Det var en god og oplagt historie, der tilmed kunne slå et slag for folkesundheden: Journalist Jakob Tarpgaard Pedersen fra P3 Nyheder ville den 21. oktober undersøge, om der var sket et fald eller en stigning i antallet af gravide rygere.

En historie, han gik ud fra kunne løftes på en dag – men svaret fra Statens Serum Institut slog ham ud af kurs:
”Det er ikke muligt at få statistikudtræk, der ikke allerede eksisterer. Sådanne særkørsler skal bestilles gennem Forskerservice. Det koster 1.292 kroner (uden moms) per time, der anvendes på at programmere udtrækket,” lød første halvdel af beskeden.

Og sidste halvdel gjorde det helt klart, at gravide rygere ikke er nemt nyhedsstof:
”P.t. er ventetiden på godt 22 arbejdsdage,” lød det fra instituttet, der dog noterede, at der var så lidt sagsbehandling med udtrækket, at det nok kunne gå stærkere.

Tilmed skulle Jakob Tarpgaard Pedersen udfylde et ansøgningsskema på Statens Serums Instituts hjemmeside.
»Jeg droppede selvfølgelig historien, for det er sjældent, jeg har lige præcis den slags vagter, og jeg kunne ikke lige vente i flere uger,« siger Jakob Tarpgaard Pedersen.

Dermed skiller Statens Serum Institut sig radikalt ud.
»Danmarks Statistik og SKAT er ret hurtige til at hjælpe en, når man har den slags forespørgsler. Når Statens Serum Institut gør det her, bliver det meget mere besværligt at lave den her type sundhedshistorier. Jeg synes, at det er meget ærgerligt, at der er så lang ekspeditionstid, og at det tilmed koster penge,« siger Jakob Tarpgaard Pedersen.

Steen Rasmussen, der tidligere har arbejdet med fødselsregisteret som specialkonsulent hos Sundhedsstyrelsen, siger, at Jakob Tarpgaard Pedersens forespørgsel kun tager to minutter at behandle. Det ved Steen Rasmussen, for han har oprindeligt været med til at udforme fødselsregisteret.
»Det er helt konkret med antallet af gravide rygere, det er ligesom at tage en bog ned af hylden. Det tager et eller to minutter. Det er en meget enkel søgning,« siger han.

Men registeret blev den 1. marts 2012 flyttet over til Statens Serum Institut.
»I Sundhedsstyrelsen var vores politik, at vi skulle hjælpe journalisterne så meget som muligt. Jeg ved ikke, hvordan det er i dag hos Statens Serum Institut, men der var nok også en større bemanding dengang,« siger Steen Rasmussen.

Også Danmarks Statistik fremstår mere imødekommende over for taljournalistik.
»Det er op til det enkelte fagkontor at vurdere, hvor lang tid tingene tager, om det kan gøres gratis, eller om det skal koste penge. Hvis det er en mindre opgave, man kan lave inden for en rimelig tid, og hvis det kan indpasses i det øvrige arbejde, vil det typisk være gratis,« siger Mette-Line Jakobsen, der er fuldmægtig i informationsservice i Danmarks Statistik.

Poul Erik Hansen, vicedirektør hos Statens Serum Institut, forstår udmærket, at det for journalister kan virke tungt, at man bliver henvist til et ansøgningsskema, når man vil have et tal.
»Vi er kede af, at vi ikke kan levere den service, vi gerne vil, over for journalister, der har et behov for at få informationer om tal hos os. Vi vil løbende overveje, om vi kan tage stilling fra sag til sag, men som det er lige nu, har vi ikke ressourcerne til det,« siger han.

Jakob Tarpgaard Pedersen fra P3 Nyheder siger, at han ikke er sur på Statens Serum Institut.
»De har jo nok ikke ressourcerne, men det er bare problematisk, at det skal være så besværligt at lave visse sundhedshistorier,« siger han.