search

Statistik –og journalistik

"En finsk statistik viser, at antallet af børnefødsler og antallet af storke falder parallelt. Er der mon en korrelation?"

"En finsk statistik viser, at antallet af børnefødsler og antallet af storke falder parallelt. Er der mon en korrelation?"

SAMMENHÆNGE. Fra forelæsninger på Københavns Universitet for en menneskealder siden husker jeg stadigvæk forelæserens advarsler om misbrug af statistik:
"En finsk statistik viser, at antallet af børnefødsler og antallet af storke falder parallelt. Er der mon en korrelation?"
"Det samme kan ses i antallet af tv-apparater og antallet af selvmord i Sverige."
Disse advarsler lød for mere end 40 år siden.

Flere af os, der sad og lyttede, blev siden journalister. Og vi husker advarslerne.

I Journalisten nummer 18 publiceres over en halv side et skema, der antyder en "sammenhæng" imellem andelen af journalister med adresse i visse postnumre og postnumrenes gennemsnitlige kvadratmeterpris.
Der menes formodentlig kvadratmeterprisen for fast ejendom i de pågældende postnumre.

Skemaet er et eksempel på en journalistisk disciplin, hvor man "dokumenterer" en påstand – der her end ikke er klart formuleret – ved at blande oplysninger fra forskellige kilder.
Mange læsere har sandsynligvis intuitivt opfattet skemaet som et bevis.

Bevis på hvad?
På, at DJ har sikret os så høj en løn, at vi har adresse i Danmarks dyreste postnumre?
Eller? – Tja, vælg selv.

– Erling Vester Jacobsen, journalist, Jyllands-Posten

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen