Sprogpolitiet: Hans eller sin?

"Forbundsformand Thorkild E. Jensen var inviteret med som hovedtaler. Han benyttede lejligheden til at rose Carlo Brandt for sin kamp for det velfungerende arbejdsmarked."

"Forbundsformand Thorkild E. Jensen var inviteret med som hovedtaler. Han benyttede lejligheden til at rose Carlo Brandt for sin kamp for det velfungerende arbejdsmarked."
Eksemplet er fundet af Politikens Oh Danmark i Fyens Stiftstidende i juni 2008 og viser for en gangs skyld et 'sin' hvor der skulle have stået 'hans'. Ellers er det for det meste omvendt, som i denne overskrift fundet på nettet: "Børnenes mor har beskyldt hendes egen far for incest".
Sådanne sætninger burde ikke volde journalisters sprogøre problemer, så lad os løfte niveauet lidt. Disse eksempler er korrekte:

Vi hørte ham starte sin knallert.
Ingen forstod hans redegørelse for sine dispositioner.
Hun genkendte hans glæde ved sin indsats.

Sidstnævnte vel at mærke mandens indsats. Sprogmanden Erik Hansen opgiver i bogen "Rigtigt dansk" at finde en gennemgående regel. Men løsningen ligger på det semantiske niveau, og reglen er ganske enkelt at 'sin' henviser til den sidste der har gjort noget. Har startet, har redegjort, har glædet sig. Her i såkaldt skjulte sætninger.
Derfor er jeg heller ikke enig med Erik Hansen i at følgende eksempler er dobbelttydige:

Hun bad ham binde sine snørebånd.
Damen så manden fylde tasken med sit sølvtøj.

Det er hans snørebånd, og det er mandens eget sølvtøj – selv om vores kønsklicheer kan forvirre. Og man bør selvfølgelig omformulere hvad den tænkte modtager kan misforstå.
Fungerer den semantiske regel altid?: "Pigen forstod sin mor", ja! "Tine Bryld refererede til pigens forståelse for sin mor", ja! "Pigen forstod hvad sin mor følte", nej! 'Sin' kan ikke række ud over sin egen (led)sætning.
I modsætning til i norsk og svensk kan 'sin' for resten ikke længere henvise til aktører i flertal. Mads og Søren trækker altså ikke sin kælk og binder altså ikke sine snørebånd. De trækker deres kælk og binder deres snørebånd, på trods af at det ikke er nogen andres kælk eller snørebånd. Så der er vi altså et problem, men også en nuance, fattigere. /

 

I denne klumme lader vi sprogbetjenten Martin Lund komme efter os. For hvert nummer anholder han en ny udbredt sproglig fejl eller ugerning i journalistikken. Vi håber, han fanger dig!

 

Martin Lund er stud.mag. i dansk,
skriver speciale om komma og har startet firmaet Retskrivningspolitiet. Han mener, at Dansk Sprognævn skal ændres fundamentalt, og han ønsker totalforbud mod grammatisk komma, hvorfor vi helt undtagelsesvist lader ham sætte sine kommaer, hvor han vil.

3 Kommentarer

Søren Yde
12. DECEMBER 2011
Re: Sprogpolitiet: Hans eller sin?

Her er en "svær en", synes jeg:

"Anvis den herre hans plads i teatret" , - - - eller:

"Anvis den herre sin plads i teatret"

Hvad er rigtigt?? - Jeg mener den første sætning må være korrekt, - den anden skurrer fælt i mine ører, men en af mine venner mener, at den netop er den rigtige. Hvem har ret??

Michael Bjørnbak Martensen
3. MARTS 2010
Re: Sprogpolitiet: Hans eller sin?

Æren er hans sin..

 

Marie Schneekloth
3. MARTS 2010
Re: Sprogpolitiet: Hans eller sin?

Tak for en dejlig artikel, endelig en regel der er til at huske omkring "sin".

Men jeg er alligevel rendt ind i et problem, hvor reglen ikke er meget bevendt. Det er ganske vist noget af et eksempel, men fra det virkelige liv:

"Overskridende læring kan have forskelligt indhold og udtryk, men et fællestræk er at aktiviteten giver mening for den unge og at skolens rammer og forventninger er bevægelige, sådan at den unge gives plads til at trække hverdagserfaringer og interesser ind i skolelæringen og dermed lave et produkt som han eller hun er stolt af og også føler er sit eget." 

Jeg kan ikke få "sit" til at passe ind her - men er det korrekt og hvad er forklaringen?