Selv om spindoktorerne gør, hvad de kan for at kontrollere medierne, holder de politiske journalister endnu stand, mener de selv. De er godt hjulpet af et åbent politisk system, mange aktører på banen og det høje antal partier på Christiansborg.

Mens redaktionerne rammes af gentagne nedskæringer, opruster partierne på Christiansborg og ansætter stadigt flere medieråd-givere og spindoktorer.

Det får medieobservatører til at tvivle på journalisternes fortsatte integritet.

Klaus Kjøller, forfatter og lektor i moderne sprog og sprogbrug ved Institut for Filologi, Københavns Universitet er en af dem.

"Journalisterne vil om få år være afhængige af spindoktorernes oplysninger for at kunne lave historier. Allerede nu er der politiske hi-storier, der ikke bliver skrevet, fordi journali-sterne er afhængige af spindoktorernes velvilje," siger han til JOURNALISTEN.

Han har beskrevet dette forhold i bogen "Spindoktor", hvori han ikke levner journali-sterne mange chancer for at modvirke spindoktorernes strategier.

Men hverken i dag eller i fremtiden vil det være muligt for spindoktorerne at få den magt, som Klaus Kjøller hævder i sin bog, siger kilder med deres faste gang på Christiansborg til JOURNALISTEN.

"De spindoktorer, vi arbejder med, stiller slet ikke de krav, han beskriver. Vi skriver ikke kritikløst af, hvad de fortæller os. Desuden er systemet så åbent, at vil vi have en kommentar fra en politiker, så går vi bare op og banker på kontoret. Vi er ikke afhængige af spindoktorernes velvilje," fastslår Ulla Østergaard, politisk redaktør på Jyllands-Posten.

 

Fik solohistorie af spindoktor
Peter Lautrup-Larsen, politisk redaktør på TV2, og tidligere pressechef for Det Radikale Venstre i årene 1986-90, afviser, at spindoktorernes magt er stor.

"Selvom en spindoktor har tænkt det hele rigtig godt igennem, kan han kun styre den allerførste dagsorden. Den, der bringer hans budskab frem, men derfra mister han kontrollen, fordi der er så mange aktører på Christiansborg," siger han.

Han har selv fået serveret en solohistorie af den tidligere spindoktor for Venstre, Henrik Qvortrup. Det var dengang Anders Fogh Rasmussen lancerede sit skattestop i et solointerview med Peter Lautrup-Larsen. Han havde på forhånd fået at vide, at den nyhed ville falde under interviewet, men det var også alt.

"Jeg føler mig ikke som en nyttig idiot, selv om jeg laver en god nyhed på en solohistorie, der er blevet serveret. Hvis historien er god, så er den det også, selv om jeg har fået den alene. Men selvfølgelig skal pressen være opmærksom på spillet og for alt i verden undgå at lave aftaler med spindoktorerne," advarer han.

Søren Espersen, pressechef for Dansk Folkeparti, erkender gerne, at han forsøger at påvirke medierne.

"Nogle gange lykkedes det, men andre gange lykkedes det bestemt ikke. Det, det drejer sig om for os, er at få vælgerne i tale, og det kan vi altså kun gennem journalisterne," konkluderer han.

Netop det argument sender magten tilbage til de cirka 70 journalister, der har deres daglige gang på Christiansborg.

"Grundlæggende er det stadig journalisterne, der sætter dagsordenen. De er stadig gate-keepere og bestemmer, hvilke historier der skal lukkes ind," konkluderer Peter Bro, Ph.D.-stipendiat ved Syddansk Universitets Institut for Journalistik, forfatter til bogen "Journalisten som aktivist" og underviser i faget mediesociologi.

Er der problemer med afhængighed mellem kilder og journalister, er de faktisk mindst i netop den politiske journalistik, hævder Michael Kristiansen, pressechef i Venstre og tidligere politisk journalist.

"Her er udvalget af kilder og aktører i det hele taget meget større end i for eksempel sportsjournalistik, erhvervsjournalistik og kommunalstof. Helt ekstremt bliver det, når man ser på motorjournalistik og forbrugerjournalistik," siger han og fortsætter:

"Klaus Kjøller har ikke ret. Han har da fat i noget, men hans konklusion bærer præg af, at han ikke ved, hvad der foregår på Christiansborg."

 

Journalister er professionelle
De kilder, som JOURNALISTEN har talt med, bedømmer den nuværende politiske journaliststand til at være væsentlig mere kritisk end tidligere.

"Journaliststanden på Christiansborg er blevet mere professionel. De drikker ikke så meget, som deres forgængere gjorde. I gamle dage var journalisterne også meget tættere på politikerne i sociale sammenhænge, når alle gik på Toga Bar efter arbejdstid. Det gav en større forbrødring mellem journalister og politikere end i dag," siger Søren Espersen.

Også journalisterne selv føler en større uafhængighed på deres arbejdspladser end tidligere.

"Den politiske dækning i 70erne og 80erne var langt mindre kritisk end nu. Da var man politisk styret på de enkelte dagblade i en form, som ikke gælder i dag," siger Ulla Østergaard.

"Selv om der er nedgang i branchen, er det politiske stof stadig et højt prioriteret område, hvor der er dygtige og flere journalister end på andre områder. Det medfører automatisk en større grad af kritisk journalistik," mener Michael Kristiansen.

 

Vil have kritiske journalister
Søren Espersen og Michael Kristiansen vil også helst have kritiske journalister.

"Er journalisterne for nemme at købe for mig, betyder det også, at min modstander kan komme af med sine løgnehistorier. Jeg vil hellere have journalister, der er kritiske og godt klædt på, for det er nemlig også dem, der får deres historier på forsiden, og det er dem, vi vil have fat i," fastslår Michael Kristiansen.

Netop jagten på forsiden og profileringen af eget navn er med til at sikre den kritiske politiske journalistik, mener blandt andre Peter Bro.

"Hvor journalister tidligere blev betegnet som vagthunde, er de i dag blevet jagthunde," konkluderer han.

Men også partierne har skiftet udgangspunkt.

"Tidligere var det kun journalisterne, der var pro-aktive. Den rolle har partierne også indtaget," siger Peter Bro.

Han mener, udviklingen i de danske partiers presseafdelinger skyldes den såkaldte Olsen-plan fra 1995, hvor partistøtten blev firedoblet.

"Journalisterne har stadig den overordnede magt, men spørgsmålet er, om de fortsat vil være i stand til at udnytte den, når der er så mange andre på markedet, som har specialiseret sig i at finde hullerne til at slippe igennem gaten," siger Peter Bro.

Men nogle journalister ser også muligheder i den øgede oprustning.

"Den øgede partistøtte er ikke udelukkende brugt på udøvende presseaktivitet, også staben af akademiske medarbejdere er vokset. Hvor vi før kun havde centraladministrationen til at svare på spørgsmål angående økonomisk stof, kan vi i dag med fordel bruge de økonomer, der for eksempel sidder hos oppositionen. På den måde kan vi få oplysninger, som vi ellers ikke selv kunne finde frem til," fortæller Ulla Østergaard.

 

Strateger på borgen
Hun og andre peger på et andet fænomen, som har indtaget Chri-stiansborg i takt med den øgede partistøtte.

"Det langsigtede strategiske partipolitiske arbejde kombineret med medierådgivning er taget til. Det er ansættelsen af for eksempel Michael Kristiansen et bevis på," siger Ulla Østergaard.

Peter Bro beskriver Venstres pressechef, Michael Kristiansen, som et udtryk for en udvikling, vi vil se i den politiske verden.

"Han er en strateg, der er skolet akademisk og tænker længere fremad. Set i det lys er Michael Kristiansen en virkelig fagmand," vurderer han.

Michael Kristiansen fremhæver også selv det strategiske aspekt ved sin jobfunktion.

"En del af mit job er at sørge for forholdet mellem politikerne og medierne, men jeg er også den strategiske sparringspartner for ledelsen. Skal jeg fungere godt i jobbet, er jeg nødt til at være tæt på beslutningsprocesserne og være på et højt vidensniveau, så man kan agere inden for de felter," forklarer han.

Dermed bekræfter han også, at spindoktorerne i højere grad får indflydelse på den førte politik i de partier, de arbejder for.

"De er hele tiden på jagt efter nye områder, som de kan opdyrke og profilere sig på politisk. Dermed sætter de sig også på den politiske dagsorden i partierne," konkluderer Peter Bro.
Forfatteren Klaus Kjøller giver et konkret eksempel på en sådan strategi planlagt af Michael Kristiansen.

"Han har sammen med Anders Fogh Rasmussen overhalet Socialdemokratiet venstre om, så at sige. Det har de gjort ved at overtage deres bløde mærkesager som blandt andet barselsorlov og sætte sig på dem. Det synes jeg er et meget frækt træk, og jeg er sikker på, at det er Michael Kristiansen, der står bag," siger Klaus Kjøller.

Michael Kristiansens første svar på den teori er latter. Men han løfter dog lidt af sløret:

"Jo, det har jeg da haft lidt at gøre med, men det er nu ikke kun mig, der står bag," siger han.

Selv om spindoktorene måske ikke er så magtfulde, som Klaus Kjøller hævder, er journalisterne på Borgen heller ikke udpræget begejstrede for dem.

 

Irriterende portvagter
"Spindoktorerne er for mig af en mere irriterende karakter, da mange af dem fungerer som en slags portnere, der prøver at hindre adgangen til politikerne. Det er til tider latterligt, at man skal krydsforhøres, bare fordi man skal have en kommentar."

"Men heldigvis er Christiansborg så åben, at jeg bare kan gå ned med et kamerahold til Socialdemokratiets gruppeværelse, hvis jeg skal tale med Frank Jensen eksempelvis. Så spørger jeg ham bare selv, om han vil svare. De åbne forhold på Christiansborg opvejer simpelthen spindoktorernes forsøg på at styre pressen. Så længe vi har den frie adgang, så går det nok endda," siger Peter Lautrup-Larsen.
Han giver også altid dette råd til praktikanter eller andre nye på Borgen for at undgå at blive viklet ind i spindoktornettet:

"Man skal altid stille sig selv to spørgsmål, når man taler med en politiker. Hvad siger de, og lige så vigtigt, hvorfor siger de det?"

Men der er dog et problem, som truer den kritiske journalistik, og det er journalisterne selv.

"Nogle gange er det beskæmmende, hvor lidt journalister ved, og det har været et problem med manglende baggrundsviden blandt journalisterne her på Borgen, da der har været stor udskiftning. Det er et stofområde, som kræver, at man er lige så skør med politik som politikerne selv," siger Ulla Østergaard.

Michael Kristiansen er enig.

"Historieløsheden er stor blandt journalister, og det er et problem. Det er et gode for den demokratiske proces, hvis journalisterne er klædt godt på," siger han.

 

Svært at være spindoktor
Også formen på det politiske system i Danmark, der har en lang tradition for blandt andet mindretalsparlamentarisme, gør det svært for spindoktorerne at blive rigtigt magtfulde. Selv erkender Klaus Kjøller følgende forhold og tager dermed brodden af sin egen tese:

"Det er en fordel for journalisterne, at der er så mange partier. Det gør det lettere at spille de enkelte politikere ud mod hinanden, og dermed sværere for spindoktorerne at kontrollere spillet."