search

Stadig blæst om Heinemann-dokumentar

Muhammad Yunus, der fik en hård medfart af dokumentarist Tom Heinemann i dokumentarfilmen 'Fanget af mikrogæld', kalder nu programmet fabrikeret. Heinemann afviser kritikken.

Muhammad Yunus, der fik en hård medfart af dokumentarist Tom Heinemann i dokumentarfilmen 'Fanget af mikrogæld', kalder nu programmet fabrikeret. Heinemann afviser kritikken.

Et år efter, at dokumentaren 'Fanget af mikrogæld' rullede hen over de danske tv-skærme, står journalisten bag udsendelsen, Tom Heinemann, stadig for skud. På et møde i Bangladeshs hovedstad, Dhaka, i januar, haglede kritikken ned over Heinemann.

»Alt, hvad dokumentaren indeholder, er fabrikeret,« lød det fra Muhammad Yunus på mødet, som blandt andet talte den danske ambassadør blandt tilhørerne.

Muhammad Yunus er ikke hr. hvem som helst men ex-direktør for Grameen Bank, der opfandt mikrolån til fattige. Yunus fik Nobels Fredspris i 2006 for lånene, men bliver skarpt kritiseret i dokumentarudsendelsen.

På mødet i Dhaka kom Yunus ind på tv-dokumentaren, som Tom Heinemann producerede for norsk tv NRK. Mødedeltagerne fik desuden skriftligt materiale, som blandt andet gik i rette med dokumentaren.

»En dansk journalist ved navn Heinemann – kender I ham? – kogte en historie sammen om Grameen Banks rentesatser. Fortæl mig, hvordan kommer man frem til at lave sådan noget? Enhver kan tjekke rentesatserne hos os, men han (Heinemann, red.) fortæller verden, at renterne er 40 procent, ja 100 procent – det er skørt, skørt! Hvordan skal man reagere på det? Det her handler ikke om selvmord, men om noget så konkret som rentesatser. Enten er de det ene eller det andet, det kan tjekkes. Men han kogte sin helt egen historie sammen,« sagde Yunus.

Direkte adspurgt, om han ville afvise, at der, som det fremgår af dokumentaren, var lånere i Grameen Bank, der havde mistet alt for at betale deres lån tilbage, sagde Muhammad Yunus:

»De er alle fabrikerede, disse historier. Der er nogle mennesker her i Bangladesh, som godt kan lide at fabrikere negative historier om Grameen Bank, og når der så kommer en udenlandsk journalist hertil, som leder efter negative historier, så står de klar med deres historier.«

Yunus kritiserede også brugen af en kvinde i dokumentaren, som angiveligt faldt i gældsfælden:

»Ifølge Heinemanns historie var hun den første låntager i Grameen Bank. Det var hun overhovedet ikke. Og selv hvis hun var den første, og hvis hun er fattig i dag efter 35 år – er det så vores skyld?«

I København tilbageviser Tom Heinemann Muhammad Yunus' anklager – og alle de øvrige kritikpunkter, som kredsen omkring Yunus har rettet imod Heinemann.

»Alle facts blev nøje tjekket af NRK,« siger Heinemann og fortæller, at han forsøgte at få Muhammad Yunus i tale i fire måneder under produktionen af dokumentaren, men aldrig hørte et ord.

Som svar på anklagen om, at "alt er fabrikeret", siger Tom Heinemann:

»Jeg aner ikke, hvad han mener. Jeg har ikke fabrikeret noget som helst. Tre redaktører har efterprøvet dokumentaren 'line by line' i henholdsvis DR, NRK og SVT, og der er ikke påvist en eneste fejl. Den er blevet sendt i 15 lande, og ingen steder er den blevet stævnet eller indbragt for noget nævn, selv om vi ved, at Grameen Banks advokater har stået på spring.«

For så vidt angår Grameen Banks rentesatser, svarer Tom Heinemann:

»Det er noget vrøvl, han siger. Vi citerer en anerkendt økonom i Bangladesh, der sagde, at renten i Grameen Bank var mellem cirka 26 og 31 procent. Vi har forelagt økonomens tal for Grameen Bank og Yunus, men igen – tallene er aldrig blevet tilbagevist af banken.

Og så er der kvinden, som Yunus siger ikke var blandt de første lånere i Grameen Bank. Hertil svarer Tom Heinemann:

»Hun var uomtvisteligt en af de første låntagere. Nøjagtig den samme historie har stået i adskillige bangladeshiske artikler. Det er aldrig blevet modsagt af Grameen. Vi har forelagt Yunus og banken alle disse oplysninger, men det har man heller ikke svaret på.«

»Jeg ved ikke, om Yunus har set filmen. Vi har sendt den til Grameen Bank, og vi tilbød at vise ham den en uge før offentliggørelsen. Men noget kunne tyde på, at han ikke har set filmen, og det er ærgerligt,« siger Tom Heinemann.

Endnu før dokumentaren blev vist i Bangladesh, skabte den debat i de bangladeshiske medier. Landets premierminister kaldte efterfølgende mikrokreditinstitutioner for 'blodsugere'. Det er en udbredt antagelse i Bangladesh, at sagen blev brugt politisk til at stække Yunus, som havde meldt sig som præsidentkandidat under den seneste militærledede regering i Bangladesh for nogle år siden.

Yunus har selv givet udtryk for, at dokumentaren var direkte årsag til, at han i juni 2010 måtte trække sig fra posten som CEO for Grameen Bank.

Tom Heinemann forbereder en opfølgning til dokumentaren for NRK, som efter planen skal bringes i programmet 'Brennpunkt' til marts.

Opfølgningen handler om fremtiden for mikrofinans, og der bliver desuden sat fokus på Norges håndtering af dokumentarens oplysninger om, at Yunus brugte norske bistandskroner til skattespekulation i Bangladesh. Alle implicerede er blevet bedt om at medvirke – også Muhammad Yunus, om end han ifølge Heinemann vil spille en birolle i opfølgningen.

Lotte Dahlmann deltog i mødet i forbindelse med en rejse for Danidas Oplysningsudvalg, arrangeret og finansieret af Udenrigsministeriet.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen