Erfaringerne med New Labour-regeringens massive mediemassage i Storbritannien viser, at spin kan skade demokratiet.

Den danske regerings mediema-skine siges ofte at have sit forbillede i Storbritannien, hvor premierminister Tony Blair har satset voldsomt på at "sælge" sine budskaber til befolkningen på en meget kontrollerende måde.

Det har nu givet et gevaldigt bagslag med en politisk kultur, hvor meget få mennesker efterhånden har den fjerneste tiltro til, hvad politikerne siger, og hvor færre og færre overhovedet besværer sig med at stemme.

Ifølge en meningsmåling i bladet Mail on Sunday i starten af juni mener 46 procent af briterne nu, at New Labour regeringen "for det meste eller altid er uærlig og usandfærdig". Og en anden meningsmåling udført for et af BBCs radioprogrammer på nogenlunde samme tidspunkt bekræfter tendensen – her siger 54 procent af briterne, at de i dag har lavere tiltro til regeringen end for et år siden.

For eksempel harmede det mange, da en rådgiver i transportministeriet 11. september sidste år sendte en e-mail ud med en opfordring til at begrave dårlige nyheder i kølvandet af terroran-grebet på USA.

"Tony Blair er nu så undermineret, at mishaget viser sig i en faldende valgdeltagelse," siger David Barker fra Warwick University til JOURNALISTEN.

"Den eneste måde, man kan komme over dette her på, er ved at sige undskyld og indrømme klart, at noget af det positive nyhedsmageri var forkert, og at nogle af de unge løver i centraladministrationen gjorde for meget ud af mediemanipulationen," siger David Barker fra Warwick University.

Det mærkelige er, at regeringen faktisk godt ved, at den er gal.

"Den bedste modvægt mod spin er, at mennesker kan se, at der er reelle forandringer i samfundet," sagde Ed Balls, den briti-ske finansministers øverste rådgiver, ved et møde med udenlandske korrespondenter i London i midten af juni.

Adskillige af de New Labour figurer, som oprindeligt var med til at skabe mediemaskinen, har på det seneste i bøger og avisartikler erkendt, at de overdrev.

"Min kritik af New Labour – og jeg inkluderer selvfølgelig mig selv her – er ikke, at partiet har gode mediefærdigheder, men at disse har fået lov til at få sig et dårligt ry på grund af overforbrug og misbrug, når de blev lagt i uerfarne eller overivrige hænder. På den måde er regeringens karakter blevet skadet," skrev for eksempel Peter Mandelson, en af Tony Blairs allernærmeste rådgivere, i sin seneste bog "The Blair Revolution Revisited".

Og Blairs kommunikationsdirektør Alastair Campbell har i et interview med The Times sagt, at "vi var ofte mere bekymrede for, hvilken slags presse vi ville få, end et politisk tiltags langsigtede virkninger". Han skyder skylden på vaner fra tiden i opposition, hvor det hele tiden gjaldt om at score points mod den siddende regering.

"Da vi kom i regering, hang vi for længe fast ved nogle teknikker og funktioner fra oppositionstiden," sagde Campbell.

Spørgsmålet er bare, om erkendelsen kommer for sent.

Måske kan det være en begyndelse, at Tony Blair i slutningen af juni begyndte at give pressekonferencer, som transmitteres direkte på tv, hvor folk altså kan høre hans egne – formodentlig spinfri – svar på direkte spørgsmål.

Læs også: Spindoktorer slår hårdere