Femte dag i det nye årtusinde kunne læsere af Børsen se premieren på avisens nye tiltag kaldet MedieMarked. Et nyt tillæg om medier og markedsføring. I februar begynder TV 2 deres nye magasin »Rottweiler,« der med Trine Gregorius i spidsen vil kigge pressen efter i sømmene. Første marts kan læserne af Berlingske Tidende glæde sig til et nyt initiativ fra avisen. Faste sider om media, den kommercielle del af massemedierne. Medierne er pludselig blevet usædvanlig opmærksomme på deres egen virkelighed, og spejler den derfor i høj grad ned i spalterne og ud på tv-skærmene. Det begyndte med Mediehavet på P1 tilbage i 1997. Så dukkede Mediemagasinet på DR op i januar 1998, hvorefter Politiken lavede et særtillæg fra august 1998. Information begyndte i oktober 1999, og så Børsen, TV 2 og Berlingske Tidende i begyndelsen af år 2000. Desuden har Kristeligt Dagblad en fast mand på mediestoffet, samt en ugentlig mediespalte, og på Aktuelt er der ansat en journalist, der ikke laver andet end at skrive om medier. »Det har hidtil kendetegnet mediebranchen, at den har sat meget lidt kritisk fokus på sig selv, samtidig med, at den har været i ekstrem vækst. Derfor nærmest overfalder forskellige medier området,« siger Claus Skovhuus, redaktionschef på Politikens medietillæg Media. Og den begrundelse nikker Hanne Fast Nielsen, redaktør på DRs Mediemagasinet genkendende til. »Kritik af pressen har tidligere været forsømt – groft forsømt – uforsvarligt forsømt faktisk.« Jacob Mollerup, chefredaktør på Information, mener, at der er kommet en stærkere erkendelse af, at det er vigtigt for almindelige mennesker at se på, hvordan medierne fungerer i samfundet. Samtidig mener han, at der også blandt journalister er en større forståelse for, at kritikken hidtil har været alt for svag. »Vi har været lullet ind i et idealbillede af, hvad det er, vi laver. Det har været lidt for nemt.« Jacob Mollerup mener dog også, at tendensen med medier, der beskæftiger sig med medier, er blevet en modeting. »Det har fungeret sådan, at da nogen begyndte, så skyndte de andre sig at sige, at nu skal vi også skrive om medier. Ligesom med erhvervstoffet i sin tid.« Allan Silberbrandt, aktualitetschef på TV 2 og en af bagmændene bag »Rottweiler,« siger: »Det er da rigtigt, at det er lidt en modeting. Men det gør det jo ikke mindre vigtigt, at der hele tiden er nogen, der prikker til den medieskabte virkelighed og ser på den luft, der er inde i ballonerne. Det har befolkningen manglet.« Indblik i mediemaskinen Tilgangen til de mange tillæg og tv-programmer er dog forskellig. For mens Politikens Media gør meget ud af give læserne et indblik i mediemaskinen, vil Børsen koncentrere sig om at lave en økonomisk indgang til stoffet, og Berlingske Tidende vil slet ikke skrive om de redaktionelle dele af området. De nøjes med media, de mere kommercielle dele af medieområdet, som PR-firmaer, reklamer og annoncer. Og siderne kommer til at ligge blandt erhvervs-siderne. TV 2 vil i høj grad sætte fokus på politikere og andre folk, der er gode til at finde ud af, hvordan man får medierne til at hoppe på en sag. Og så vil de for øvrigt også forsøge at blande lidt humor ind i det. Tidligere groft forsømt Alle er enige om, det er på tide, at medierne bliver udsat for mere kritik, men også, at det kan være problematisk, at det er pressen selv, der skal udøve kritikken. »Det gode spørgsmål er bare, hvem der ellers skulle kontrollere os. Det er svært umiddelbart at svare på, og derfor må vi hellere gøre det selv,« siger Jacob Mollerup, der ikke mener, at Pressenævn og injuriesager er nok. »Hvis ikke vi selv tager fat nu, så vil det give større problemer senere hen. Se bare ud på Europa, hvor sammenfletning af medier og politi giver problemer. For eksempel i Italien, hvor Berlusconi længe har siddet på både politisk magt og hersket over medier.« Jacob Mollerup mener samtidig, at det er afgørende, at der er medier, der kritisk beskæftiger sig med den stærke tendens til, at mediekoncentrationen både krydser landegrænser og nedbryder de gamle grænser mellem aviser og elektroniske medier. »Med Internettet og hele den digitale revolution bliver grænserne flydende. Skal den kritiske journalistik overleve denne sammensmeltning, skal vi til at stå tidligere op,« siger Jacob Mollerup. Politikens Claus Skovhuus mener slet ikke, at der er andre end journalister til at fortælle om medier. »Hvis nogen andre, for eksempel forskere, forsøger at være kritiske og formidle det ud til den brede befolkning, så bliver de jo også journalister og en del af branchen, og så er vi lige vidt.« P1 sendte den 21. december en udsendelse, der handlede om, at medierne i stigende grad fortæller om medier. Spørgsmålet er, om man kan tale om endnu en ny tendens. Medier behandler ikke længere kun medier. Medierne fortæller også om medier, fordi medierne fortæller om medier. I så fald er denne artikel ingen undtagelse.