Det er et fåtal af de nuværende særlige rådgivere, som kommer fra medierne. I løbet af de seneste 10 år har der været en tydelig udvikling i, at ministerenes særlige rådgivere i højere grad bliver rekrutteret fra kommunikationsbranchen eller partiapparatet.
Det fremgår af den nye betænkning om ministrenes særlige rådgivere – en opdatering af den såkaldte spindoktorbetænkning – som er offentliggjort i dag. Den beskriver, hvordan de særlige rådgiveres arbejdsopgaver har forandret sig til i mindre grad at handle om pressehåndtering og i højere grad at beskæftige sig med rådgivning.
Blandt særlige rådgivere, der blev udnævnt mellem 2001 og 2005, kom 31 procent direkte fra journalistjobs og 50 procent havde en journalistuddannelse. I dag er det kun otte procent af rådgiverne, der er rekrutteret fra medierne, og i alt har kun 24 procent af dem en journalistuddannelse. Henholdsvis 45 og 47 procent af de særlige rådgivere er rekrutteret fra kommunikationsbranchen og ministrenes partiorganisationer, og 58 procent af dem har en lang videregående uddannelse.
Ifølge betænkningen er det en naturlig ændring, når man kigger på de særlige rådgiveres arbejde i dag:
”Hvor hovedvægten i begyndelsen af 2000-tallet, da de særlige rådgivere for alvor vandt indpas i ministerierne, lå på presserelaterede opgaver, er der efterhånden kommet en række nye opgaver til,” står der i betænkningen.
Tættere på ministeren
De nye opgaver handler især om koordinering af arbejdet i regeringen og kommunikation med ministerens folketingsgruppe og politiske bagland. Derudover er de særlige rådgivere også begyndt at give såkaldt faglig rådgivning, som handler om de faglige aspekter af en sag. Betænkningen beskriver i det hele taget, hvordan de særlige rådgivere lader til at være kommet tættere ind i ministerens maskinrum:
”Rådgiverne (er) i højere grad inddraget i taleskrivning, mødeledsagelse og formidling af ministerens politiske budskaber til embedsmændene. Særligt skal fremhæves, at ministrene oplyser, at de fleste af dem i nogen eller høj grad lader de særlige rådgivere kommentere og vurdere de indstillinger, som ministeriet forelægger for ministeren, inden denne træffer en afgørelse,” står der i betænkningen.
Gør ingen nytte
Betænkningen giver dog også et indtryk af, at det ikke er alle i ministerierne, der er lige begejstrede for de særlige rådgiveres nye rolle. Udvalget bag betænkningen har både gennemført interviews og spørgeskemaundersøgelser med ministre, departementschefer og særlige rådgivere. Departementscheferne har modsat ministrene ikke lagt mærke til, at de særlige rådgivere i højere grad får lov til at kommentere indstillinger til ministeren.
Når det kommer til kvaliteten af den såkaldte faglige rådgivning, er departementscheferne heller ikke særligt imponerede af deres nytteværdi. 74 procent af departementscheferne svarer, at den slet ingen eller næsten ingen nytte har. 35 procent af ministrene svarer ligeledes, at de særlige rådgiveres faglige rådgivning slet ikke eller næsten ingen nytte har, selv om de i samme undersøgelse erklærer sig tilfredse med den.
Langt størstedelen af departementscheferne og ministrene mener, at de særlige rådgiveres gør stor nytte, når det kommer til deres politisk-taktiske rådgivning. Der er rådgivning vedrørende relationer til Folketinget, parti, medier osv.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Påfaldende nok begyndte journalisterne først og være kritiske overfor spindoktorerne, da det ikke længere var journalister der blev ansat i stillingerne. Gad vide om der er en sammenhæng mellem de mistede indtægter og så kravet om gennemskuelighed ;-).