Spillet om de seks milliarder

Et enigt udvalg fra mediebranchen har foreslået fremtidens danske mediestøtte. Her kan du få et overblik over, hvad de anbefaler.
20.10.2011 · 07:00

Et enigt udvalg fra mediebranchen har foreslået fremtidens danske mediestøtte. Her kan du få et overblik over, hvad de anbefaler.

Mediestøtte. Det var et enigt udvalg, der 30. september præsenterede det forslag til fremtidens mediestøtte, hele mediebranchen havde ventet på.

Udvalget med tidligere finansminister Henning Dyremose i spidsen afsluttede dermed flere måneders lukkede møder. Formålet var at foreslå, hvordan fremtidens mediestøtte skal se ud.

I Danmark uddeler vi over seks milliarder kroner i mediestøtte hvert år. Men det er kun 7 procent af det beløb, Dyremose-udvalget foreslår at pille ved.

I dag går over tre milliarder kroner til DR og 400 millioner til TV 2's regionalstationer fra licenspuljen. Dem vil udvalget ikke røre. Cirka en milliard kroner går indirekte til dagbladene via nul-moms-ordningen. Den støtte anbefaler udvalget, at politikerne undersøger nærmere, men i første omgang skal den heller ikke røres.
Derimod anbefaler Dyremose-udvalget, at den såkaldte Distributionsstøtte på 350 millioner kroner bliver lavet markant om. Et af de væsentligste formål er, at netmedier skal kunne få mediestøtte i fremtiden.

Udvalget foreslår tre overordnede modeller for fremtidens mediestøtte. En platformsneutral, en delvist platformsneutral og en platformsafhængig model. Udvalget anbefaler klart den delvist platformsneutrale model.
Helt grundlæggende er en række hovedpunkter fælles for alle tre modeller:

  • Public service til DR og TV2-regionerne bevares uændret.
  • Radio 24syv beholder de bundne midler, der er afsat til dem.
  • Nul-momsen på cirka 1 milliard kroner til dagbladene bevares.

Hvis politikerne ønsker at ændre den, anbefales det, at man neutraliserer nul-momsen og "kapitaliserer" den. Det betyder, at nul-momsen bliver opgjort til et bestemt beløb og flyttet over i Produktionsstøtten. Men udvalget advarer om, at det kan have store konsekvenser, og kræver grundig forhåndsundersøgelse.

  • Udvalget afviser en individuel statslig pulje til undersøgende journalistik.
  • Public service-puljen er kun i spil i den platformsneutrale model.
  • De nærmere vilkår for lokalradio og -tv skal behandles i et nyt udvalgsarbejde.
  • Særlige grupper, som børn og unge, skal tilgodeses via den nye Innovationspulje.
  • Magasiner og lokale ugeaviser kan godt få støtte - hvis de lever op til de nye kriterier, udvalget har fremlagt.
  • Dagbladsnævnet omdannes til et Medienævn, som blandt andet kan støtte nye netmedier.

Den delvist platformsneutrale model, som udvalget altså anbefaler, medfører en række yderligere ændringer.
Helt grundlæggende ændres Distributionsstøtten, der i dag er forbeholdt trykte medier, til en Produktionsstøtte. Det betyder, at netmedier fremover får adgang til pengekassen. Herudover oprettes Innovationspuljen, som skal støtte medier bredere set. Den er blandt andet sat i søen for at hjælpe nye medier med at komme i gang, og her stilles nogle andre krav.

De vigtigste adgangskriterier, der stilles op for at få del i Produktionsstøtten, er:

  • Der skal være egenproduceret indhold vedrørende politik og samfund. Dyremose nævnte, at det skal forstås i bred forstand, så for eksempel et miljømagasin, der behandler miljø i en politisk sammenhæng, kan få støtte.
  • Der skal være en kritisk masse af redaktionelle medarbejdere. Udvalget foreslår enten tre eller fem årsværk, der også kan sammensættes af freelancere og deltidsansatte. Udvalget har i deres beregninger taget udgangspunkt i tallet fem.
  • Mediet skal være uafhængigt. Det må ikke være eksempelvis et politisk parti eller en offentlig institution, der ejer mediet. Det er dog uafklaret, hvor strenge krav der skal stilles til ejerskab.

Der stilles også nogle betingelser op for at undgå monopoldannelse. Blandt andet må ingen få mere end 20 procent af Produktionsstøtten.

Dyremose-udvalget har også regnet på, hvem der mister støtte, og hvem der får nedsat støtten.
Her er et udpluk:

Mister al støtte:

  • Arbejderen (ejes af et politisk parti)
  • Ingeniøren (ejes af en brancheorganisation)
  • Danske Kommuner (ejes af en offentlig institution)
  • De udenlandske dagblade (produktionsstøtte)
  • Samsø Posten (for lille redaktionel masse)

 

Får markant nedsat støtte:

  • 24timer og MetroXpress
  • Århus Stiftstidende
  • Fyns Amts Avis

 

Nye støttemodtagere:

  • Altinget.dk
  • Avisen.dk
  • Dagens Medicin
  • DK-Nyt
  • Licitationen
  • Ugebrevet Mandag Morgen

Udvalget har også foreslået et ejerskabskriterium - som udelukker medier, der er ejet af interesseorganisationer. Udvalget har ikke forholdt sig til, om kriteriet skal indføres. Hvis det ikke bliver indført, kan også medier som Fagbladet Folkeskolen og DI Business få støtte.

Nu er bolden hos den nye danske regering. Det vil med al sandsynlighed blive i deres regeringsperiode, at et nyt forslag til mediestøtten bliver forhandlet og vedtaget. Kulturminister Uffe Elbæk (R) har ansvaret for området. Han har blandt andet ført valgkamp på, at mediestøtten skal laves om, så netmedier kan få støtte.


Susanne Sayers,

selvstændig journalist, tidligere chefredaktør på 24timer og redaktionschef på MetroXpress

Gratisaviserne 24timer og MetroXpress vil blive ramt hårdt med de nye krav, fordi antallet af medarbejdere og/eller den samlede lønsum er afgørende for støtten. Gratisaviserne har relativt få medarbejdere og er ikke lønførende.

Hvilke konsekvenser vil modellen få i forhold til gratisaviserne?
»Det er et demokratisk problem, for gratis-aviserne har fået grupper i tale, der ikke tidligere har læst avis, herunder unge og folk med anden etnisk baggrund end dansk.«

Hvad kommer det helt konkret til at forandre hos aviserne?
»Mit bedste gæt er, at distributionen til yderdistrikterne indskrænkes, så den trækker ind i byen. Det er langt det billigste, og det er også det, som Urban har gjort for længst. Konsekvensen vil formentlig være mest mærkbar for 24timer, der er den største af aviserne vest for Storebælt.«

Hvad kan gratisaviserne gøre for at spare?
»De vil måske overveje at opsige Ritzau og selv producere mere. Det ville give mere i støtte, spare Ritzau, og så undgår man at fyre. Men ville man få bedre journalistik af det? Ikke nødvendigvis. Ritzau er rigtig dygtig til det fælles stof. Det bliver jo ikke ret meget anderledes af, at der står 'Jens Hansen' i bylinen i stedet for Ritzau. Det er et af problemerne i modellen.«

Hvor sandsynligt er det, vurderer du?
»Det er meget svært at sige. Det vil understøtte en tanke, der har været luftet før og har haft støtte fra Metro International. Så jeg hælder til, at MetroXpress gør det.«

Mogens Blicher Bjerregård,
forbundsformand i Dansk Journalistforbund

DJ's formand bør "grine som en flækket træsko", skrev Politikens medieredaktør i sin analyse af den nye mediestøtte. Pengene følger journalistikken, hvilket længe har været DJ's politik.
»Jeg er meget tilfreds. Jeg synes, der er god grund til at lægge mærke til, at forslaget fremlægges i enighed, og at mediestøtten flyttes væk fra distribution til produktion af indhold. Jo mere man vægter selv at producere stof, jo mere får man i støtte. Det mener jeg er helt afgørende.«

Vil denne mediestøtteordning skabe flere arbejdspladser til DJ-medlemmer?
»Det vil det. For den nuværende ordning er tværtimod med til at udhule medierne, fordi støtten ikke går til indhold, men papir-distribution, så det er vanskeligt at udvikle sig i forhold til indholdet.«

Blandt taberne i den foreslåede model er regionale dagblade som Århus Stiftstidende og Randers Amts Avis, som i forvejen har haft det rigtig hårdt. Frygter du ikke, at dette forslag kan knække nakken på disse medier?
»Der vil være vindere og tabere, og man kan være lidt striks at sige: Vil vi give støtte til indholdsproduktion, så må man også lave et system, der følger det princip. Men vi har haft meget fokus på det, og jeg har personligt været optaget af, at de regionale medier ikke bliver så hårdt ramt, som de måske ellers kunne være blevet. Og jeg synes også, jeg er blevet hørt i de synspunkter. Og så må man også tilføje, at Berlingske Media som koncern får flere penge, så det er jo op til dem, om de vil sikre deres titler.«

Rapporten stiller det åbent, om pengene skal følge hoveder eller lønsummer. Hvad vil du anbefale?
»Jeg har ingen klar anbefaling. Der er brug for at kigge dem godt igennem. Fordelen ved, at støtten følger de redaktionelle hoveder, er, at man bedre kan lave en graduering, hvor de mindre medier får forholdsvis mere. Men jeg tror ikke, den ene model sikrer flere arbejdspladser frem for den anden.«

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent (Barselsvikariat)

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 21.01

Informationsspecialist til Særlig Efterforskning Øst

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 21.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationsmedarbejder til By & Havn

By & Havn
Ansøgningsfrist: 21.01

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune - barselsvikariat

Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 23.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

Redaktør til nyt og innovativt betalingsmedie

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 21.01

DIIS søger journalist til forskningsformidling

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 20.01

Digital Tekstforfatter til Fundraising team

Mellemfolkeligt Samvirke
Ansøgningsfrist: 16.01

Kommunikationsmedarbejder til Læger uden Grænser

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 20.01

Barselsvikar: SoMe-konsulent med presseerfaring

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 21.01

Offensiv pressekonsulent til uddannelse og forskning

Uddannelses og Forskningsministeriet
Ansøgningsfrist: 16.01

Brænder du for kommunikation og storytelling?

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 16.01

Presserådgiver til anklagemyndigheden

Rigsadvokaten
Ansøgningsfrist: 18.01

Chefredaktør til Fyns Amts Avis

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 18.01

AJKS søger administrerende direktør

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 20.01

REDIGERENDE JOURNALIST TIL HK STATS MEDIER

HK Stat
Ansøgningsfrist: 17.01

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Edlund
Ansøgningsfrist: 20.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01