Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:22 10.10.2023 Sebastian Goos

Stadig problemer med grænseoverskridende adfærd i produktionsbranchen

Stadig problemer med grænseoverskridende adfærd i produktionsbranchen

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Der er stadig udfordringer med grænseoverskridende adfærd i film-, tv- og scenekunstbranchen.

Det viser en ny undersøgelse fra Human House, hvor 40 procent af respondenterne siden 2021 har oplevet en episode med grænseoverskridende adfærd.

I undersøgelsen svarer 24 procent af respondenterne i brancherne således, at de har henvendt sig til arbejdspladsen angående en konkret situation, hvor de selv oplevede eller var vidne til grænseoverskridende adfærd. Derudover har 16 procent oplevet eller været vidne til en konkret situation, som kunne have givet anledning til en henvendelse.

Undersøgelsen viser også, at der generelt set bliver rettet mere opmærksomhed mod forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd i branchen. 88 procent svarer således, at de oplever, at det nu er et tydeligt fokuspunkt.

I alt har undersøgelsen haft 1.132 respondenter fordelt på en række brancheforeninger. 110 respondenter er medlemmer af Dansk Journalistforbund, mens 502 er medlemmer af Dansk Skuespillerforbund.

SENESTE NYT

Flere nyheder