search

Spillet og magten

En tredjedel af avisernes artikler op til folketingsvalget handlede om det politiske magtspil. Journalister elsker at skrive om spindoktorer, valgstrategier og motivanalyser. Men det interesserer ikke læserne. Prioriteringen skete på bekostning af politisk indhold.

Først var der spekulationerne om, hvorfor statsminister Poul Nyrup Rasmussen udskrev valg netop den 31. oktober. Så var der historierne om, hvordan partiernes presseafdelinger arbejdede på højtryk med at lægge strategier. Dernæst handlede det om, at tonen i debatten var blevet en tand grovere. Og til sidst debatten om, at debatten havde savnet politisk indhold, fordi politikerne ikke turde mene noget.

Men hvis det kan være vanskeligt at huske, hvad politikerne egentlig sagde om deres politik undervejs i valgkampen, er det ikke kun, fordi det var svært at skelne det ene parti fra det andet. Det skyldes også, at dækningen i aviserne i høj grad kom til at handle om så meget andet end politisk indhold.

JOURNALISTENs optælling af 1.175 artikler i syv landsdækkende dagblade viser, at 32 procent af historierne i valgkampen handlede om spillet, formen og "debatten om debatten".

På dagbladet Information siger chefredaktør Jørgen Steen Nielsen, at dækningen i for høj grad er foregået på bekostning af politisk substans.

"Den politiske debat er i stigende grad ved at blive ødelagt af politikere og medier. Dækningen handlede for meget om personkampe og mediestrategier og for lidt om valgets emner," mener Jørgen Steen Nielsen.

Han siger, at politikere og presse tager grueligt fejl, når de tror, at vælgerne ikke er interesseret i rigtig politik.

"I vores branche ligger vi under for en fascination af det politiske positionsspil. Men spillet er kun interessant, hvis man er tæt på det. Det er ikke vigtigt for nogen som helst andre."

Det giver professor i journali-stik på Syddansk Universitet, Anker Brink Lund, ham ret i. Journalister er langt mere interesseret i metahistorier om det politiske spil end vælgerne. Det fremgår også af en netop offentliggjort analyse fra Danske Dagblades Forenings debatserie, "Pressen i demokratiet".

"Metahistorier om den politiske kamp mellem Rasmussen og Rasmussen og det manglende debatindhold er helt klart noget, journalister vægter højere end vælgerne. Faktisk viser tallene, at kun 25 procent af danskerne finder den slags meget vigtigt, hvorimod hele 63 procent af journalisterne mener, det er meget vigtigt."

Anker Brink Lund mener, at dækningen svingede over i "debatten om debatten", blandt andet fordi pressen blev træt af de ukonkrete udmeldinger om stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet, og i irritation over Nyrups forsøg på at spille landsfaderlig statsmand. Men selv om politikerne var tilbageholdende med kontante politiske udspil, fritager det ikke journali-sterne fra deres rolle som kritisk vagthund.

 

Vælgerne svigtet
Ifølge administrerende chefredaktør på Ekstra Bladet, Hans Engell, har aviserne over en bred kam svigtet opgaven med at orientere vælgerne om partiernes politiske synspunkter.

Han siger, at Venstre har sikret sig en historisk valgsejr, uden at befolkningen har fået klar besked om, hvad partiet rent faktisk står for. Han mener, det for eksempel giver anledning til selvransagelse, at det ikke lykkedes pressen at opklare Venstres politik om dagpenge til unge under 30 år.

"Vi har ikke været dygtige nok til at afklæde Venstres meget store politiske sving. De sikrede sig en kanonsejr uden deres mærkesager, og uden at medierne kunne afsløre det. Der bør vi alle være mere grundige næste gang," siger Hans Engell.

Han mener, at aviserne har et stort ansvar for, at det er lykkedes flere af partierne at tømme politikken for indhold, så det blev et spørgsmål om magtspil og underholdning.

Men samtidig forsvarer han, at Ekstra Bladet sammen med B.T. topper i omfanget af meta-historier uden egentligt politisk hovedindhold. Der er nemlig grænser for, hvad vælgerne gider læse.

"Læserne er mere interesseret i, at Det Radikale Venstre er klar til at slibe knivene for at sikre ny leder efter Marianne Jelved, end at læse om et nyt kulturpolitisk udspil."

På Kristeligt Dagblad bemærker chefredaktør Erik Bjerager, at dansk politik er blevet uideologisk. Frem for at dyste på politi-ske holdninger er partierne begyndt at moralisere over for hinanden.

"Det er ikke en meningsudveksling, når Marianne Jelved siger til Anders Fogh Rasmussen, at hun er skuffet over, at han har opført sig uanstændigt. For hvad skal han svare på det? At han ikke har været uanstændig? Jeg tror ikke, det debatniveau er til fordel for demokratiet."

 

Indvandrervalget
Undervejs i valgkampens "debat om debatten" var et af de varme diskussionsemner, at stramninger i udlændingepolitikken havde fået for meget plads. Men JOURNALISTENs undersøgelse viser, at det ikke er hele historien. Ganske vist indgik indvandrertemaet i en stor del af artiklerne med et politisk indhold. Men målt i forhold til den samlede dækning var blot 14 procent af artiklerne vinklet på indvandrere og flygtninge. Optællingen tager dog ikke højde for, at nogle artikler kan være slået større op end andre. Eller at indvandrertemaet indgik i andre artikler, hvor hovedtemaet for eksempel var det politiske spil eller meningsmålinger.

De tre aviser med forholdsmæssigt flest indvandrerartikler var Berlingske Tidende, Information og Kristeligt Dagblad. I alle tre aviser handlede omkring 18 procent af artiklerne om udlændingepolitikken. Ifølge chefredaktør på Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager, er det helt naturligt, at Kristeligt Dagblad har vægtet netop det tema så højt.

"Uanset om man kan lide det eller ej, var valget et indvandrervalg. Det er det, vælgerne og politikerne har drøftet. Desuden er udlændingepolitikken central, fordi indvandringen er et af de forhold, der i de kommende år vil være det mest samfundsforandrende," mener Erik Bjerager.

Han siger, at mens Kristeligt Dagblad tidligere har behandlet indvandrerne som et socialt problem eller et arbejdsmarkedsproblem, fokuserede avisen denne gang især på spørgsmålet om religion og kulturintegration.

Også på Information siger Jørgen Steen Nielsen, at udlændingepolitikken var helt central. Debatten løb bare af sporet.

"Danmark er ved at blive multikulturelt med de problemer og muligheder, det giver. Derfor var det et af valgkampens vigtigste temaer. Med det gik galt, fordi det ikke kom til at handle om integration men om, hvordan vi holder dem ude."

 

Ny linie på Ekstra Bladet
Ekstra Bladet havde under den tidligere chefredaktør Svend Ove Gade Danmarks nok mest offensive dækning af indvandrerområdet. Men kort efter udskrivelsen af valget bragte avisen en helsides kommentar af den nuværende chef, Hans Engell. Her forklarede han, at den multikulturelle forskellighed er en udfordring for Danmark – ikke en trussel.

I dag siger Hans Engell om den udmelding:

"Det var for at lægge en klar linie for, hvor Ekstra Bladet stod, og den blev retningsgivende for vores dækning."

Den nye linie afspejles tydeligt i, at Ekstra Bladet med ni artikler blev en af de aviser med færrest artikler om indvandrere og flygtninge.

Også på Jyllands-Posten, den avis med den laveste udlændin-gedækning, siger journalistisk chefredaktør, Ulrik Haagerup, at vægtningen er udtryk for en bevidst beslutning.

"Indvandrerne var et af valgets store temaer, men bare fordi nogen synes, det er det vigtigste, behøver vi jo ikke fokusere ene og alene på det."

 

JOURNALISTEN har gennemgået alle artikler om folketingsvalget i B.T., Ekstra Bladet, Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Information og Kristeligt Dagblad. Optællingerne løber fra 1. november frem til dagen før valget.
Vi har undersøgt, hvor mange artikler der handler om rent politisk indhold som ældre, sygehuse og skat, og hvor mange der handler om indvandrere/flygtninge. Vi har opgjort antallet af meta-artikler om mediestrategi, analyser af motiver og bag-kulissen-historier. Desuden har vi talt meningsmålinger og historier om bogstavskombinationer, det vil sige mulige regeringskonstellationer.

Optællingens i alt 1.175 artikler omfatter ikke noter og fotos med billedtekster. Optællingerne skelner derudover ikke mellem store og små artikler.

Artikler, der falder ind under flere kategorier, er blevet registreret i den kategori, der passer bedst til artiklens indhold. Ingen artikler optræder flere steder.

Optællingen er lavet af studerende ved Danmarks Journalisthøjskole Annette Bonde og Rune Brandt for fagbladet JOURNALISTEN. BT Ekstra Bladet Politiken Berlingske

Tidende Jyllands-Posten Information Kristeligt

Dagblad
Bogstavskombination/

Regeringsfan-
Tasi 7 artikler

4,8 % 2 artikler

2 % 16 artikler

5,1 % 10 artikler

4,1 % 5 artikler

2,4 % 0 artikler

0 % 1 artikel

1,2 %
Valgkamp/

Strategi/
Kommenterer
Valgkampen/
Medieoptræden 67 artikler

45,9 % 52 artikler

52 % 82 artikler

26,2 % 66 artikler

27,2 % 60 artikler

28,6 % 19 artikler

24 % 33 artikler

39,3%
Meningsmåling 9 artikler

6,2 % 1 artikel

1 % 7 artikler

2,2 % 9 artikler

3,7 % 14 artikler

6,7 % 0 artikler

0 % 1 artikler

1,2 %
Politik generelt 40 artikler

27,4 % 36 artikler

36 % 165 artikler

52,7 % 112 artikler

46,1 % 116 artikler

55,2 % 45 artikler

57 % 34 artikler

40,5 %
Politik

Indvandrere 23 artikler

15,8 % 9 artikler

9 % 43 artikler

13,7 % 46 artikler

18,9 % 15 artikler

7,1 % 15 artikler

19 % 15 artikler

17,9 %

BT: Artikler i alt: 146
EB: Artikler i alt: 100
Politiken: Artikler i alt: 313
Berlingske: Artikler i alt: 243
Jyllands Posten: Artikler i alt 210
Information: Artikler i alt: 79
Kristeligt: Artikler i alt: 84

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen