Spekulationer om lukning af the Independent

Independent News & Media, som blandt andet udgiver the Independent, er havnet i store økonomiske vanskeligheder. Et lån på over 200 mio. euro har man ikke kunnet betale, og nu florerer rygterne om både salg og lukning.

Independent News & Media, som blandt andet udgiver the Independent, er havnet i store økonomiske vanskeligheder. Et lån på over 200 mio. euro har man ikke kunnet betale, og nu florerer rygterne om både salg og lukning.

De britiske medier lider om nogen under finanskrisen. Alene det seneste år har mere end 60 af de regionale aviser måttet dreje nøglen om. For ikke så lang tid siden erklærede Guardian-chefen Emily Bell, at i værste fald vil fem af de nationale engelske aviser knække nakken i løbet af de næste to år.

"Vi er på kanten af et toårigt blodbad for vestlige medier. I England kan fem nationale aviser gå nedenom og hjem," udtalte Emiliy Bell ifølge Guardian.co.uk.

Meget tyder nu på, at dele af dommedagsprofetien er på vej til at ske fyldest: Indenpendent News & Media er direkte i farezonen, skriver the Guardian.

"How long can it go on?" hedder artiklen i the Guardian, hvor en tidligere medarbejder på the Independent gennemgår situationen.

Dagbladet har allerede været igennem to voldsomme sparerunder, og en række højprofilerede navne har forladt avisen.

Nu står Independent News & Media (INM) i en ny kattepine. Selskabet tabte nemlig godt 161 mio. euro i 2008 og er angiveligt under usædvanligt hårdt pres fra aktionærerne. Samtidig bliver oplagene ved med at falde. Samlet er der tale om en tilbagegang på 17 procent fra marts sidste år til marts i år. Annonceomsætningen ventes at falde med hele 20 procent eller mere i løbet af det kommende år.

Endelig har den irske milliardær, Denis O'Biren, der ejer 26 procent af INM, tilkendegivet, at bestyrelsen bør sælge alle avistitler, der ikke har udsigt til at give overskud, fra.

Læs her mere om spekulationerne og forventningerne.

0 Kommentarer