VK-regeringens økonomiske indgreb går nu også ud over Dagbladsnævnet, der har hjulpet trængte medier som Helsingør Dagblad, Kommunen og Dagbladet Information. »Det er fuldstændig meningsløst,« siger formand for DJ. (opdateret)

Den nye aftale mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi  er ikke kun et angreb på de ledige og på de faglige organisationer, som beskrevet på Journalisten.dk i går. Der skæres også direkte ned på støtten til de danske medier.

Det såkaldte Dagbladsnævnet, der blev oprettet i 2006 for at sikre et alsidigt dagbladsmarked og som siden har hjulpet trængte medier med knap 12 mio. kr. i snit om året, reduceres de kommende tre år (2011, 2012 og 2013) med 8 mio. kr. om året.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

En evalueringsrapport fra april sidste år viser ellers, at Dagbladsnævnets støtte virker og har haft den ønskede effekt. Og ifølge Dansk Journalistforbund er der derfor også tale om en ganske fejlagtig besparelse: 

»Det er fuldstændig meningsløst, at regeringen og Dansk Folkeparti helt løsrevet fra de samlede mediepolitiske forhandlinger vælger at beskære Dagbladsnævnet med mere end det halve. Det er afgørende, at der er en instans, hvor medier kan søge om støtte til sanering, etablering og omlægning, så denne hovsa løsning er et kæmpe problem for nødlidende dagblade,« siger formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård til Journalisten.dk.

I det forløbne år har Dagbladsnævnet eksempelvis hjulpet Holbæk Amts Venstreblad/Kalundborg Folkeblad, Helsingør Dagblad, Sjællandske, Urban og Kommunen med omstillingsstøtte. Og i de foregående år er der ligeledes bevilget omstillingsstøtte til Erhvervsbladet.dk, Arbejderen, Randers Amtsavis og Dagbladet Information.

Derudover har forskellige medier fået etableringsstøtte. Det gælder blandt andre Al Khabar og Zaman Skandinavian.

Dansk Journalistforbund mener derfor, at Dagbladsnævnets virke derfor snarere burde udvides frem for halveres.

»I DJ har vi foreslået den stikmodsatte kurs. Nemlig, at Dagbladsnævnet blev udvidet med flere penge og formålene udvidet, så den blev mere platforms-uafhængig, og så f.eks. dagbladene kunne få støtte til onlineaktiviterer fremfor blot til print. Et sådan "mediestøttenævn" vil være fremsynet mediepolitik, og det håber jeg så sandelig mediepolitikerne holder fast i når der til efteråret skal forhandles om støtten til dag og fag-blade,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Selv Dagbladsnævnet har da også tidligere foreslået at støtten burde udvides til avisernes hjemmesider.

Dagbladsnævnets midler stammer fra en pulje, der årligt tilføres et beløb fra
finansloven. Bevillingen i finanslovforslaget for 2010-13 blev sat til 14 mio. kr. pr. år.

Puljens beholdning har hidtil været begrænset til 70 mio. kr., men i lyset af finanskrisen blev der i finanslovforslaget for 2010 taget skridt til at forøge beholdningen.

Dagbladsnævnet havde senest ved årsskiftet en opsparing på godt 71 mio. kroner, hvorfor det er usikkert, hvor hurtigt DF og VK-regeringens nedskæring kan mærkes.