionsstøtte og statsstøtte til Dagspressens Finansieringsfond, som i ubetydelig grad levner midler til alternative medieinitiativer. Godterne forbliver i egen pose.

Aviserne er første led i DRs og TV2's fødekæde, de sætter dagsordenen, ikke blot i den daglige programlægning, men også når der rekrutteres såkaldte neutrale politiske kommentatorer og deltagere i alverdens debat- og kulturprogrammer i radio og tv.

Og som om det borgerlige pressemonopol ikke er tilstrækkeligt, har Løkke-Espersen-regeringen siden 2001 firedoblet antallet af politiske rådgivere og mediefolk til millionlønninger, de fleste rekrutteret fra egne partirækker. De skriver taler og artikler, briefer journalister, bagtaler oppositionen, tilretter kendsgerninger, skriver hemmelige mails – og sletter dem igen! Med Gade-drengen Jacob Winther i friskeste erindring.

Det seneste bidrag til skævvridningen af mediebilledet er af mere raffineret art. I god overensstemmelse med regeringens brug af offentlige midler til såkaldt privatisering slår den fra 1. november næste år to fluer med ét smæk:

Den overfører årligt 100 millioner licenskroner fra DR til en privat radioudbyder og svækker samtidig DRs P1 og P2, efter sigende arnestederne for de bedagede røde lejesvende, som meget bekvemt til anledningen trækkes frem af glemslen.

– Lars Weiss, MB (S), Københavns Rådhus