Den 17. september skrev jeg om bindestreger. Af høflighed opholdt jeg mig kun kort ved den grundlæggende præmis om sammensatte navneords sammenhæng. Men navneordsfragmenteringer udgør den værste trussel mod et velfungerende dansk, og så længe et kulturbærende massemedium som Dr.dk publicerer dem på forsiden, er andre emner sekundære.
DR har ganske vist forbedret sig. Men Dr.dk's grønne højrespalte med klip fra tv er stadig storleverandør: 2. oktober: "Sæson premiere på Sommer". 8. oktober: "Har børshandlere is i maven? Eller bliver de ramt af krise stemningen". 10. oktober: "Hvor er vi landet? – sæson premierer!". 22. oktober: "Livet som HA rocker".
Det er ikke morsomheder som "fad øl" og "sær aftale", eller snublefælder som "hun gav PH lampen til sin bror", der gør problemet til et væsentligt problem. Men de er klare symptomer på at vores sprog bygger på den logik at et etableret begreb er i ét ord. At engelsk fungerer for engelsksprogede uden denne logik, betyder ikke at dansk kan undvære den. Det er en bærende væg i dansk. Engelsk mangler den, og har måttet tage højde for det i sin øvrige konstruktion.
Dansk Sprognævn henviser altid til reglen om tryktab: Vi har to hovedtryk i "sær aftale", men kun ét i "særaftale" hvor af-stavelsen mister sit tryk. Men hvad skal man bruge tryktabsreglen til når Reimer Bo stiller om til "Rådhus [kunstpause] pladsen" med fuldt hovedtryk på "plads"?
Nej, der findes da en grammatisk analyse som lever op til den sindssønderrivende skurren mange af os oplever ved ordfragmenteringer: Benævn tingen i kendt form! Man kan sige "fadøllen" og "særaftalen", men hvis det er det andet man mener, kan man kun sige "den fade øl" og "den sære aftale".
Reglen viser sin styrke i et så supersubtilt tilfælde som "ekstra bevilling" / "ekstrabevilling". Hvis man mener en bevilling der er ekstra, så kan man i kendt form kun sige "den ekstra bevilling". Hvis man derimod mener en bevilling af typen ekstrabevilling, kan man sige "ekstrabevillingen".

Martin Lund er stud.mag. i dansk,
skriver speciale om komma og har startet firmaet Retskrivningspolitiet. Han mener, at Dansk Sprognævn skal ændres fundamentalt, og han ønsker totalforbud mod grammatisk komma, hvorfor vi helt undtagelsesvist lader ham sætte sine kommaer, hvor han vil.