FREMGANG. Det danske sprog forandrer sig i disse år. Heldigvis til det bedre. Sproget har en iboende kraft, der gennem en konstant udviklende logik og æstetik, effektivt hjulpet på vej af mange professionelle kommunikatører i det offentlige rum, bærer det mod stadig nye, sublime højder.

Styrken i forandringerne er så voldsom, at traditionalister har svært ved at slippe deres antikverede, perfektionistiske hang til korrekthed og adoptere de nye sproglige herligheder. Det er deres store udfordring.

Det er således både gammeldags og… undskyld, både gammeldags, men også bagstræberisk at hænge sig i retskrivningsordbogens faste vendinger. Det vidner dels om en manglende sproglig omstillingsparathed, dels… undskyld, men også om et manglende mod til at erstatte det døde sprogs fastgroede prægnans med det levende sprogs inciterende vidde.

At fastholde retskrivningsordbogen som normativ rettesnor for sproglig aktivitet er hverken beundringsværdigt eller… undskyld, ikke hverken beundringsværdigt eller acceptabelt i den sproglige udviklings innovative univers, men tværtimod udtryk for såvel sproglig inkompetence som… undskyld, men også fastlåsthed.

Innovationen sætter sig også igennem på andre sproglige områder, for eksempel inden for anvendelsen af kasus. Mange er af den opfattelse, at kasus er et tysksprogligt fænomen, der udelukkende har til formål at skabe fortvivlelse og afmagtsfølelse (ups, der smuttede den), når elever møder det dræbende, systematiske nabosprog i folkeskolen.

Og helt ærligt, hvad skal vi med kasus i dansk? De… undskyld, dem, der har lyst til at lære tysk, kan gøre det på et aftenskolekursus og udvikle deres færdigheder ved at se tyske tv-kanaler. Så kan lærerne bruge deres tid på at undervise dem… undskyld, de, der har brug for ekstra hjælp i dansk og matematik (ups, der smuttede den igen, det er ikke let at bevæge sig i sprogudviklingens førerfelt).

Og hvad skal vi med ordet 'at'? Heldigvis er der en tydelig og stadig stærkere tendens til og erstatte 'at' i infinitiv med 'og'.
Jo – det går fremad!

– Karsten Bräuner, journalist