DR's sprogredaktør mener, at medarbejdere skal blive bedre til at tale og skrive uden fejl. Derfor har han taget kontakt til journalistuddannelserne.
Danmarks Radio skal sætte normerne indenfor god sprogbrug, og det halter. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten, som har talt med DR's sprogredaktør Martin Kristiansen, der har siddet på posten i to et halvt år. I den tid har han blandt andet bed sprognævnet om at lave undersøgelse af sprogbrugen på alle DR's flader. Den viste blandt andet at der i TV Avisen begås en sproglig fejl hyppigere end hvert tredje minut.
»Sprognævnets forskere fandt hverken flere fejl eller andre typer af fejl hos os end i andre sammenlignelige sproglige fora. Men det er klart, at man bør kunne forvente en anden standard, når man som hos os har at gøre med professionelle sprogbrugere,« siger Martin Kristiansen til Jyllands-Posten.
Han peger på, at de sproglige fejl bunder i grundlæggende dårlig sproglige kompetencer i samfundet:
»At vi afspejler sprognormen i samfundet, er naturligvis ikke tilfældigt. Vores medarbejdere er jo rundet af det samme uddannelsesvæsen som resten af befolkningen, hvor man gennem en årrække ikke lagde særlig vægt på basale sproglige kompetencer. Blandt andet derfor har vi taget kontakt til journalistuddannelserne for med dem at drøfte en fællesstrategi for bedre sprogundervisning,« siger Martin Kristiansen.
Forkert ordstilling rettet 6. juni 2011 13.12
7