Det er nervepirrende dage at være ansat i DR.

Over de kommende fem år skal public service-huset skære 675 millioner kroner af det årlige budget – knap en femtedel i forhold til i dag. Det er en konsekvens af medieforliget, som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog før sommerferien.

DR-bestyrelsen er samlet i dag og i morgen og drøfter en plan for, hvordan mediehuset kommer i mål med sparekravet.

”Lige nu er vi i venteposition. Mange ved, at bestyrelsen holder møde. Vi har været i venteposition i lang tid, men nu bliver den intensiveret. Generelt er alle bekymrede, og nogle er mere bekymrede end andre,” siger Henrik Vilmar, formand for Journalistgruppen i DR.

Public service-kontrakten på vej

En af de afgørende brikker for at lave en realistisk spareplan er den public service-kontrakt, som kulturministeren efter drøftelser med forligspartierne skal udforme og underskrive. Den nuværende public service-kontrakt oplister blandt andet, hvilke radio- og tv-kanaler DR skal drive, og hvilken profil de hver især skal matche. Public service-kontrakten giver altså en stærk pejling for, hvor DR skal bruge pengene og dermed kan få svært ved at spare.

Ifølge Journalistens oplysninger er de politiske drøftelser om den kommende public service-kontrakt stort set afsluttet, selv om kontrakten endnu ikke er offentliggjort.

Men allerede i medieforliget har politikerne nævnt en række områder, hvor DR skal bruge sine kræfter. Blandt andet at ”den regionale dækning skal styrkes i distrikterne på radio og tv”, og at ”DR skal have særligt fokus på indhold til børn og unge”. Samtidig har Dansk Folkeparti efter medieforligets indgåelse sagt, at DR’s digitale journalistik skal begrænses, så DR fremover har fokus på tv- og radioindslag online.

Politiske meldinger præger stemningen

De politiske varslinger sætter sit præg på stemningen i DR, fortæller Henrik Vilmar.

”Der er måske nogle, der føler sig knap så truede. Der er jo kommet flere udmeldinger. Men hvad det konkret ender med, er der ingen, der ved. Det er jo svært at sige, hvor langt politikerne går ind i den konkrete styring af DR,” siger Henrik Vilmar og uddyber:

”Det er klart, hvis politikerne siger, at man slet ikke må spare på P4-stationenerne eller på børne- og ungeområdet, så binder man jo ledelsen til at finde de besparelser andre steder. Jeg tror da, der er nogle i de områder, som tænker, at det rammer nok ikke så hårdt her. Men alligevel er de bekymrede, for de kan godt se, at det er en stor nedskæringsøvelse, ledelsen skal igennem. Og samtidig giver det jo også bekymring, for hvis der er en række steder, man ikke skal spare, så skal man jo skære endnu mere ned andre steder.”