Operation X har netop vundet en FUJ-pris, men redaktionen er også sigtet for lovbrud. »Hvis du kan fortælle, hvad du gør åbent i udsendelsen, så er det okay at gøre det,« siger Morten Spiegelhauer til Journalisten.dk. Han mener, de kæmper ulige kamp mod spin.
I weekenden modtog TV 2-programmet Operation X FUJ-prisen for Fremragende Undersøgende Journalistik i tv-kategorien.
"Operation X tjener som et forbillede for alle journalister, der arbejder med undersøgende journalistisk ved konsekvent at arbejde med nye, kreative metoder," står der blandt andet i juryens udtalelse.
Det er årets anden pris for holdet bag Operation X, der i sommers vandt prisen for 'Bedste faktaserie' ved Tv-festivalen. Derudover var programmet nomineret til Cavling-prisen 2010.
»Indtil vi fik de her priser, har vi jo ikke rigtig vundet noget. Vi har været nominerede et utal af gange, men det er faktisk første gang, vi vinder. Det er lidt underligt at være med i det selskab, så ringer medierne jo – for eksempel jer. Det skal man lige vænne sig til,« siger programmets vært gennem alle årene, Morten Spiegelhauer, til Journalisten.dk.
Hvad tror du har ændret sig, siden I nu pludselig får priser?
»I alle tre eksempler er vi blevet belønnet for tunge systemhistorier, som er svære at løfte og få mange seere til. Det er lykkedes, og jeg tror, det er en anerkendelse af det arbejde,« siger Morten Spiegelhauer.
Men han er hurtig til at rose kollegerne på DR.
»Heldigvis er vi ikke de eneste, der laver undersøgende journalistik på tv. DR har lavet en række koncepter – senest 'Bag Facaden'. Jeg synes, det er rigtig fedt, at der kommer flere, der arbejder på den måde, kan få seere og overbevise cheferne om, at der skal sættes penge af til det. Det er vigtigt, at vi journalister får mulighed for at bide os fast i nogle ting, selvom de ikke er journalistisk sexede, men vigtige.«
Er der nok undersøgende journalistik på dansk tv?
»Det er svært at sige, for jo mere desto bedre. Der er heldigvis mere end for 7-8 år siden, da vi startede Operation X. Dengang var dansk dokumentar på vej ind i en ond cirkel, hvor der var færre seere, og det gjorde, at det blev prioriteret ned, og så var der endnu færre seere,« siger Spiegelhauer og fortsætter:
»Der var en tradition for, at dokumentarudsendelser var speaket af en troværdig, ofte mandlig, speaker med en dyb stemme. Han fortalte seerne, hvordan historien hang sammen. Da vi startede Operation X, var det et dejligt redskab at kunne personliggøre historien gennem en vært, der undersøger tingene og når en konklusion. Det tror jeg var meget kærkomment på det tidspunkt.«
Underholdning er ikke vores fokus
Men Operation X har også lige siden programmets fødsel fået kritik for at fokusere for meget på at underholde seerne.
»Så sent som i denne uge er vi blevet kaldt 'et underholdningsprogram' af en af dem, vi stiller til regnskab i serien om sociale plattenslagere. Hun vil ikke stille op, fordi hun mener, vi laver underholdning. Det siger hun, selvom vi om nogen er nødt til at dobbelttjekke alt og have styr på vores fakta. Man kan mene, vi er underholdende, men det er ikke vores primære fokus – det er at bringe afslørende og samfundsrelevante historier frem,« siger Morten Spiegelhauer.
»Vores fortælleform har fået seerne med på nogle emner, som bestemt ikke er noget, der ellers kan få en redaktionschef til at kaste armene i vejret og råbe 'hurra'. For eksempel administration af AMU-midler, en kulegravning af private høreklinikkers forvaltning af tilskud, eller hvordan det går med partikelfiltre.«
Operation X har flere gange været udsat for heftig kritik – og blandt andet annoncekampagner, hvor virksomheder svarer på jeres kritik. Hvad har I gjort for at håndtere det?
»Vi har klaret os igennem, fordi det, vi siger i udsendelserne, er sandt. Vi ved jo, de kommer med advokater og trusler. Hvis vi havde lavet fejl gennem årene, så havde vi ikke haft mulighed for at fortsætte i syv et halvt år.«
Ulige kamp mod modspin
Men der er kommet mere 'modspin' gennem årene, mener Morten Spiegelhauer.
»De massive kampagner, vi har oplevet de seneste år, er kommet bag på mig, og det har været ekstremt ubehageligt. Formålet er at miskreditere os og at trække troværdigheden ud af vores program. Men der er ingen krav om, at det, de skriver i en annonce, skal være sandt. Når vi arbejder, så er vi omfattet af de presseetiske retningslinjer. De kan skrive, hvad de vil. Derfor er det en meget ulige kamp.«
Da Operation X er et værtsbåret program, rammer kritikken tit Morten Spiegelhauer som person.
»Det er klart, at kritikken bliver forbundet med mig, og det er hårdt. Men det er heldigvis ikke mig, der skal tage de kampe. Det er min redaktionschef Kasper Vilsmark, der gør det, ligesom vores redaktør på TV 2 Lasse Bjerre langt hen ad vejen har gjort et fantastisk stykke arbejde.«
Hvis du kan vise det til seerne, er det okay
Morten Spiegelhauer har også et praktisk tip, han gerne vil give videre til kollegerne.
»På Operation X har vi et princip: Hvis du kan fortælle, hvad du gør, åbent i udsendelsen, så er det okay at gøre det. Nogle mener, det for eksempel er et brud på reglerne at hoppe over hegnet til en minkfarm. Men jeg kan fuldt ud forsvare det. Hvis man til gengæld overvejer noget, som man ikke har lyst til at have med i udsendelsen, så skal alarmklokkerne ringe. Så skal man ikke gøre det. Man kan gå meget langt, hvis bare man kan forsvare det offentligt,« siger han.
»Og hvis virksomhederne havde samme retningslinjer, så tror jeg faktisk ikke, vi havde ret meget arbejde at lave.«
I øjeblikket kører en sag ved domstolene, hvor Operation X netop er sigtet for at bryde loven ved at hoppe over hegnet til en minkfarm, fortæller Morten Spiegelhauer.
Betyder det, at det er okay at bryde loven og de presseetiske retningslinjer, hvis man kan forsvare det over for seere og læsere?
»Hvis det har offentlighedens interesse, så er det jo ikke ulovligt. Vi har for eksempel selv købt en masse hash, som vi bagefter brændte på et bål. Det mente vi var den rigtige måde at gøre det på, og det viste vi i udsendelsen. Jeg synes også, det er okay at hoppe over hegnet til en minkfarm for at følge efter nogle aktivister,« siger Morten Spiegelhauer og fortsætter:
»Men det gælder ikke de presseetiske retningslinjer, for de er, som de er. Der gælder for eksempel regler for skjult kamera, og de skal bare overholdes. Hvis vi ikke gør det, så får vi et smæk, og så holder vi ikke ret længe.«
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Undkyld - det går af og til lidt for hurtigt. Der skulle stå:
@ Max Kim Tobiasen
Skal jeg forstå det her som at du finder Rudy Frederiksens handlinger i orden?
--
Og jeg skal gerne uddybe og udvide indlægget:
Når man researcher en historie, bringes den, såfremt der er noget at komme efter. Hvis det skulle vise sig, at alt sammen er en stor misforståelse, bringes den ikke. Så enkelt er det.
Ud fra journalistiske principper er det ikke et must at loven er i spil - hvad du kan forvisse dig om ved at læse de daglige aviser, hvor man sætter fingeren på alt fra at man holder ferie i stedet for at møde op til et vigtigt møde (Lene Espersen) til man siger noget lidt for smart under en julefrokost (Karsten Hansen).
Rudy Frederiksens handlinger er journalistisk set meget vigtig, for anden er statsansat - hvor borgerne skal kunne fovente en etik og moral i top. Uden at kende lovgivningen kan jeg sgatens forestille mig, at krænkelser takseres hårdt. Også at der er andre dele af lovgivningen, der kan tages i brug. Men altså: det er ikke vigtigt at loven er overtrådt for at en historie bringes.
Jeg er ret sikker på, at en sådan historie har stor opbakning i befolkningen, hvorfor jeg undrer mig en del over dit forsvar. Derfor spørgsmålet.
Jeg slutter her - for jeg gider ikke diskutere en så oplagt en sag. Så er du uenig, lver jeg fint med det.
undskyld den skal jeg lige have igen.
Hvilke handlinger?
@ Max Kim Tobiasen
Skal jeg forstå det her som at du finder handlinger i orden?
Ja det er absolut en diskussion der er værd at tage.
Pressen er jo ofte omtaklt som den fjerde statsmagt, hvis job er at finde og afdække ulovligheder, korruption, magtmisbrug med videre samt at give befolkningen den viden og baggrund der er nødvendig for at man kan have et velfungerende demokrati. Det er også derfor jeg gladeligt betaler mediestøtte over skattebilletten.
Problemet er at pressen har utroligt meget magt, og at denne magt ikke altid bliver brugt med omtanke.
Når et program som operation X dømmer en person eller et firma er det næsten umuligt at tilbagevise sin skyld i offentligheden. Når man først har været gennem møllen er man ofte færdig - Rudy Frederiksen måtte f.eks. flytte fra landet. Der er eksempler fra den kulørte presse hvor uskyldige folk er blevet hængt ud på forsiden af ekstrabladet som mordere, og hvor politiet senere har fundet gerningsmanden der så viste sig at være en helt anden. Men de er stadig skyldige i folkets øjne.
Jeg tror nogen gange at journalister glemmer hvor stor en indvirkning det der for dem bare er endnu er en historie har på de mennesker og firmaer det går ud over. Jo, nogen af dem er skyldige og de skal selvfølgelig have hele turen, Stein Bagger er et godt eksempel på afdækkende journalistik når det er bedst. Dorte Toft bed sig fast og ville ikke give slip. Først efter et halvt års snagen rullede sagen og manden kom i fængsel. Men under hele forløbet havde hun sine kilder og sin integritet i orden.
Morten Spiegelhauer bruger ikke sin magt med omtanke. Han er en pitbullterrier der bider sig fast, men han er også satans selvretfærdig og når først han har bestemt sig for at der er en sag så kører han den hjem uanset om det har store konsekvenser for de måske uskyldige mennesker i den anden ende. Hvis du har set de skjulte optagelser som Dansk hørecenter har lavet i forbindelse med deres tur gennem operation x maskinen vil du kunne se at sagen ihvertfald ikke er 100% klar. Alligevel bliver de dømt af Spiegelhauers folkedomstol. Ligeledes med sagen om Movia hvor b.la. Ingeniøren senere afdækkede at de målemetoder Spiegelhauer brugte var tvivlsomme. Alligevel blev de dømt af folket, med store tab til følge.
Med magt følger ansvar, og det ansvar synes jeg ikke Morten Spiegelhauer tager på sine skuldre. Han skal have forargelse og underholdning - om ofrene er skyldige eller ej kommer i anden række.
Det er problemet.Max Kim Tobiasen kunne udmærket have en pointe - men jeg ser det nu mere som en start på en udmærket diskussion om, hvad pressen skal og hvad den ikke skal.
Ganske mange hører jeg folk sige: det her er så groft at aviserne burde tage sagen op. Og lige netop det argument, synes jeg er et godt.
For når en redaktion modtager informatioer om en offentligt betalt medarbejder, aktuelt chatkonsulenten Rudy Frederiksen, der misbruger sig job - er der god grund til at se på sagen.
Jeg forstår simpelt hen ikke, at kravet skal være domfældelse i de forhold udsendelsen afdækker - for her gælder retsreglerne jo med bevismateriale.
Jeg forstår simpelt hen ikke dit synspunkt!
Flere