Afgørelsen er faldet i DMJX-fotokonkurrence om ”De nye journalistroller”. Vinderbilledet viser en journalist og en minister, der forbereder et interview. Fotografen er ministerens spindoktorEn fotokonkurrence på Journalisthøjskolen med ”De nye journalistroller” som tema har en spindoktor som vinderfotograf.
Billedet viser journalist Jakob Stobbe på inspirationstur til folkeskoler i Aarhus sammen med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Hun ordner hår, han forbereder interview. og spindoktoren Lise Borup Krogsgaard tager billedet.
Billedet afspejler dermed en aktuel journalistisk arbejdsform, mener dommerpanelet.
”Journalisten i dag kan komme helt tæt på politikerne. Men viser også en svær balance i uafhængig journalistik/fotojournalistik. For når journalisten bogstaveligt talt inviteres med ind på bagsædet sammen med politiker og spindoktor, hvor går så grænsen mellem, hvad der må dækkes, og hvad der ikke må slippe ud?” citeres dommerpanelet for i en pressemeddelelse.
Konkurrencen modtog 61 bud på nutidens journalistroller, men dommerpanelet savnede illustrationer af journalisters dagligdag og redaktionssamarbejde.
”En interessant tendens var, at mange af de bidrag, som tolkede på faget, rent faktisk tolkede meget klassisk. Der er sket meget inden for faget i de senere år. Men man opfatter sig et langt stykke hen ad vejen stadig som den klassiske journalist i marken,” mener dommerpanelet ifølge pressemeddelelsen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Et godt bud : De studerende forsøger allerede nu at gøre deres hose grønne, så de kan få et job indenfor statsforvaltningen.