Spindoktorer styrer politiske journalister meget mere, end journalisterne selv forestiller sig. Medierne skal blive bedre til at varedeklarere historier plantet af spindoktorer, hedder det i speciale.

Politiske journalister arbejder så tæt sammen med spindoktorer, at det kan føre til svigt af journalisternes rolle som demokratiets vagthunde. Når journalisterne viderebringer historier fra spindoktorer, tror journalisterne de har kontrol over vinkling og uafhængige kilder – men ofte har spindoktorerne haft fat i journalisternes kilder først.

Det fortæller Christiansborg-journalister og særlige rådgivere i specialet 'Nyheder til forhandling – en undersøgelse af forholdet mellem politiske journalister og spindoktorer på Christiansborg', som de journalistuddannede RUC-kandidater Trine Møller og Charlotte Hede står bag.
»Journalisterne ser det ikke som et problem, at en historie kommer fra en spindoktor, da de selv kan vælge, hvilke uafhængige kilder de vil kontakte til artiklen, men de kilder kan en spindoktor allerede have haft fat i,« siger Trine Møller til Videnskab.dk.

Specialet er baseret på et spørgeskemasvar fra 93 journalister og 25 spindoktorer samt 12 kvalitative interview.

En anonym spindoktor siger for eksempel, at han kontakter uafhængige kilder inden han sælger historien til en journalist:
»Typisk gør jeg det samtidig med, at jeg sælger historien, så ringer jeg til den eller de aktører, som journalisten muligvis ringer til og fortæller, at journalisten har den her rapport, og at han nok snart ringer aktøren op.«
Dermed er det en illusion, når journalister tror, at uafhængige kilder er uden for spindoktorens rækkevidde og magt. Spindoktorerne er ofte selv journalister, og derfor kan de i de fleste tilfælde regne ud, hvordan journalisterne vil vinkle historien.

Magtforholdet mellem spindoktorer og journalister afhænger fuldstændig af historien. Hvis journalisten har en stærk nok historie, kan han kræve hvad som helst af spindoktoren.
I situationer, hvor historien kommer fra spindoktoren, kan den særlige rådgiver for eksempel kræve at hans politiker bliver citeret i historien, at han i nogen grad kontrollerer de øvrige kilder – og i enkelte tilfælde også styre omfang og placering af historien i avisen.

De to kandidater bag specialet ser det som et demokratisk problem, at forhandlingerne foregår i det skjulte.
»Der burde være afsender på historierne, så læserne kan se, at en historie i Berlingske Tidende for eksempel kommer fra Venstres spin-enhed," siger Trine Møller til Videnskab.dk.