Sofie Folden Lund bliver ny kommunikationschef for Spies, der er en del af den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group.
Det skriver Spies ifølge Markedsføring i en pressemeddelelse.
Spies’ nye kommunikationschef kommer fra en stilling som Senior Partnership Communications Manager hos Unicef og har tidligere været Head of PR, Communications & Content hos eBay.
”At stå i spidsen for at sikre stærk og relevant kommunikation for så ikonisk et brand som Spies, der leverer rejseprodukter i særklasse, er et kæmpe privilegium, både fagligt og personligt. Jeg glæder mig helt enormt til at blive en del af et dedikeret team, både i danske Spies og i nordiske NLTG,” siger Sofie Folden Lund i pressemeddelelsen.