Sportsnørd på hjemmebane

  Navn: Jacob Andersen.Nyt job: 1. april fra Sjællandske Medier til Forza - en ny tabloidavis, som kun beskæftiger sig med fodbold. Avisen udkommer hver torsdag, første gang den 15. april.Uddannelse: Journalist fra Syddansk Universitet januar 2003.Jobforløb: Magasinet Okay fra februar til juni 2003, da Okay lukkede. Arbejdede freelance sommeren over, fra 1. september på Sjællandske Medier. Hvorfor har du søgt nyt job?

 

 Navn: Jacob Andersen.

Nyt job: 1. april fra Sjællandske Medier til Forza – en ny tabloidavis, som kun beskæftiger sig med fodbold. Avisen udkommer hver torsdag, første gang den 15. april.

Uddannelse: Journalist fra Syddansk Universitet januar 2003.

Jobforløb: Magasinet Okay fra februar til juni 2003, da Okay lukkede. Arbejdede freelance sommeren over, fra 1. september på Sjællandske Medier.

 

Hvorfor har du søgt nyt job?

Jeg blev ringet op og tilbudt en samtale. Det var noget med et nyt sportsblad, fik jeg at vide. Og da jeg er en sportsnørd, og det er en drengedrøm for mig at være sportsjournalist, slog jeg til. At det så tilmed var en avis, som kun beskæftiger sig med min favoritsport – fodbold – det fandt jeg først ud af senere. Det var simpelthen mit drømmejob. Så der blev trukket i det store smilebånd, da jeg fik jobbet.

Hvad var afgørende ved jobsamtalen?

Jeg tror først og fremmest, det var mit engagement. Og så selvfølgelig også, at jeg havde erfaring som sportsjournalist både fra min praktiktid på B.T. og fra Sjællandske Medier.

Hvad er det sværeste ved at skifte arbejde?

Der er ikke noget, der er decideret svært. Jeg har let ved at falde ind i den tone, der nu en gang er på en redaktion. Men rent praktisk skal man selvfølgelig til at bygge et nyt kildenet op.

Hvad skal du lave?

Jeg skal se en masse fodbold og finde de gode historier især om SAS-ligaen. I de første måneder har jeg også den fornøjelse at følge FCK, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Hvordan er det at være med til at starte et nyt blad?

Det er skideskægt. Det er fantastisk på mange områder. Alle har den her gejst. Vi er en lille redaktion, hvor alle sidder sammen, og alt, hvad vi laver, er nyt. Det er aldrig prøvet før. Så det er bare super spændende at se, om det holder.

Hvordan tør du være med til at starte en ny avis op, vi har jo set et par stykker gå ned?

Det rører mig ikke. Jeg er 28 år, og man skal prøve nogle ting, mens man er ung. Det ville have været noget andet, hvis jeg havde en familie, jeg skulle forsørge.

 

0 Kommentarer