Passer man sit job uden at søge nye udfordringer, er risikoen for at blive fyret høj. Sikre stillinger og ansættelser på livstid hører fortiden til, derfor gælder det om at uddanne sig, så man har større chancer for at få et nyt job.

"Den første årsag til, at man bliver prikket ud, er, at man ikke har udviklet sig i jobbet. Har man ikke det, har man også sværere ved at tilpasse sig de nye job, der er i udbud på mediemarkedet i dag."

Sådan siger Christian Kierkegaard, næstformand i Dansk Journalistforbund, efter at have set de seneste store dagblads-fyringer.

Meget forenklet kan man beskrive den typiske fyrede dagblads-journalist som en 45-55 årig, der har arbejdet med det samme stofområde i mange år og kun sjældent været på efteruddannelse.

"Der er dog også både unge og veluddannede, der er røget ud under fyringsrunderne. Nogle fordi hele afdelinger er blevet lukket, andre fordi antallet af medarbejdere med samme kompetence skulle skæres," siger konsulent Per Nielsen fra Journalistforbundets JobService.

Professor Henrik Holt Larsen, der er professor dr.merc. ved Human Ressource Management på Handelshøjskolen i København, sagde på Journalistforbundets konference i november om Det Gode Liv, at hvis man kan pege på to andre job i sin organisation, som man gerne vil have, og som man er kompetent til, så er man rimeligt sikret ved næste fyringsrunde.

Per Nielsen kalder det forstemmende, at der har været så mange fyringer af folk fra 45 år og opefter med flere ugers efteruddannelse til gode, da de blev fyret.

Efteruddannelse til gode
"Det er meget betænkeligt, at så mange af de fyrede ikke har været på efteruddannelse i flere år. De har passet deres arbejde, syntes det var hæderligt, men ofte ikke tilegnet sig ny teknik og måske heller ikke været mellem de mest initiativrige," siger Per Nielsen og fortsætter:

"For at beholde sit job er det nødvendigt, at man til stadighed udvikler sig, så man er på højde med ny teknik og kan være med til at udvikle det journalistiske produkt indholdsmæssigt."

Både han og Christian Kierkegaard understreger, at efteruddannelse ikke nødvendigvis er en uges kursus på Den Journalistiske Efteruddannelse. Det handler om på flere måder at hente inspiration, så man som person både kan være med til at udvikle arbejdspladsen og sig selv. Det er en proces, der ifølge de to helst skal begynde den dag, man er færdig med sin uddannelse.

"Mange unge søger i dag efteruddannelse om nettet, fordi det først er blevet integreret i undervisningen de seneste år," siger Christian Kierkegaard.

Begge er enige om, at mange af de fyrede måske havde undgået at blive fyret, hvis de havde sørget for at uddanne og udvikle sig mere. Efteruddannelsen giver dog ikke en garanti for, at man kan undgå at blive fyret. Men ifølge de to har en veluddannet journalist større chance for hurtigere at finde et nyt job.

"Jeg havde nær sagt: Det gælder om at være klædt på til, at man måske lige pludselig skal ud og finde et nyt job, og det vil ofte være i en anden del af branchen, end man er vant til," siger Per Nielsen fra JobService og fortsætter:

"Jeg vil opfordre alle, også de der synes, de sidder godt og trygt i en stilling i dag, til at udnytte mulighederne for efteruddannelse optimalt. Der er nemlig ingen garanti for, at den stilling, der er sikker i dag, også er det til næste år."

Medansvarlige ledere
Per Nielsen mener ikke, man kun behøver at gå efter strengt faglige kurser. Han siger:

"Man kan efteruddanne sig på eget initiativ. Det, der ser alternativt ud i dag eller bare ligner en personlig interesse, er måske en efterspurgt kvalifikation i morgen."

Christian Kierkegaard ser gerne, at efteruddannelse ikke kun er medarbejdernes ret, men også deres pligt.

"Jeg kunne tænke mig, at der gennem overenskomsten kommer en pligt til at tage på efteruddannelse. Ikke kun på DJE, men også selvkomponerede og uddannelser ude på den enkelte arbejdsplads. For nogle er det en barriere at flytte hjemmefra, men fjernuddannelserne er en mulighed, vi skal lære at bruge," siger Chri-stian Kierkegaard. Han mener, at mange ledere er medansvarlige for, at medarbejderne ikke har udviklet sig.

"De tænker ikke på, hvor medarbejderen skal sidde om tre-fem år. Jeg kunne godt tænke mig, at dagbladene gjorde mere ud af medarbejder-samtaler og lavede lokale aftaler om deres efteruddannelsespolitik.

Christian Kierkegaaard skulle selv have været på efteruddannelse i sidste uge i pensionsordninger, men det blev aflyst. Han indrømmer, at de fleste kurser han har været på i sin tid som næstformand i Journalistforbundet har haft relation til denne post.

Per Nielsen var i september på kursus i web for informationsmedarbejdere på DJE.

Luller sig ind
Chefredaktør Hans Petersen, Århus Stiftstidende, har gennem to store sparerunder været med til at fyre journalister og fotografer i bunkevis.

"Man står dårligt over for ledelsen, hvis man ikke udvikler sig," siger han og fastslår, at han kun vil udtale sig i generelle vendinger. Dog siger han videre:

"Jeg synes, jeg har set kolleger, der har været i branchen i 35 år og er gået i stå. Faget er blevet kedeligt for dem, fordi de ikke har gjort noget for deres egen udvikling. Det er nemt at have de samme kilder år efter år, men nogle forfalder til det. Meget journalistik kan være gentagelser, og man kan lulle sig selv ind i bare at vende bunken, åndeligt set."

Hans Petersen siger, der er mange forskellige årsager til, at folk bliver fyret. Det kan være afdelinger, der bliver nedlagt, eller man kan have tre folk med de samme kvalifikationer, men kun plads til én. Hvis man sørger for at udvikle sig til gunst for arbejdspladsen, så er man ikke den første, ledelsen fyrer.

"Det handler ikke kun om personlig udvikling, men også om at følge med i, hvad der foregår og tilpasse sig verden og omgivelserne, og de, der bevarer engagementet og udvikler sig, bliver sjældent fyret."
Morten Ravn, der var tillidsrepræsentant under de store fyringsrunder på Århus Stiftstidende, siger, at det ofte var uigennemskueligt, hvem ledelsen gik efter.

"At det netop skulle have handlet om alder og efteruddannelse, er jeg ikke sikker på," siger han og tilføjer:

"Jeg har set, at der ofte er opstået et stort fagligt hul, når en ældre medarbejder er blevet fyret."

Ligesom Christian Kierkegaard mener han, at det er ledelsens opgave at sørge for at udvikle medarbejderne, så de får de nødvendige kompetencer.