search

Spionanklaget journalist kræver erstatning af Politiken

Journalist Per Michaelsen kræver erstatning fra Politiken, efter at avisen skrev, at han skulle have været Stasi-spion. En anklage, som Politiken fik kritik for i Pressenævnet.

Journalist Per Michaelsen kræver erstatning fra Politiken, efter at avisen skrev, at han skulle have været Stasi-spion. En anklage, som Politiken fik kritik for i Pressenævnet.

Den tidligere journalist ved DR og Ekstra Bladet Per Michaelsen vil nu kræve erstatning af Politiken. Det bekræfter hans advokat, efter at Michaelsen blev hængt ud som tidligere Stasi-agent i Politiken – en historie, avisen har fået kritik for i Pressenævnet.
Politikens ansv. chefredaktør, Bo Lidegaard, vil i næste uge modtage et brev, hvor Per Michaelsen gør klart, at han kræver erstatning.
Hvis ikke Politiken går med på et forlig om erstatning, kan det ende med, at kravet bliver at få chefredaktøren smidt i fængsel.
"Vi skriver til Politikens ledelse i næste uge, fordi de uretmæssigt har beskyldt Per Michaelsen for at være spion. Det er ikke bare forkert – det er bagvaskelse og injurier. Får vi et forlig med Politiken, sker der ikke mere i sagen. Men gør vi ikke, så vil vi stævne Politiken og åbner samtidig for muligheden for at kræve frihedsstraf til chefredaktøren," siger Per Michaelsens advokat, Søren Bech, til BT.dk.
Som journalisten.dk tidligere har skrevet, fik Politiken kritik for historien, fordi påstanden ifølge Pressenævnet ikke var dokumenteret.
"Pressenævnet finder, at Politiken har tilsidesat god presseskik ved at viderebringe rygtet. Den alvorlige beskyldning er ikke dokumenteret i hverken Politikens artikel eller over for Pressenævnet," står der i meddelelsen.
Politiken tilskrev oplysningen om Per Michaelsens spion-fortid anonyme kilder. De skulle angiveligt have hørt rygtet fra koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis. Han havde kort forinden afsløret, at han var faldet over en stor spionsag, men ville ikke selv sætte navn på personen i sagen.
Per Michaelsen har selv som journalist afsløret en række Stasi-agenter. 
Bo Lidegaard ønsker ikke at kommentere sagen, før han har set brevet.
Du kan læse Politikens oprindelige artikel her. Øverst i artiklen er Pressenævnets kendelse dog siden blevet sat ind. 
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen