”Hvis X siger, at de hedder X og ikke Twitter, må vi rette os efter det,” siger Martin Kristiansen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen, (red. Jo)
Hvad skal journalister og kommunikationsfolk sprogligt stille op, når de omtaler det sociale medie, der i mange år gik under det forståelige navn Twitter, men nu kalder sig X?
Skal vi fortsat omtale Twitter som Twitter for forståelsens skyld, og skal vi holde fast i, at vi kalder opslag for tweets? Eller må vi sprogligt underlægge os, at X i dag kalder sig X?
Associated Press har i deres stylebook netop besluttet, at AP-tekster skal afspejle navneændringen ved for eksempel at bruge vendingen ”X, der tidligere kaldte sig Twitter”.
Samme linje lægger sprogredaktør i DR Martin Kristiansen.
Twitter hedder X nu, og det skal DR’s journalistik afspejle, forklarer han.
”Hvis referencen er aktuel, er der ikke umiddelbart nogen vej udenom at bruge X i rubrikken. Men det er lige så oplagt, at det i en overgangsperiode vil være nødvendigt at tilføje ”tidligere Twitter”, om ikke andet i underrubrikken eller så tidligt som muligt i teksten, som de fleste vist også gør,” forklarer Martin Kristiansen.
Rigtigt og forståeligt
Han siger, at når myndigheder og virksomheder skifter navn, tager DR bestik af det og tilpasser sproget, så det er mest dækkende og retvisende.
”Hvis X siger, at de hedder X og ikke Twitter, må vi rette os efter det,” siger han.
Men en ting er, at sproget skal være retvisende. På den anden side er der hensynet til forståeligheden, forklarer han.
”Når Twitter skifter navn til X, hvor mange er så klar over det? Som en service til brugerne tror jeg, at man i en anseelig overgangsperiode må skrive, at X er det sociale medie, der tidligere hed Twitter,” forklarer Martin Kristiansen.
Ligesom at google
Twitter er efter Elon Musks overtagelse gået hele vejen og har droppet det gamle navn og logo helt.
Og det er selv om det særlige ved Twitter var, at navneordet ”tweets” og udsagnsordet ”at tweete” var knyttet til virksomhedens navn, siger Martin Kristiansen.
”Det er en del af sproget, ligesom vi siger, at vi ”googler” noget,” siger han.
Han forudser, at folk nok vil blive ved med at tale om ”tweets”.
”Men der findes alternativer, for eksempel at man skriver et opslag eller at man poster – med dansk eller engelsk udtale,” forklarer Martin Kristiansen.
Skal en DR-vært rette en person, der i et interview taler om et tweet?
”Nej, vores kilder i DR optræder på egne sproglige præmisser, og de fleste gæster vil naturligt nok også betakke sig for at blive rettet. Men en vært kan supplere, hvis man fornemmer, at ikke alle ved, hvad en kilde taler om. Men i tilfældet tweet er det uden tvivl langt ude i fremtiden.”
X-indhold
Ser man på nogle af de overskrifter, DR har sat på artikler om Twitter det seneste år, er det tydeligt, at navneskiftet har store konsekvenser.
En nyhed fra sidste år lød for eksempel: ”Canadas svar på DR dropper Twitter”.
Det ville i dag blive til: ”Canadas svar på DR dropper X”.
Og ville ”Mængden af hadsk Twitter-indhold eksploderer” i dag blive til ”Mængden af hadsk X-indhold eksploderer”?
Martin Kristiansen griner og siger, at ”X’s navneskifte er bøvlet”.
”Den bedste løsning er nok at skrive det på en lidt anden måde, for eksempel: ”Mængden af hadsk indhold på X eksploderer”, så man med forholdsordet ’på’ fornemmer, at der er tale om platformen X,” siger han.
Martin Kristiansen tilføjer, at brugerne med tiden nok vænner sig til, at bogstavet X skrevet i versaler dækker over det sociale medie.
”I en periode kan det virke forvirrende, men selv om det er bøvlet, er der ikke nogen vej udenom. Virksomheden hedder ikke længere Twitter.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er for tungt.
Hvorfor skriver I ikke "X Twitter"? Det siger det hele.