Spion-anklager mod britiske journalister

To journalister - der arbejder for Irans Press TV - bliver tilbageholdt i Libyen. De er under anklage for at spionere for en endnu ukendt nation.

To journalister – der arbejder for Irans Press TV – bliver tilbageholdt i Libyen. De er under anklage for at spionere for en endnu ukendt nation.To britiske journalister – Nicholas Davies and Gareth Montgomery-Johnson – er siden den 22. februar blevet tilbageholdt i Libyen af Swehli-militsen fra Misrata.

Det skriver Reuters.

Lederen af Swehli-militesen, Faraj al-Swehli, siger, at hans mænd blandt andet har fundet israelsk militærudstyr i journalisternes ejendele.

»Vi er sikre på, at de er spioner,« siger Swehli, men understreger samtidig, at det endnu er for tidligt at sige, for hvilket land de to journalister spionerer.

»Når vi har færdiggjort undersøgelserne, så overfører vi dem til de rette myndigheder, der kan klare de retslige processer,« siger Faraj al-Swehli ifølge Reuters.

På en pressekonference fremviste al-Swehli beviserne mod Davies og Montgomery-Johnson – herunder dokumenter med navnene på lejesoldater, der kæmpede sammen med den tidligere leder Muammar Gaddafi. Derudover præsenterede militsen et billede, hvor de to journalister prøveskyder en pistol.

I den mere kulørte ende fandt militsen porno på journalisternes computere. Men det ville militsen dog ikke fremvise.

Det britiske udenrigsministerium er opmærksomt på fængslingerne.
»Vi tilbyder dem assistance,« siger en talskvinde.

Swehli-militsen er ikke en del af Det libyske overgangsråd, og – trods opfordringer – nægter de at nedlægge våbnene.

 

0 Kommentarer