search

Spansk presses værste dag

 De siger, at det var de mest intense dage, de har oplevet i løbet af deres professionelle liv. Dagene formede fremtiden for spansk presse. Oversættelse: Christine Møller

 

De siger, at det var de mest intense dage, de har oplevet i løbet af deres professionelle liv. Dagene formede fremtiden for spansk presse.

 

Oversættelse: Christine Møller

SPANIEN. Om morgenen torsdag den 11. marts blev fire tog i Madrid blæst i stykker af ti eksplosioner, som efterlod 191 døde og 1.600 kvæstede. De spanske journalister skulle skildre den største tragedie i spansk historie siden borgerkrigen og endte midt i en politisk skandale uden sidestykke, hvor pressen selv var en del af dramaet.

»Den første nyhed modtager vi cirka klokken 07.45 om morgenen: 'Der har været en eller to eksplosioner på Atocha-stationen.' Fem minutter senere går vi i luften med nyheden, og efter det kører nyhedstransmissionen uafbrudt i 30 timer.«
Rodolfo Irago Fernández er næstkommanderende på radiokanalen Cadena Sers nyhedsredaktion. De første timer efter attentatet forsøgte kanalen at give mest mulig information, opdateringer på dødstal og antal af kvæstede, og rapportere om det kaos, der var i færd med at lamme Madrid.

Alle kræfter blev koncentreret om attentatet, som på få timer havde fået hele verdens bevågenhed.

Den naturlige reaktion for et land, som har levet side om side med terroren i 30 år, var at skyde skylden på den baskiske separatistgruppe ETA. Men allerede omkring klokken 10.30 modtog de spanske redaktioner de første signaler om, at det kunne være andre end ETA, der stod bag attentatet.

Kort efter kom beskeden fra ledelsen i nyhedsbureauet EFE om, at bureauet fremover kun skulle udsende officiel information fra efterforskningen.
»Dermed var vi sat effektivt ud af spillet, før det hele overhovedet var begyndt,« konstaterer en resigneret Ignacio Bazarra, som leder en komité, der repræsenterer de ansatte i nyhedsbureauet.

»EFE har meget gode kilder og kan let og hurtigt skaffe den information, bureauet bruger – faktaoplysningerne. Fakta såsom fundet af en stjålet varebil i Alcalá de Henares, der indeholdt et kasettebånd med koranvers og flere detonatorer. Faktaoplysninger, som blev holdt tilbage af ledelsen i flere timer. Tidligt på eftermiddagen modtog radiokanalen Cadena Ser imidlertid denne information af en anden kilde end EFE, og sagen blev alligevel offentliggjort.

Nogle timer efter de brutale attentater, mens Madrid fortsat var et kaos, var flere spanske aviser i færd med at færdiggøre en ekstraudgave, som skulle på gaden om eftermiddagen. Før disse gik i trykken, modtog direktørerne for flere aviser et telefonopkald fra statsminister José María Aznar, som forsikrede dem om, at ETA stod bag massakren.

»På det tidspunkt drømte jeg ikke om, at regeringschefen var i stand til at manipulere informationen for at opnå en politisk gevinst,« siger direktøren for El País, Jesús Ceberio.

»Jeg tolkede det sådan, at jeg måtte stole på hans ord, og samtidig troede jeg, at han havde en form for bevis, eller i det mindste et spor at basere sin teori på.«
Torsdag den 11. marts var præget af uvished, modstridende meldinger og et land i kollektivt chok. Sporene førte mere og mere overbevisende i retning af en celle tilhørende Al Qaedas netværk. Alligevel fortsatte regeringen i de næste to dage med at insistere på, at ETA stod bag attentaterne, længe efter at politiet så ud til at have ændret hovedhypotese.

Regeringens propagandamaskine var begyndt at rulle. EFE var under kontrol. Television Española (TVE), statens tv-kanal, spredte regeringens budskab på flere kanaler. Også flere konservative medier støttede Aznars teser.

Men mens et samlet pressekorps mønstrede folket til en massiv, historisk demonstration under mottoet »Med ofrene, med Grundloven, vil vi nedkæmpe terrorismen«, begyndte nogle af redaktionerne at overveje at distancere sig fra regeringens teser.

Cadena Ser var først ude. Fra en korrespondent i Washington fik de at vide, at Det Hvide Hus mente, at Al Qaeda kunne stå bag. De snakkede med efterretningstjenesten, som også havde indtryk af, at det kunne være en islamistisk gruppe. Klokken 21.00 indledte kanalen for første gang nyhederne med at sige, at »de ansvarlige for efterforskningen tror, at en islamistisk gruppe står bag attentaterne.«

Fredag skulle vise sig at blive lige så kaotisk som torsdag. Det chok, spanierne havde følt dagen før, blev forvandlet til dyb sorg og vrede.

De offentlige medier vedblev lydigt at videreformidle regeringens tese om ETA som hovedmistænkt. I TVEs nyhedsudsendelser virkede det til tider, som om Al Qaeda end ikke var en mulighed. Fredag aften i bedste sendetid sendte TVE en reportage fra 1998 om spaniere, som havde været udsat for attentater fra ETA.

»Spanske seere er blevet så vant til os, at de filtrerer informationen, når de ser vores programmer. De tager alting med et gran salt og trækker lidt fra overdrivelserne. Alt tilspidses imidlertid i en krisesituation! I stedet for at overdrive benægter fjernsynet den virkelighed, seerne faktisk oplever.«

Rafael Díaz Arias er en af syv repræsentanter i en komité, som rapporterer om overtrædelser og manipulation begået af nyhedsredaktionen i TVE. Det er blevet til 40 rapporter på lidt over et år. Efter det seneste valg forfattede komiteen rapport nummer 39: »Skammelig manipulation i nyhedsudsendelserne dagen før valget«. Rapporten fokuserer på det, som ikke blev sagt, klip, som ikke blev taget med, pressekonferencer, som blev stoppet før spørgsmålsrunden og så videre.

Díaz Arias, som er journalist med 30 år i TVE bag sig, fortæller, hvordan disse kritisable historier som regel laves af en håndfuld journalister. Der er omkring hundrede journalister på nyhedsredaktionen, men kun fire-fem personer producerer disse ting. En lille kerne, som ledelsen kan stole på, og som ikke behøver instrukser for at udføre opgaverne, sådan som ledelsen vil have dem udført.

Regeringens påstande blev stadig mindre troværdige, og Cadena Ser og El País, sammen med den katalanske avis El Periódico, var i offensiven tidligt fredag. På radiokanalen begyndte nogle af journalisterne at antyde, at regeringen ikke fortalte hele sandheden.

»Jeg tror, at vi stod over for et forsøg på en statsløgn. Eller i hvert fald et forsøg på at holde begge muligheder åbne, indtil valget var ovre,« fortæller Rodolfo Irago Fernández, fra Cadena Ser.

En lignende konklusion kommer Jesús Ceberio fra El País frem til:

»Valgeksperterne i Partido Popular (det daværende regeringsparti, red.) må have beregnet, at partiet ville tabe valget, hvis det viste sig, at Al Qaeda stod bag, og at partiet ville komme styrket ud af valget, hvis det var ETA. Bevidst eller ubevidst insisterede de på, at gerningsmændene var fra ETA, selv da det ikke længere var en holdbar påstand.«

Samtidig med at politiet var i gang med at anholde de første mistænkte, fik en af redaktørerne på EFE besked af sin overordnede, Miguel Platón, på at videregive en nyhed, Platón havde skrevet. Historien, som var på over 900 ord, havde titlen »Sporene peger på ETA og udelukker Al Qaeda«. Den var baseret på 'officielle kilder'. Redaktøren nægtede at underskrive teksten, men kunne ikke forhindre, at den blev sendt ud til EFEs kunder.

Ingen medier ser ud til at have brugt den artikel, Platón skrev. Alligevel har han på knap en måned opnået at blive nyhedsbureauets måske mest kendte, eller berygtede, leder nogensinde.

»Denne afsløring har gjort megen skade. EFEs ansigt udadtil har fået pletter, men vi mener, det var nødvendigt at offentliggøre sagen for at markere, at de ansatte ønsker en ændring,« siger Bazarra.

Aftenen før valget demonstrerede tusindvis af frustrerede spaniere i flere spanske byer.

»Vi vil ha' sandheden!« råbte de foran Partido Populars hovedkvarter.
Omtrent samtidig fik de, som sad i sofaen og skulle koble af med aftenens film, en overraskelse. »Shakespeare in Love«, som TVE skulle sende, var taget af programmet uden forvarsel. I stedet sendte kanalen dokumentarfilmen »Drab i februar« om den baskiske politiker Fernando Buesa og hans livvagt, som blev dræbt af ETA for fire år siden.

Det var anholdelserne, politiefterforskningen og beviserne, som til sidst tvang regeringen til at ændre kurs. Mange spaniere fandt dens optræden partisk og illoyal under en alvorlig krise, og de straffede partiet ved at stemme imod det. Partido Popular tabte valget. Og ligesom José María Aznar er lederne af de statslige spanske medier nu på vej ud. Deres stillinger er direkte afhængige af regeringen, og socia-listerne har allerede udpeget deres efterfølgere.
Den nye regering har nedsat en uafhængig komité, som i løbet af de næste ni måneder vil komme med forslag til ændringer, som kan gøre offentlige medier uafhængige af regeringen.

Indtil den nye lovgivning er på plads, vil medierne få nye midlertidige ledere. Socialistpartiet har udpeget en professor i journalistik, Carmen Caffarel, til at lede de cirka 8.000 ansatte i TVE. Caffarel var tidligere direktør ved fakultetet for kommunikation ved Universidad Juan Carlos I.

Ifølge spanske aviser er en journalist med baggrund i El País, Alex Grijelmo, blevet tilbudt lederstillingen i EFE. Grijelmo er en af Spaniens mest kendte lingvister og har skrevet flere bøger om sprog og kommunikation.

 

 

Statslige medier

*
Radio y Televisión Española

Har altid fulgt regeringens linje, uanset hvem der har siddet på magten.
Administrerende direktør: José Antonio Sánchez.
Seertal (kun share er tilgængeligt):
TVE-1: 24,6%. TVE-2: 5,7%.
www.rtve.es
*
Agencia EFE

Har ligesom TVE fulgt regeringens linje, men er ikke så åbenlyst misbrugt af regeringen.
Administrerende direktør: Miguel Platón.
Cirka 1.000 fastansatte, cirka 2.000 korrespondenter og stringere.
Kunder: 115 aviser i Spanien, 246 i Amerika, 100 magasiner, alle de store spanske og spansktalende amerikanske radiokanaler, alle de spanske tv-kanaler og 86 tv-kanaler i Latinamerika.
www.efe.es

Private medier
*
El País

Spaniens største avis tilhører venstrefløjen, men er moderat. Har i de seneste år været kritisk over for Aznar, men også over for den nye premierminister José Zapatero. Var imod krigen i Irak (ligesom resten af de spanske aviser).
Direktør: Jesús Ceberio.
Læsere per dag: 2,1 millioner.
Oplag: 440.226 eks./dag.
www.elpais.es
*
Cadena Ser

Den største radiokanal i Spanien tilhører venstrefløjen og er mere radikal end El País. Meget kritisk over for Aznar og Partido Popular, ofte ukritisk og positiv over for Zapatero og socialistpartiet. Imod krigen i Irak.
Direktør: Antonio García Ferreras.
Lyttere per dag: 5,7 millioner.
www.cadenaser.com

Både El País og Cadena Ser ejes af mediegruppen Prisa. Gruppen ejer også flere andre aviser, radiokanaler, en digital tv-platform (den eneste i Spanien), lokale tv-kanaler, forlag, biografer, produktionsselskaber, pladeselskaber etc.
www.prisa.es

(Kilder: ABC, El País, Estudio General de Medios (EGM) og EFE)

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen