search

SPÆNDING OM DR-OVERENSKOMSTEN

Ingen tør spå om resultatet af afstemningen om de næste tre års overenskomst i DR. Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse anbefaler et ja, men på trods af flere gennembrud i de sidste timer af forhandlingerne er de færreste imponerede over forliget. »Min hjerne siger ja, men mit hjerte nej,« siger hovedbestyrelsesmedlem og DR-medarbejder Dan Lykke.
Ingen tør spå om resultatet af afstemningen om de næste tre års overenskomst i DR. Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse anbefaler et ja, men på trods af flere gennembrud i de sidste timer af forhandlingerne er de færreste imponerede over forliget. »Min hjerne siger ja, men mit hjerte nej,« siger hovedbestyrelsesmedlem og DR-medarbejder Dan Lykke.

Der bliver konflikt – der bliver ikke konflikt – jo, det gør der alligevel – nej, den er i hus.
DRs medarbejdere fik mange forskellige beskeder i de sidste forhandlingstætte dage sidst i juni og først i juli. Et sammenbrud i forhandlingerne ville have betydet lockout, og dermed en suspendering af sommerferien for alle ansat under Journalistforbundets overenskomst. Så det var ikke kun hos forhandlerne, nerverne sad uden på tøjet.
Men forliget kom i hus til sidst, efter 44 timers uafbrudt forhandling i Forligsinstitutionen.
»Jeg har været med til at forhandle fem overenskomster hjem med DR, men det her har uden sammenligning været den hårdeste,« siger Niels Bjørn Hansen, tillidsmand på TV-avisen og medlem af DRs forhandlingsdelegation.
Og de fleste er da også enige om, at forhandlingsresultatet skal ses på baggrund af de hårde forhandlinger.
»Hvis vi tager forløbet i betragtning, så er det et godt resultat. Men hvis jeg skulle stemme med hjertet, ville det blive et nej,« siger redigeringstekniker i DR, Dan Lykke, der er medlem af Journalistforbundets hovedbestyrelse. Han er en af de 200 teknikere, som tidligere hørte under Dansk Metal, men som i forliget er kommet under Dansk Journalistforbunds overenskomst.

Ingen arme i vejret
Dan Lykke er bestemt ikke den eneste, der har svært ved at strække armene i vejret over forhandlingsresultatet. Selvom Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse med stemmetallet 12 mod én valgte at anbefale et ja til forliget, er tvivlen større i DR, hvor medarbejderne netop i disse dage tager stilling til, om de skal stemme ja eller nej.
»Jeg tygger grundigt over, hvad jeg skal stemme, og jeg vil tygge til den sidste dag inden afstemningen,« siger Jacob Fenger, tillidsmand på Radio Midt/Vest og medlem af Journalistgruppen i DR´s bestyrelse.
Flemming Platz, journalist på TV-avisen, vil stemme nej.
»Jeg synes ikke, vi har fået noget af større interesse. Til gengæld har vi afgivet en del som for eksempel vores månedsnorm. De småting, vi har fået, som natkompensationen gælder kun for et fåtal. Det undrer mig, at forhandlerne anbefaler et ja, når de samtidig erkender, at resultatet ikke er noget at råbe hurra for.«
Bo Zuschlag, tillidsmand på P3:
»Jeg stemmer ja, selvom jeg er meget utilfreds med det nye lønsystem, der kommer til at dele journalisterne op i a- og b-medlemmer. Dem på det nye og dem på det gamle lønsystem. Men jeg mener, at det er en stor sejr for os, at teknikerne er kommet ind under vores overenskomst, og at vi har fået natkompensation. Så min tvivl tipper til ja-siden. Dog uden at være spor jublende.«

Sidste øjebliks redning
Og der bliver da heller ikke jublet i Journalistforbundet. Faktisk besluttede forbundets forhandlere sig flere gange for, at DRs udspil var uacceptabelt. Men i de sidste timer af det to døgn lange ubrudte forløb i Forligsinstitutionen, faldt en del vigtige ting på plads.
»Det var i de sidste timer, vi blev overbevist,« siger næstformand i Dansk Journalistforbund, Christian Kierkegaard, der var forhandlingsleder.
»Selvom jeg ikke må referere præcist, hvad der foregik, så var det blandt andet reglerne omkring natkompensationen. Det var dækningsområdet, hvor teknikerne kom med. Vi fik sikret, at de nuværende ansatte kunne beholde det gamle lønsystem. Og ikke mindst, at Journalistgruppens formand nu kan forhandle løn og arbejdsvilkår for freelancerne. Da det var hjemme, vurderede vi, at vi ikke kunne opnå mere. Også set i forhold til, hvad vi kunne få ud af en konflikt, og hvad andre personalegrupper i DR har fået.«
Christian Kierkegaard lægger især vægt på, at det lykkedes at få teknikerne med under Dansk Journalistforbunds vinger.
»Deres arbejde har jo nærmet sig journalisternes i de sidste par år, og den udvikling vil fortsætte. Desuden viser disse hårde forhandlinger, hvor vigtigt det er at være så stærke som muligt, og vi bliver unægtelig stærkere ved at få flere medlemmer at forhandle for.«

Uden for indflydelse
Selvom DR til sidst kom med indrømmelser, der både overbeviste forhandlerne og flertallet i hovedbestyrelsen, så var der alligevel en enkelt nej-siger tilbage.
Hovedbestyrelsesmedlem og DR-medarbejder Carsten Lorenzen:
»Jeg anbefaler først og fremmest et nej, fordi vi sælger ud af tillidsmandsrettighederne. Når det nu skal være valgfrit, om tillidsmanden skal med til lønforhandlingerne, har vi jo ikke nogen reel indflydelse på lønudviklingen mere. For vi har samtidig afviklet puljesystemet, der sikrede en ligelig fordeling af lønstigning rundt i afdelingerne. Vi mister muligheden for at hive de lavestlønnede med op og risikerer, at nogle bliver stående på grundtrinnet i årevis. Og at nogle afdelinger får en række højtlønnede, mens andre afdelinger bliver hængende betydeligt længere nede. Jeg var glad for det gamle solidariske lønsystem, og jeg ved, at de fleste af mine kollegaer har det på samme måde.«
Også de fleste af de DR-medarbejdere, JOURNALISTEN har talt med, er yderst forbeholdne over for det nye lønsystem.
Formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård kan godt forstå kritikken, men siger, at der længe har været tendens til en større lønspredning.
»Det gamle system kunne heller ikke helt forhindre en lønspredning. Men ved at bevare det gamle system for alle nuværende ansatte holder vi alligevel styr på lønudviklingen i mange år fremover, fordi tillidsmændene jo stadig er med til lønforhandlingerne der. Vores opgave fremover bliver at ruste tillidsmændene til den ny opgave.«
Og formand for Journalistgruppen i DR, Morten Uhrenholdt, maner også til besindighed.
»I og med, at vi bevarer det gamle lønsystem i nogle år endnu, kan vi jo også nå at se det nye an og stoppe det, hvis det udvikler sig så forrykt, som nogle frygter.«

Natkompensation
At forliget også indeholder kompensation for natarbejde bliver af Dansk Journalistforbund betegnet som et gennembrud. Men heller ikke det kan imponere alle.
Per Vinther, tillidsmand på Radio Syd:
»I princippet er det jo fint, men det er de færreste, der bliver berørt af det. Desuden har jeg regnet ud, at jeg skal have morgenvagter i tre uger, hvor jeg møder 04.30, før jeg har skrabet en fridag sammen. Så mere betyder det heller ikke.«
Bo Zuschlag, P3:
»Jeg er vred over, at det ikke gælder for freelancere, for det er i høj grad dem, der laver natradioen på P3.«
Næstformand i Dansk Journalistforbund og forhandlingsleder Christian Kierkegaard fastholder dog, at natkompensationen har en stor betydning.
»Det er et vigtigt princip at få indført, at alle der arbejder om natten skal have ekstra fritid for det. Det har jo tidligere været et krav fra DR, at journalister på Radioavisen, der jo som de eneste hidtil har haft natkompensation, skulle miste den ret. Nu har vi fået det indført for alle, og så kan vi jo fremover forhandle og forsøge at forbedre vilkårene og for eksempel få freelancerne med på ordningen. Der ligger også en fremtidssikring i det, for hvis DR begynder at sende morgen-tv vil det jo blive endnu vigtigere.«

Sabbat, ingen ferie
Da det øvrige arbejdsmarked forhandlede overenskomster lykkedes det de fleste at sikre sig tre ekstra fridage om året. Dansk Journalistforbund fik en uges ekstra sabbat hver sjette år.
»Det giver vel noget i retning af 0,8 fridag mere om året. Så ville jeg altså hellere have haft ferie,« siger journalist på TV-avisen, Flemming Platz, der som nej-siger tror, at en konflikt vil få DR til at give flere indrømmelser.
Det gør hans tillidsmand Niels Bjørn Hansen ikke.
»Al min erfaring fra fem overenskomstforhandlinger med DR, og alle mine år som journalist med arbejdsmarkedspolitik som område siger mig, at vi ikke vil vinde noget ved en konflikt. Det er ikke dér, man får indrømmelser. Det er de sidste timer af forhandlingerne, når truslen om konflikt hænger over hovedet.«
Han tror, at afstemningsresultatet bliver meget tæt.
»Jeg har aldrig tidligere mødt så mange kollegaer, der vil stemme nej. Og det er jeg ked af.«
Bliver resultatet et nej træder DRs lockoutvarsel i kraft. Dog først efter mindst tre døgn, hvor de to parter kan forhandle videre i Forligsinstitutionen.
Morten Uhrenholdt, formand for Journalistgruppen i DR, ønsker heller ikke at satse på, at en tur mere i Forligsinstitutionen vil give et bedre resultat.
»Selvom der kan siges meget kritisk om det forlig, der kom ud af de dramatiske forhandlinger, så er det altså utrolig vigtigt, at det bliver stemt hjem. Vi har ikke råd til at spille hasard med det vigtige resultat; at vores overenskomst også kommer til at omfatte de 200 nye tekniker-medlemmer. Det vil vi gøre ved at ryge ud i en konflikt.«
Den enlige nej-siger i hovedbestyrelsen, Carsten Lorenzen, vil dog gerne kæmpe videre.
»Ved en konflikt vil vi lamme hele DRs efterårs-produktion, samtidig med at TV 2 satser stort. Jeg tror på, at vi med en konflikt kan presse nogle flere ting igennem. Måske kan vi få forhandlingsretten tilbage til tillidsmændene, og måske kan vi også få nogle af de feriedage, som det øvrige arbejdsmarked jo har fået forhandlet sig frem til.«
Men andre DR-medarbejdere tror ikke på, at en konflikt vil hjælpe.
»Overordnet set er det her resultat dårligere end den sidste overenskomst, men jeg tror bare ikke, at vi kan få det bedre,« siger hovedbestyrelsesmedlem og DR-medarbejder Dan Lykke, som har tænkt sig at stemme ja.«
Sidste chance for at stemme er 13. august. Den 16. vil resultatet blive offentliggjort.

Afstemningen

1100 medarbejdere i DR har mulighed for at stemme ja eller nej til forliget. Resultatet følger normal flertalsafgørelse.
Dog kræver et nej, at mindst 25 procent af de stemmeberettigede skal stemme mod forslaget, før forliget kan falde.
Det betyder i princippet, at et flertal af de afgivne stemme kan pege på et nej til forliget, men at forliget alligevel bliver vedtaget, fordi nej-stemmerne udgør mindre end de 25 procent af de stemmeberettigede.
Det kræver dog en stemmeprocent på 40 eller derunder, og det forventer ingen.
I tilfælde af et nej, vil der gå mindst tre dage fra den 16. august, før konflikten træder i kraft. I de dage kan parterne forhandle videre i Forligsinstitutionen. Bliver de ikke enige, vil alle DJ-medlemmer blive lockoutet af DR.

DR-forligets indhold:

Dækningsområdet:
Omkring 200 teknikere, der tidligere har været dækket af Dansk Metalarbejderforbunds overenskomst, kommer ind under DJs dækning. Det er folk, der i overvejende grad indgår i den programredaktionelle del af processsen.
Dermed dækker overenskomsten i alt 1100 medarbejdere i DR.

Gammel løn:
De 895 ansatte på DJ-overenskomsten 1. juni 1999 bevarer det gamle, kendte lønsystem med 22 løntrin, aftaleret og puljer. Det er med til at sikre, at der sker en fordeling af de personlige tillæg mellem afdelinger og medarbejdergrupper, så lønstigningerne bliver spredt ligeligt ud.

Alle skalatrin reguleres med 1725 kroner frem til 2001, hvor overenskomsten udløber.

Ny løn:
Alle nyansatte kommer i et nyt lønsystem, hvor der kun eksisterer ét skalatrin, altså en grundløn. Den bliver på 21.345 kroner om måneden fra overenskomstens begyndelse og vil slutte af med at være omkring 21.780 kroner i 2001, når overenskomsten udløber.

Lønsystemet er anderledes fordi medarbejderne, ud over den nævnte lønstigning, ikke har nogen sikkerhed for lønudviklingen. De personlige tillæg kan i princippet blive på samme niveau i årevis eller stige voldsomt hvert år.

Fordelingen af de personlige tillæg sker efter forhandlinger med chefen. Modsat tidligere, kan medarbejderen selv bestemme om han/hun ønsker at have tillidsmanden med til forhandlingerne. Dermed er tillidsmandens indflydelse på lønniveauet indskrænket, mens DR i højere grad selv kan fastsætte lønniveauet.
Er der for stor skævhed i en afdeling, kan en medarbejder godt bede om genforhandling og tage tillidsrepræsentanten med til den nye forhandling.

Arbejdstid:
DR-ansatte går fra en opgørelse af arbejdstiden hver måned, til at opgøre arbejdstiden hver anden måned. Det vil sige, at der først afspadseres med forholdet 1:11Ú2 når ens overarbejde ikke er afviklet inden for to måneder.

Desuden kan ledelsen nu reelt pålægge medarbejderen at afspadsere, selvom den ansatte ikke ønsker at gøre det på det tidspunkt, ledelsen ønsker det.

Til gengæld vil der blive tidskompensation for natarbejde. Det giver 20 minutter for hver time, der arbejdes mellem 00.00 og 06.00. Det er beregnet, at tidskompensationen giver lige så meget frihed for DR-medarbejderne, som to-månedersopgørelsen koster dem.

Sabbat:
DR-medarbejderne optjener nu en uges ekstra sabbat hver sjette år. Dermed er de ansatte oppe på otte ugers betalt sabbat hver sjette år.

Deltid:
Det bliver fremover muligt at ansætte på deltid. Tidligere har kun fuldtidsansatte kunnet få bevilget nedsat tid, men nu kan DR ansætte en journalist på for eksempel 15 timer om ugen. Overarbejde vil være alt ud over de 15 timer og skal afspadseres med 1 til 11Ú2, hvis det ikke er afviklet inden for den to måneders opgørelsesperiode.

Opsigelsesvarsel:
DR vil fremover følge funktionærlovens opsigelsesvarsler for alle nyansatte og ikke lave individuelle opsigelsesperioder, som det indtil nu har været tilfældet for DR-ansatte. Denne ændring har især betydning for folk, der har været ansat i DR længere end 12 år, og derfor har haft særaftaler.

Radioavisens særaftale
Den særlige aftale om tilrettelæggelse af arbejdet og mobilitet på Radioavisen fortsætter for de medarbejdere, der er ansat pr. 1. juli 1999. For nyansatte gælder den ikke.

Barsel
Tidligere skulle midlertidigt ansatte (TBA´ere) have et års uafbrudt ansættelse for at kunne få løn under barsel. Det er nu ændret til, at kvinder der har arbejdet for DR sammenlagt i et år i løbet af to år, er berettiget.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen