Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen måtte i folketingets spørgetid den 5. november forklare bortvisningen af to journalister fra en pressebriefing. Her følger et uddrag:

Til økonomi- og erhvervsministeren af:

Carsten Hansen (S):

»Vil ministeren oplyse, hvorfor en navngiven journalist fra Jyllands-Posten for nylig blev bortvist fra et pressemøde af ministerens spindoktor, idet mødet ifølge dagspressen var indkaldt af ministeren, hvem der bærer ansvaret for denne bortvisning, og med hvilken begrundelse bortvisningen blev foretaget, og om det er korrekt, at der i Økonomi- og Erhvervsministeriet er en såkaldt sortliste over journalister, der ikke bliver inviteret til pressemøderne?«

Skriftlig begrundelse

I et åbent og demokratisk samfund er det vigtigt, at pressen har mulighed for at komme til alle officielle pressemøder og derved holde befolkningen underrettet om den politiske proces, og det er ganske alvorligt, hvis embedsmænd begynder at sortere i, hvem der har adgang.

Carsten Hansen (S):

Jeg spørger på baggrund af to konkrete sager. Det fremgår ikke helt af pressen, om det er ministerens pressechef, eller om det er ministeren selv, der har afvist to journalister. Det drejer sig om håndtering af en sag omkring Boligankenævet og aktindsigt og klage over langsomme notater i forbindelse med Nordsøolien, hvor ministeren eller ministerens pressesekretær har afvist to navngivne journalister. Det er ganske alvorligt i et åbent og demokratisk samfund. Vi har jo medieansvarsloven, der skal sikre mediernes uafhængighed af statsmagten, og vi har et helt specielt ansvarssystem. Derfor er det interessant at vide, om ministeren mener, at det er det, vi skal gå efter, eller om ministeren skal sætte sig over loven. Baggrunden for denne lov er jo, at ingen udenforstående, heller ikke vicestatsministeren, må øve indflydelse på journalistikken og slet ikke gennem pression mod den enkelte medarbejder. Derfor har jeg valgt at tage denne sag op, og jeg ser frem til at høre ministerens svar.

Kl. 13.35

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):

Jeg vil gerne sige til hr. Carsten Hansen, at ministeren ikke sætter sig ud over loven. Og det, der konkret skete for et par uger siden, var, at en journalist blev afvist ved indgangen til Økonomi- og Erhvervsministeriet, og han kom for at deltage i en planlagt pressebriefing. Jeg vil gerne slå fast, som jeg har gjort tidligere til pressen i denne sag, og det må hr. Carsten Hansen jo også godt vide, at ligegyldigt hvem der afviser nogen i mit ministerium, så er det mit ansvar, og derfor er det mit ansvar, at der er nogle, der er blevet afvist. Det beklager jeg, og jeg har sagt, at jeg skal sørge for, at det ikke sker igen. Mere er der sådan set ikke at sige i den sag: Det er mit ansvar.

Carsten Hansen (S):

Fremtrædende pressejurister – jeg må her henvise til Oluf Jørgensen – siger i Politiken, at det er et angreb på pressefriheden. Professoren i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, formand for det såkaldte spindoktorudvalg, siger, at det er et uhørt brud på pressens frihed til selv at bestemme, hvem de sender. Der skulle altså gå 24 timer, før ministeren erkendte, at det var ham, der havde ansvaret. Lad mig citere Peter Arnfeldt, ministerens pressesekretær, der siger: Der er god begrundelse for at afvise disse to journalister, en minister kan ikke altid få det igennem, man vil. Med andre ord: Det er altså ministeren, der opkaster sig til dommer over, hvad der skal ske i forhold til pressen, og hvem der må komme til disse pressebriefinger. Det andet, der er interessant, som jeg også vil spørge ministeren om, er: Eksisterer der sådan en slags blacklistning af en række journalister i de forskellige ministerier, herunder økonomi- og erhvervsministerens ministerium? Det kunne være interessant at få at vide.

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):

Jeg vil gerne sige til hr. Carsten Hansen, at der ikke eksisterer nogen sortliste. Der er den problemstilling, at der i mit ministerium kommer over 100 pressehenvendelser om dagen. Det er der personale til at håndtere. Det personale har begået en fejl ved at afvise, og det er mit ansvar. Det har jeg taget fat om og sagt, at det er en fejl, og at jeg beklager den; det har vi taget hånd om, så det ikke sker igen. Det er sådan set det, der er i den sag.

Carsten Hansen (S):

Vi talte i indledningen om medieansvarsloven, hvor det jo er den ansvarshavende redaktør, der er ansvarlig for, hvad der bringes, og hvad der sendes. Hvis økonomi- og erhvervsministeren er utilfreds med de navngivne journalister, er der så klaget til redaktøren, eller er der klaget til Pressenævnet? Det er den ene del af det. Baggrunden for loven er, som vi jo alle ved her, at der ikke må kunne udøves indflydelse på journalistikken og slet ikke gennem pression mod enkeltmedarbejdere. Er økonomi- og erhvervsministeren og Erhvervsministeriet enige i, at hvis man afviser en bestemt medarbejder, gør man sig altså skyldig i tilsidesættelse af forvaltningsrettens lighedsprincip, nemlig princippet om at alle skal behandles lige af forvaltningen?

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):

Jeg vil gerne gentage, hvad jeg har sagt en gang tidligere under besvarelsen af det her spørgsmål: Alle parter skal behandles lige. Pressen skal behandles lige. Det er det, der er princippet. Det er ikke sket, men det har vi taget hånd om. Det var en fejl, det har jeg beklaget, og det er det, der er at sige til den sag.

Carsten Hansen (S):

Det er jo ligesom at tale til en dør, for man får det samme svar hver eneste gang. Men jeg vil høre endnu en gang: Er ministeren enig i, at hvis man afviser en bestemt medarbejder, gør man sig skyldig i tilsidesættelse af forvaltningsrettens lighedsprincip, som Jens Peter Christensen og Oluf Jørgensen siger? Er ministeren enig i, at alle skal behandles lige af forvaltningen? Det er den ene del. Det andet er, at ministeren var 24 timer om at komme til den erkendelse, at det var hans ansvar. Ganske kort tid før udtaler Peter Arnfeldt til Politiken, at det er helt i orden og naturligt, at ministeren er sur på nogle journalister og derfor afviser dem. Så jeg vil spørge: Hvorfor skulle der gå 24 timer, inden ministeren beslutter at påtage sig ansvaret? Det andet er: Er det korrekt, som det fremgår i Jyllands-Posten den 25. oktober, at der allerede aftenen i forvejen er givet en klage, og at man agter at bortvise de to navngivne journalister?

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):

Det kunne jo hjælpe, hvis hr. Carsten Hansen hørte en lille smule efter det, jeg stod og sagde. Jeg stod netop og sagde, at alle i pressen skal have fri og lige adgang. Det er også det, der er princippet. Der kommer over 100 henvendelser til mit kontor hver dag. Det er altså ikke noget, ministeren kan gå og sortere og kigge i hver dag. Det har man folk til at håndtere.

Kl. 13.40

Det er mit ansvar, at de blev bortvist. Jeg har sagt, at det har jeg taget hånd om, så det ikke sker mere. Det er det, jeg har sagt hele tiden, og det kan man jo gå tilbage og kigge på. Hr. Carsten Hansen siger, at jeg ikke hører efter, men jeg vil gerne sige til hr. Carsten Hansen: Det kunne jo hjælpe en lille smule at høre efter det, jeg også sagde i min sidste besvarelse, nemlig at alle har fri og lige adgang, og at det er mit ansvar, at det sker.

Carsten Hansen (S):

Det var i hvert fald ikke tydeligt før, vil jeg sige til økonomi- og erhvervsministeren. Det fremgår af Politiken den 26. oktober under overskriften »Bendtsens bøf«, at det her ikke er noget enkeltstående tilfælde. Vedkommende medarbejder, der har skrevet artiklen, siger, at journalister tværtimod oplever systematiske straffeaktioner, der eksekveres af pressechefer, men sjældent af ministeren selv som i den aktuelle sag. Jyllands-Posten og Politiken har således tidligere været udsat for straffeaktion fra pressechefen i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Har ministeren været ude at beklage andre sager, og kender ministeren til andre sager end den her nævnte sag, hvor ministeren så nu tilkendegiver, at han går ind for lige ret for loven og forvaltningsprincipperne?

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):

Jeg vil gerne endnu en gang gentage over for hr. Carsten Hansen, at alle i pressen skal behandles lige i forbindelse med pressebriefinger og pressemøder og lignende. Det har jeg taget hånd om, men jeg kan jo ikke have fingrene nede i hver enkelt sag, der tilgår mit kontor. Det, jeg har tilkendegivet i dag klart og rent over for Folketinget, og som jeg også sagde til Ritzaus Bureau efterfølgende, er, at jeg har noteret mig, og det er mit ansvar, at der er to journalister, der blev bortvist, og at det ikke skal ske i fremtiden. Det var mit ansvar som minister. Jeg påtager mig, at det ikke sker igen. Jeg har beklaget fejlen.

Hermed sluttede spørgsmålet.