Spilformand: Anmeldere er perspektivløse

Annoncørerne har alt for meget magt, og spilkritik er for perspektivløs, mener Dansk Spilråds formand, Thomas Vigild. »Udviklerne overhaler journalisterne, fordi spillene hverken får den kritiske medgang eller modgang, de fortjener.« Chefredaktør afviser kritikken.
15.09.2011 · 13:24

Annoncørerne har alt for meget magt, og spilkritik er for perspektivløs, mener Dansk Spilråds formand, Thomas Vigild. »Udviklerne overhaler journalisterne, fordi spillene hverken får den kritiske medgang eller modgang, de fortjener.« Chefredaktør afviser kritikken.

Dansk journalistik om computerspil mangler perspektiv. Det mener spilredaktør på Politiken og formand for Dansk Spilråd, Thomas Vigild. Han har her til eftermiddag lagt blogindlægget 'Den perspektivløse spilkritik' online.

Journalisten.dk har bedt Thomas Vigild uddybe sin kritik.

Hvad er det, der er galt med dansk spiljournalistik i dag?

»Der mangler helt generelt perspektiv, mere kontekst, og at spillene bliver sat ind i en større mediesammenhæng. Det ser man langt mere i anmeldelser af bøger og film. Spil bliver tit skilt ad som et ur i alt for mange dele - så får det 2 ud af 6 for grafikken og 4 ud af 6 for lyden, og nederst regner man sammen og giver en score. Jeg synes, man skal se det mere holistisk,« siger Thomas Vigild til Journalisten.dk.

Hvad mener du med, at der mangler 'perspektiv' i dansk spiljournalistik?

»Tag det nye spil 'Deux Ex' som eksempel. Det siger meget om emner som transhumanisme, og hvordan fremtiden kan ende med at se ud. Men anmelderne refererer mere end de tolker. Det handler jo ikke om at genfortælle handlinger, eller hvorfor en boksekamp ikke fungerer. Du skal turde vove det ene øje, være supersubjektiv og fortolke spillet. Danske spilanmeldere forfalder til at kritisere, hvad man kan se, i stedet for, hvad man tænker, når man spiller.«

Thomas Vigild erkender, at han risikerer at »kaste sten i et glashus«, fordi han selv anmelder spil, og kritikken kan blive vendt mod ham selv.

»Men når jeg anmelder stiller jeg altid tre spørgsmål: Hvad er spillet? Altså beskriv det uden at referere til døde. Hvordan virker det? Og hvad betyder det?«

Det tredje spørgsmål mener han generelt er en mangelvare i dansk spiljournalistik.

Vigild nævner også actionspillet Grand Theft Auto 4 som eksempel. Her skal spilleren kæmpe sig op ad den kriminelle rangstige i en fiktiv, amerikansk by.

»Det er nemt nok at anmelde Grand Theft Auto som et skydespil, men det siger faktisk også ekstremt meget om samfundet, og udviklerne har især forholdt sig til, hvordan USA bliver skildret som samfund. Der er mange anmeldelser, der ikke stiller det tredje spørgsmål og dermed lever op til spillets ambition om at sætte tanker i gang. Udviklerne overhaler journalisterne, fordi spillene hverken får den kritiske medgang eller modgang, de fortjener,« mener Thomas Vigild.

Du mener, at mange danske spilanmeldere er »glade amatører i den mest positive forstand« (fordi de arbejder ulønnet, red.). Kan det skade fagligheden i spiljournalistikken?

»Det synes jeg. Der er rigtig meget ubetalt freelancearbejde, hvor journalisterne bare får spillet. Det betyder, at bladet kan have svært ved at stille krav til journalistikken og anmeldelsen. Der er mange, der skriver supergodt, men hvor der mangler perspektiv. Eller hvor de burde trække rødder tilbage til tidligere spil og vurdere, om man i virkeligheden kunne få et to år gammelt spil, der er bedre,« siger Thomas Vigild.

Nu kritiserer du i brede vendinger spiljournalistikken. Men hvad kan vi gøre ved det?

»Kernen er at se spillet i den større sammenhæng. Hvis vi skal have spillene ud af de indspiste spilmedier eller websites, så tror jeg, at der skal større kulturbredde på. Det kræver måske, at anmelderne læser noget spilteori og sætter sig ind i, hvordan spil virker - og så kræver det, at de tør være subjektive.«

Hvad er løsningen for de medier, der er afhængige af ubetalt arbejdskraft for at anmelde spil og næppe har ressourcer til at hyre en stab af velbetalte anmeldere?

»Det er ligesom med hønen og ægget, men de er nødt til at finde annoncører fra andre brancher end spilbranchen, og derfor skal deres journalistik være bredere. De skal have mere stil, mere kvalitet, lidt mere 'Euroman'. I dag er det en usund cirkel, hvor det kun er dem, der laver spil, der betaler for mediets overlevelse. Hvis et stort spilfirma trækker annoncekronerne, kan det bringe et spilmedie i livsfare,« siger Thomas Vigild.

Chefredaktør er uenig

Vigild nævner spilsitet Eurogamer.dk som et af de sites, hvor 'Deux Ex' ikke blev anmeldt med nok perspektiv.

Men det er chefredaktør på Eurogamer, Kristian West, selvsagt uenig i.

»Jeg har læst anmeldelsen, og jeg synes, den er rigtig god. Det er egentlig et risky eksempel, Deux Ex. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi nødvendigvis skal ud og tale om menneskenes fremtid, bare fordi der er nogen, der har lavet et spil om det. Jeg tror, det er farligt at sige, at én måde at anmelde på er bedre end de andre,« siger Kristian West til Journalisten.dk. Han har 12 års erfaring med at skrive om spil.

Kristian West tilføjer, at Eurogamer.dk ikke kun bringer anmeldelser, men også mere analytiske tekster. Eksempelvis bragte websitet i går torsdag et debatindlæg, der opfordrer valgets vindere til at satse mere på computerspils vækstpotentiale som erhverv.

Er du enig i, at perspektiv og kontekst overordnet mangler i dansk spiljournalistik?

»Jeg synes lige, vi skal stoppe op og se på, hvad vi sidder med: Det er noget, folk køber for at blive underholdt. Spørgsmålet er så, om du bliver underholdt af grafikken og hvor mange mennesker, du slår ihjel, eller om det er et spil, der får dig til at tænke dybere tanker. Oplevelsen vil altid være subjektiv, også hos anmelderen. Medier, som ikke giver plads nok til spil, får også mangel på plads til perspektiv. Men jeg synes ikke, man generelt kan kræve, at der skal være perspektivering, for det er ikke alle spiltyper, der lægger op til det,« siger Kristian West.

Thomas Vigild nævner også, at der er mange ubetalte anmeldere på spilmedierne. Kristian West er helt enig i, at det er det mest gængse, at en anmelder arbejder ulønnet og eksempelvis får det spil, han anmelder.

»Jeg kender ganske få medier, der betaler, og det har været udbredt i mange år. Men jeg er ret uenig i, at det gør anmeldelsen værre, at det er en entusiast, der skriver det, så længe det er godt formuleret. Vi skal bare have styr på, hvem vi vælger som skribenter.«

Kristian West er også enig med Thomas Vigild i, at annoncørerne tidligere har haft for megen indflydelse på det redaktionelle indhold i spiljournalistikken. Men han oplever det ikke længere selv, og han nævner anmeldelsen af 'Call of Duty: Black Ops' som eksempel.

Anmeldelsen indledes med ordene: »Call of Duty: Black Ops, årets dyreste spilproduktion og samtidig mest hypede spil, er landet - og det skuffer på flere punkter.«

»Det var et af sidste års rigtig store spil, også markedsføringsmæssigt. Men vi gav det 6 ud af 10, hvilket kun lige kravler op over middel. Jeg har godt kunnet mærke, at der i mange år har været en forventning fra udgiverne om, at sådan skulle det hænge sammen. Jeg arbejdede før på et printmedie, hvor der internt var en forventning om, at vi skulle være flinke ved annoncørerne. Det afviste vi altid på redaktionen. Sådan er det måske nogle steder, men ikke hos os. Vi skriver lige præcis, hvad vi synes,« siger Kristian West.

Hvordan mener du, at dansk spiljournalistik har udviklet sig de senere år?

»Den startede meget uskyldigt ud, og så er den vokset med opgaven. Jeg føler, vi efterhånden ved, hvordan vi vil gribe det an. Der er mange skribenter, der er gamle i gårde, hos os har de fleste anmeldt spil i mindst fem år og ikke mindst spillet spil siden barndommen. Jeg tror mere, man bør pege på en personlig udvikling hos den enkelte skribent, fremfor en særlig dansk udvikling overordnet set,« mener Kristian West.

Kommentar

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10