Se og Hør bringer nu igen de spionfotos, som bladets chefredaktør fordømte og smed ud af spalterne for et halvt år siden. »Man har jo ret til at blive klogere,« siger chefredaktøren.

»Jeg sagde mange mærkelige ting dengang.«
Så lidet charmerende beskriver chefredaktøren på Se og Hør sig selv.
Niels Smidt-Jensen har på et halvt år byttet sine holdninger og argumentation ud om spionfotos – billeder taget uden folks samtykke.
Den 1. september sidste år forbød han spionfotos i sit blad Se og Hør. Seks timer efter prinsesse Dianas død tog han beslutningen: Der må ikke længere være billeder i Se og Hør, som er taget uden den fotograferedes accept. Spørg først, lød den entydige ordre til fotograferne. Billeder, der hidtil havde været godt stof, var på seks timer blevet forbudt stof.
Nu er de igen blevet godt stof. Se og Hør har bragt billeder af Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup taget af en turist i hemmelighed i en taxfree-shop. Bragt billeder af Maria Montell i sin bil på vej ud fra Amalienborg, bragt et kyssebillede af Maria Montell og Kronprins Frederik.
»I den helt utroligt opkørte diskussion, der var dengang omkring Dianas død, er jeg nok kommet med lidt for forkromede holdninger, som er svære at banke ud i realiteter, når man skal lave et blad. Jeg vil godt krybe til korset og sige, at ikke alting er så sort/hvidt, som jeg troede dengang,« siger Niels Smidt-Jensen.
Han luftede blandt andet sine ‘forkromede' holdninger i JOURNALISTEN.
Her tøvede Niels Smidt-Jensen ikke med sine svar: Han ville ikke bringe billeder af kendte taget af private uden den kendtes viden. Alligevel har han bragt de private billeder af Bjarne Riis og Tanderup.
Vi spurgte dengang, om en kendt på en restaurant var frit bytte. Nej svarede han, her skal spørges først. Alligevel har bladet bragt kyssebilledet af Kronprinsen og Montell taget på en fortovsrestaurant.
Kun ved begivenheder, hvor de kendte ville vide, pressen var til stede behøvede Se og Hørs fotografer ikke spørge først. Og Niels Smidt-Jensen nævnte eksempler som et fodboldstadion eller Cirkusrevyen.
Her otte måneder senere er de kendtes bevægelsesfrihed unægtelig indskrænket noget. I dag siger Niels Smidt-Jensen:
»Jeg mener stadig, at kendte skal have nogle fristeder og heller, hvor de kan være i fred. Mon ikke alle kan være enige om, at det er over grænsen, hvis man tager et billede ind gennem soveværelsesvinduet eller hen over hækken ind i haven, hvor der sidder en topløs kvinde.«
Han indrømmer, at han har skiftet sin argumentation ud:
»Man har jo ret til at blive klogere.«
Og øjensynlig på grund af øget klogskab er private spionfotos blevet god tone:
»Bjarne Riis og Anne Dorthe går rundt i den toldfrie sammen med 300 danskere med skudklare kameraer på maven. Det kan ikke komme bag på dem, at der er nogen, der tager et billede. Så er de naive. Det er en af omkostningerne ved at være kendt. Man kan ikke bare tænde og slukke for at være kendt.«
Man har et standpunkt til man tager et nyt?
»Ja sådan kan du godt sige det,« konstaterer chefredaktøren, som altså igen er trukket i vendekåben.