Sportsjournalistikken mangler kilder og kvinder

I 70 procent af artikler om sport, bliver der blot brugt én eller nul kilder. Sport skal især være underholdende, lyder det fra to sportsredaktører. Tallene for, hvor mange mænd, der bliver citeret i sportsartikler, chokerer til gengæld.

I 70 procent af artikler om sport, bliver der blot brugt én eller nul kilder. Sport skal især være underholdende, lyder det fra to sportsredaktører. Tallene for, hvor mange mænd, der bliver citeret i sportsartikler, chokerer til gengæld.

38,6 procent. Så mange af sportsartiklerne i fem store morgenaviser citerer nul kilder. Det viser en ny undersøgelse fra "Play the Game", der ligger under Idrættens Analyseinstitut. Udover det er der cirka 36 procent af artiklerne, der blot citerer én kilde.

»De tal kan være stærkt manipulerende,« siger sportsredaktør på Jyllands-Posten Christian Thye-Petersen.

"Play the game" har igennem 14 dage, spredt ud over en periode mellem april og juni i år, gransket de fem avisers sportsartikler – altså, alle artikler, der på en eller anden måde kan relateres til sport. Sammenlagt er det over 70 procent af artiklerne, der citerer én eller nul kilder.

»Jeg vil ikke finde mig i, at disse tal bliver brugt til at anklage mine medarbejdere for at være useriøse. Er det for eksempel en svaghed, at skrive et kampreferat tæt op ad deadline uden at citere en kilde? Det synes jeg ikke. Er det en svaghed, når et stort interview med Michael Laudrup kun har citater fra ham? Det synes jeg faktisk ikke,« siger Christian Thye-Petersen til Journalisten.dk

Niels Abildtrup er redaktør på SportFyn, der leverer sportsnyheder til Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Heller ikke han går i alarmmode, når han ser tallene.

»Det, som på overfladen virker som en en-kildes historie, er jo ofte bygget på mange researchsamtaler – det gælder også, når man for eksempel skriver kommentarer og analyser. Jeg skammer mig absolut ikke over at gå på arbejde, efter at have set disse tal,« siger Niels Abildtrup til Journalisten.dk

Men tallene er alligevel interessante, lyder det fra de to redaktører. De kan ikke bruges til at dømme sportsjournalisternes arbejdsmoral, men de kan bruges til at tage en diskussion om, hvilken sportsjournalistik, der skal skrives.

»Op til Tour de France skrev vi en historie om, hvor mange top-tre ryttere fra de sidste 15 udgaver af cykelløbet, der efterfølgende var blevet taget for doping. Det ville jo selvfølgelig være et problem, hvis vi kun havde én kilde på den historie,« siger Christian Thye-Petersen fra Jyllands-Posten.

Det handler om, hvor man vil lægge snittet.

Tallene viser først og fremmest, at sportsjournalistik fokuserer på den sport, der foregår på banen – ikke alt det udenom, mener de to redaktører. Christian Thye-Petersen så dog gerne, at det forhold ændrede sig.

»Vi vil gerne flytte snittet, så dækningen kommer lidt tættere på 50/50 af sport på banen og de kritiske artikler om alt det udenom – doping, korruption, spillernes arbejdsforhold, klubbernes økonomi og så videre,« siger Christian Thye-Petersen.

»Men vi vil ikke snobbe opad i sportsjournalistikken. Vi bliver nødt til at respektere, at læserne først og fremmest interesserer sig for den sport, der foregår på banen.«

Niels Abildtrup stemmer i. Han mener, at den traditionelle journalistik ikke gik så meget op i, hvor mange kilder, der blev brugt, men om historien holdt.

»Det akademiske miljø har haft en vis afsmitning på journalistik. Jeg læser dagligt historier, der hverken er fugl eller fisk, men til gengæld er baseret på 28 kilder. De historier skal jeg kæmpe for at huske i dagene efter. Nogle gange er sportssektionen noget af det eneste, der gør, at man kan slæbe sig igennem en avis,« siger Niels Abildtrup.

Han vedkender sig, at en stor del af sportsjournalistik år ud på at underholde læseren. Den fynske redaktør mener dog ikke, at sportsredaktionen behøver at falde på halen for de andre redaktioner.

»Hvis man kigger på Christiansborg, så minder journalistikken derfra meget om sportsjournalistik – journalisterne er meget tætte på kilderne, og der bliver i høj grad fokuseret på fascination i dækningen. Og sportsjournalisternes dækning af for eksempel transfervinduet, minder i høj grad om den journalistik, der bliver bedrevet på Borgen,« siger Niels Abildtrup, der alligevel gerne ville lave mere kritisk journalistik.

»Det bliver bare ikke i denne her uge – ikke i Odense, i hvert fald. Fodboldklubben OB spiller mod Twente, der er stort badmintonstævne og et ridestævne,« siger han.

Et tal, der til gengæld kommer bag på de to redaktører, er tallet for kønsfordelingen af de personer, man skriver om. Hele 83 procent af fokuspersonerne er mænd.

»Det er et voldsomt tal,« siger Christian Thye-Petersen, »og det ville være useriøst ikke at tænke over det fremadrettet.«

Der er ikke én eneste kvinde på sportsredaktionen på Jyllands-Posten – og Christian Thye-Petersen er tilbøjelig til at sige, at der aldrig har været det – men redaktionen får kvindelig praktikanter nu og da.

»Vores læserundersøgelser viser en klar overvægt af mandlige læsere, og dækningen er selvfølgelig drevet af, hvilke sportsgrene og hold, disse læsere interesserer sig for – og der er der også en stor overvægt af mandlige idrætsudøvere. Og som sportsredaktør skal jeg vurdere, hvor mange kræfter vi skal bruge på alt det andet stof. Så jeg vil ikke sige, at det er et succeskriterium i sig selv, at få flere kvinder i spalterne,« siger Christian Thye-Petersen.

»Man skal ikke stoppe de kvindelige idrætsudøvere ned i halsen på læserne bare for at være politisk korrekt,« siger han.

På sportsredaktionen på Fyn sidder der en enkelt kvinde. Men heller ikke her, er det et mål, at få flere kvinder i spalterne.

»Det er faktisk ikke noget, vi diskuterer. Jeg synes, vi dækker de kvindelige eliteudøvere, der er relevante – desværre har vi ikke så mange elitekvindelhold,« siger Niels Abildtrup.

Men han har dog oplevet en stigning i antallet af kvindelige journalister, der er interesserede i at arbejde med sport.

»Vi vil gerne gøre mere for at tiltrække kvinderne og fastholde dem på redaktionen. Det stiller specielle krav, især når der bliver stiftet familie. Man kunne godt fritage de 'familieramte' journalister fra at stå i den og den hal lørdag og søndag,« siger Niels Abildtrup til Journalisten.dk.

1 Kommentar

Lars B. Jørgensen
21. OKTOBER 2011
Re: Sportsjournalistikken mangler kilder og kvinder
Play the Gamezzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz